Transparens, troværdighed og interessekonflikter

InteressekonfLikter: ingen

Redaktør Jacob Rosenberg skriver i sin kommentar om interessekonflikter: »Man kan ikke bortdømme eksperter i at skrive videnskabelige artikler om et emne, blot fordi de har haft samarbejde i forskellig grad med et eller flere medicinalfirmaer« [1]. Nej, selvfølgelig ikke, men det er et problem, når eksperterne undlader at oplyse om deres interessekonflikter, hvilket der er flere eksempler på i Ugeskrift for Læger i år og også tidligere [2, 3].

Reglerne blev indført for mange år siden, fordi videnskabelige undersøgelser har vist, at læger, som er undervisere, investigatorer (ofte i seeding trials uden videnskabelig, men med bet ydelig markedsføringsmæssig værdi) eller konsulenter for medicinalfirmaer, signifikant hyppigere konkluderer, at der er positive effekter af medicinsk behandling og ingen nævneværdige skadevirkninger [4].

I 2006 udtalte daværende redaktør, Torben V. Schroeder i Ugeskriftet om interessekonflikter, at »... det er vigtigt og relevant at opgive den slags. Det har indflydelse på, hvordan vi læser og tolker de artikler. Om det, der fremstår som et fagligt argument, i realiteten er et markedsføringsargument« [3].

Det er også falsk varedeklaration, når industrien sætter en prominent læge som førsteforfatter på en artikel, som industrien selv har skrevet, og lægen undlader at fortælle, at dette er tilfældet. Sådanne gæste/spøgelsesforfatterskaber er meget almindelige og bruges i markedsføringen med stor succes [4, 5].

Vi vil opfordre reaktionen til rutinemæssigt at tjekke på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, om forfattere har glemt at oplyse interessekonklikter, inden artikler om lægemidler og medicinsk udstyr antages, og at publicere et erratum, hvis det efterfølgende opdages, at noget blev overset.

Vi vil også opfordre medicinalindustrien til at tage disse ting alvorligt. Adm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, siger i Ugeskriftet nr. 25, 2011: »Vi forstår, når nogen påpeger, at der på papiret er en potentiel interessekonflikt. I praksis er det blot ikke tilfældet. Alle receptudstedende læger skal have deres samarbejdsrelationer godkendt i Lægemiddelstyrelsen, og der er en fuldstændig åben liste over relationerne«. En interessekonflikt er aldrig »potentiel«; den er reel. Og det er noget sludder, at der i praksis ikke er nogen problemer [4, 5]. Interessekonflikter indebærer, at alle, der får medicin, kan blive usikre, berettiget eller uberettiget.