»Tolerance« kan forværre kvindeundertrykkelse

Lægelig direktør i Hvidovre, Torben Mogensen, drager parallel fra barndommens sygepleje af Skt. Josef-søstre til læger tildækket med tørklæde af kulturelle eller religiøse årsager og videre til hospitalspersonale med hårtildækning af hygiejniske grunde [1].

Han ender med at konkludere, at H:S Hvidovre Hospitals optageområde er mere tolerant end Kvinder for Frihed og ekstrapolerer endelig til selve nutiden, som han anklager for at være tiltagende intolerant for forskelligheder i sammenligning med fortiden [1].

Det er interessante synspunkter, som jeg gerne vil adressere, ligesom jeg gerne vil benytte lejligheden til at forklare, hvorfor jeg har valgt for første gang nogen sinde at ytre mig offentligt om forhold, som ikke er strengt lægefaglige.

Heavy metal-T-shirts og ringe i næsen

Torben Mogensen risikerer at tage alvorligt fejl, når han antager, at indskrænkninger i lægers påklædning er udtryk for uønskelig intolerance. Da jeg var til introduktionssamtale på Onkologisk Afdeling på Amtssygehuset i Herlev, fik jeg forklaret, at det var afgørende, at lægen optrådte med respekt for patientklientellet - også mht. påklædning. F.eks. måtte man ikke gå med heavy metal-T-shirts, da en kollega på et tidspunkt havde synet en patient iklædt en T-shirt, som man fandt anstødelig til formålet. Efterfølgende blev oversygeplejersken i ambulatoriet en dag meget ulykkelig, da hun mente, at hun havde set mig gå med bar mave. I virkeligheden handlede det om, at jeg, som ikke havde været på en klinisk afdeling i en del år, en dag i sommeren fik det med varme, og en lidt kortere T-shirt var gledet op i kampens hede. Vi fik heldigvis en god snak om de hårdtprøvede patienters opfattelse af fremtoning hos lægen. I begge tilfælde var det klart hensyn, man på afdelingen tog til patienterne og deres sårbare situation. Sådanne forbehold kan sagtens tages uden forudgående ris/ros fra patienterne.

Jeg mener egentligt, at det er ret naivt af Torben Mogensen at tro, at blot fordi han ikke har hørt ris eller ros for sin hospitalspåklædningsstrategi, er den i orden. Det ville derimod være interessant at undersøge, hvor mange kvindelige læger ansat på Hvidovre Hospital, der går med tørklæde i arbejdstiden, og hvor mange, som ikke gør det på trods af deres kulturelle og religiøse indstilling. Det er, så vidt jeg har fået skønnet fra afdelingsjordemoder Karen West på Hvidovre Hospital, et absolut minimum eller måske slet ingen, da der i øvrigt også er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om det kunne være pga. tørklædet, at visse lægers ansættelse ikke er blevet forlænget. Hvis det er, fordi tolerancen alligevel ikke rækker så langt, snyder man altså sine kolleger, hvis man lader dem tro, at noget er i orden på overfladen men alligevel ikke er det, når det kommer til stykket. Endelig kunne Karen West oplyse mig om, at Torben Mogensen ikke går ind for mangfoldighed på Hvidovre Hospital, når det gælder ringe i næsen. Der er altså også på Hvidovre måde med »tolerancen«. Faktisk kan Torben Mogensens udtalelser rejse mistanke om, at der ligger en helt anden og mere fodslæbende agenda bag debatindlægget - at forsøge at »brande« sig selv og sit hospital som særlig tolerant.

Tørklædet er ikke bare et stykke stof

Lad mig dernæst forklare, hvilke forskelle jeg ser blandt søstre, hospitalspersonale med tildækket hår af hygiejniske grunde og kvindelige læger med tørklæde.

Nonner/søstre tilhører en orden, der har trukket sig tilbage fra samfundet, er gift med Jesus/Gud, ikke gifter sig (med en mand) og ikke får børn. Såfremt indhyllede muslimske kvinder ønsker at trække sig tilbage fra denne verden og gøre godt blandt de fattige, syge og nødstedte, kan de naturligvis klæde sig, som deres orden mener, at de skal være klædt.

Når det gælder hårtildækninger, som er til for at reducere infektionsrisiko, repræsenterer disse en sikkerhedsforanstaltning for patienterne og kan ikke sammenlignes med tørklæder, som bæres af kulturelle eller religiøse grunde. I det hele taget bærer denne sammenligning præg af den fejlopfattelse, at tørklædet blot er et stykke stof. At tørklædet bare er en spændende og eksotisk hovedbeklædning på den ellers kedelige danske baggrund. Det er det ikke. Tørklædet og yderligere grader af tildækning kan i allerhøjeste grad være symbol på kvindeundertrykkelse, og det er denne undertrykkelse, som Torben Mogensen kommer til at udvise tolerance over for i sit indlæg [1]. Han er med til at skabe endnu et instrument for den undertrykkelse, som kvinder desværre udsættes for over hele verden. I dele af verden (langt fra Hvidovre) er kvinden i værste fald mandens ejendom, i bedste fald har hun færre rettigheder, f.eks. kun den halve arveret af mænd, ikke ret til kørekort, uddannelse eller arbejde. Kvinder vil ofte være underlagt en mandlig beskytter, og de kan ofte heller ikke færdes alene uden for hjemmet. De kan også være underlagt strenge begrænsninger, hvad angår udseende og påklædning (bl.a. tørklædetvang), og så er de ellers henvist til kønsopdelte skoler.

Frihedsretten er den dyrebareste ret

Det er, som om Torben Mogensen i sit debatindlæg hævder, at tolerance i sig selv er et kvalitetsstempel. Det er åbenlyst forkert. Han har selvfølgelig ret i, at det kan være ukonstruktivt at optræde intolerant eller krænkende over for noget, blot fordi det er anderledes. Men det er nu heller ikke det, der er tale om her. Her er der tale om den dyrebareste ret, som mennesket har opnået i det demokratiske samfund. Nemlig frihedsretten. Når der rejses tvivl om denne, bør man efter min opfattelse ikke være slap i misforstået tolerance, men stå mere fast end nogensinde. At Torben Mogensen derefter hævder, at fortiden er mere tolerant end nutiden, må næsten kommenteres af nogle historikere. Jeg har svært ved at forestille mig, at det er korrekt - tænk bare på homoseksualitet, ændrede familiemønstre osv. Men i forlængelse af ovenstående er det heller ikke nødvendigvis særligt interessant.

Lad os forestille os, at jeg i trods på Onkologisk Afdeling havde valgt at gå med heavy metal-T-shirts og/eller bar mave (eller med ring i næsen på Hvidovre Hospital). Jeg kunne nok så meget hævde, at jeg blot er en frisk, dansk pige, som kan være ungdommelig, selv om jeg er over 40. Det holder bare ikke. Nøjagtig den samme mekanisme gælder i forbindelse med tørklædet. Tørklædetolkningen: »Jeg er en stolt, fri, selvstændig kvinde, der har foretaget et valg« bliver til-sidesat af den alternative tørklædetolkning: »Kvinder skal som følge af deres køn være klædt og opføre sig på en bestemt måde«. Den alternative tørklædetolkning går af med sejren, så længe millioner af kvinder på verdensplan ikke har noget frit valg, når det gælder tildækning. Så længe det frie valg globalt set er fiktion, så længe udtrykker tørklædet først og fremmest kontrol af kvinders seksualitet og udfoldelse. Og det signalerer, at kvinder uden tildækning så at sige selv er ude om det, skulle de blive udsat for overgreb. At det betragtes som kvindens ansvar og problem, såfremt manden føler sig tiltrukket.

Forleden talte jeg med en kollega, som jeg sætter meget pris på, om dette. Han blev noget bekymret over mine holdninger, som han var bange for, var for bombastiske. På en måde mente han ikke, at jeg helt kunne sætte mig ind i kv inders forhold andre steder, som jo var en funktion af tid, kultur og religion. Da jeg så svarede, at netop fordi kultur og religion misbruges til undertrykkelse, skulle jeg ytre mig, endte han med at sige, at hvis jeg fortsatte på den måde, kunne det måske fremprovokere en ny 11. september! Denne stillingtagen repræsenterer efter min opfattelse desværre den mest diskriminerende (og faktisk også intolerante) holdning, man kan forestille sig. Det drejer sig altså om, at det kun er amerikanere eller andre fra »vores verden«, som ikke må lide og dø. De andre må åbenbart gerne, bare de er rigtigt langt væk.

Misforstået »tolerance«

I områder, hvor en søn betragtes som en gave og en datter som en belastning, er selektiv abort og drab af nyfødte piger et faktum. Ligeledes lider piger overlast, da deres brødre og fædre står forrest i familierne, når der tildeles ressourcer og omsorg. I områder, hvor kvinder betragtes som mandens ejendom, kan fædre og brødre myrde dem for den forbrydelse, at de har valgt deres egen partner. Nygifte kvinder kan også blive dræbt af mandens familie, hvis man er utilfreds med de midler, de bringer ind i ægteskabet. Den internationale sexhandel med kvinder medfører død og lemlæstelse af kvinder. Masser af kvinder dør i forbindelse med fødsler, fordi der ikke investeres i tilstrækkelig omsorg. Ifølge WHO undergår 6.000 kvinder dagligt omskæring. Og sådan kunne jeg blive ved. Det er her, jeg mener, at Torben Mogensen sanktionerer et sådant kvindesyn i misforstået »tolerance«, blot fordi han ikke har tænkt tanken ordentligt til ende. Blot fordi han - ligesom andre tænksomme og pacifistiske kolleger - så gerne vil være flink og have god stemning. Problemet er bare, at han derved så at sige kommer til at gøre det beskidte arbejde for de magtsyge mørkemænd, som vil lade deres egne fortolkninger af århundrede gamle tekster bestemme over livet i dag. Som misbruger deres position til at undertrykke befolkningerne i stedet for at udvikle dem. Det kunne næsten ikke være værre, når vi indsigtsfulde og tænkende mennesker optræder som nyttige idioter i stedet for at give dem kamp til stregen.

Der er ingen tvivl om, at det allervigtigste instrument for kvindefrigørelse er uddannelse og plads på arbejdsmarkedet, fordi det giver kvinderne mulighed for økonomisk uafhængighed, som er den basale forudsætning for at kunne frigøre sig fra undertrykkelse. Derfor er det glædeligt, når så mange kvinder som muligt får lejlighed til det. Og det er glædeligt, at der er så mange, som har holdninger til kvindeundertrykkelse og gerne vil diskutere det. Jeg er også godt klar over, at jeg løber en risiko for at blive misforstået derhen, at jeg skulle ønske at modarbejde kvinden under tørklædet. Det gør jeg ikke. Men jeg vil modarbejde systemer, der undertrykker kvinder, herunder tildækning. Jeg har valgt at stå frem og ytre mig om dette - det er en kamp uden soldater, uden våben, men med min demokratiske ret til at tale offentligt - uanset konsekvenserne.

> Svar:

Lægelig direktør Torben Mogensen, Hospitalsdirektionen,

H:S Hvidovre Hospital. E-mail: torben.mogensen@hh.hosp.dk

Jeg takker for muligheden for at kommentere Nina H. Bjarnasons indlæg.

Det er åbenbart svært at forstå for Nina Bjarnason, at nogle mennesker har andre præferencer og værdier i livet, end hun selv har. Den vigtigste mulighed for dialog og forståelse er en anerkendelse af dette faktum. Dermed er det ikke sagt, at alle handlinger, som foretages med begrundelse i religion eller kultur, er acceptable. Nina Bjarnason nævner en række eksempler vedrørende kvindeundertrykkelse og drab på kvindefostre, som selvfølgelig ikke er acceptable. Men at kæde disse forhold sammen med, at nogle kvinder vælger at gå med tørklæde, er i bedste fald udtryk for manglende viden. Manglende respekt for kvinders værd finder desværre sted over hele kloden og er ikke bundet til en bestemt religion. Derimod er undertrykkelse langt overvejende forbundet med fattigdom og uvidenhed. Hvis man virkelig skal bedre kvinders vilkår, er det her, der skal sættes ind. Akkurat, som det er sket i Danmark. Den bedste måde, man kan sikre, at kvindeundertrykkelse finder sted, er ved at lægge pres på andre kulturer. Derimod er åben dialog og velstand med til at nedbryde forskellene mellem kønnene i alle kulturer. Man ændrer bedst sine vaner, når man er tryg. Utryghed medfører derimod, at man samler sig om hinanden og sine traditioner.

At sammenligne tørklæder båret af religiøse grunde med rygmærker og ring i næsen er efter min bedste overbevisning helt useriøst. De fleste hospitaler har en dresscode med det formål, at personalet fremstår som seriøse behandlere. Det er svært at påstå, at et tørklæde, der dækker håret, virker useriøst alene af den grund, at en række af vores medarbejdere skal gå med håret tildækket. Hvad angår ring i næsen, mener jeg ikke, at jeg har diskuteret dette med nogen, men store ringe i næsen kan næppe siges at virke seriøst.

Hvor mange ansatte, der bærer tørklæde af religiøse grunde, har jeg ingen anelse om, og jeg er sådan set heller ikke interesseret i at vide det. Men ved introduktion af nye medarbejdere er det ikke få, der er iført tørklæde. Jeg er ikke vidende om, at medarbejdere er blevet truet på deres ansættelse, fordi de bar tørklæde. Hvis der er konkrete eksempler, vil jeg meget gerne vide det.

H:S Hvidovre Hospital har i sin personalepolitik et satsningsområde, der hedder mangfoldighed. Mangfoldighed betyder forskellighed. Det er for os vigtigt, at vi afspejler det omgivende samfund uden fordomme, og at vi giver plads til alle. Jeg håber og regner ikke med, at dette er specielt for H:S Hvidovre Hospital.