I en leder [1] konkluderer Søren Laurberg & Jacob Rosenberg, at løsningen på uddannelseskrisen inden for mave-tarm-kirurgi er en reduktion i antallet af kirurgiske uddannelsesstillinger samtidig med, at der sker en centralisering af den akutte kirurgi. I den sammenhæng fremsættes en opfordring til Dansk Kirurgisk Selskab om at revurdere optageområdet for de funktionsbærende enheder.
Det er korrekt, som forfatterne anfører, at kvaliteten i uddannelsen er afhængig af tilgangen til et tilstrækkeligt antal operationer for de uddannelsessøgende. Med baggrund i antallet af galdeoperationer, operation for lyskebrok og colonresektioner opstilles en formel til udregning af det fremtidige behov for speciallæger. Så simpelt er det nu nok ikke, for der er dog trods alt en række andre operationer, der også kan tælle i uddannelsen. Desværre er der ingen, der kender det nøjagtige antal af indgreb, en kirurg skal have foretaget og arten af disse for at kunne varetage selvstændig kirurgisk behandling på specialistniveau. Et andet og uafklaret aspekt i uddannelsen er træning på diverse simulatorer.
Dansk Kirurgisk Selskab deler den opfattelse, at den kirurgiske uddannelse løbende må evalueres, men løsningen er næppe alene en reduktion i indtaget af læger til speciallægeuddannelsen. Et andet og vigtigt element i uddannelsen er organisationen af kirurgien. Den mest hensigtsmæssige måde at lære kirurgi på er mesterlæresituationen på udvalgte akutte lidelser eller elektive indgreb. Det er næppe sandsynligt, at store centrale kirurgiske afdelinger fuldt ud kan tilgodese disse krav. Store akutte enheder med hårdt belastede vagter kan ydermere have et rekrutteringsmæssigt problem. På den anden side er der ingen tvivl om, at den stadige subspecialisering nødvendiggør en reduktion i antallet af afdelinger med akut beredskab. Lige så lidt som vi kender antallet af operationer, der er nødvendige for uddannelsen, lige så lidt kender vi den optimale størrelse for optageområdet for en kirurgisk enhed både med hensyn til fagligheden og uddannelsen. Ydermere kan der også være andre forhold, der gør sig gældende som logistiske forhold, afstande m.m.
Den nødvendige omstrukturering af kirurgien vil kræve tid, kræfter og økonomiske resurser, men det er på høje tid, der tages fat på problemerne. I arbejdet bør man også inddrage de nært beslægtede specialer som anæstesiologi og radiologi. Endelig bør de øvrige kirurgiske specialer inddrages i arbejdet. Det er godt, at debatten er startet, og Dansk Kirurgisk Selskab har allerede taget initiativ til et arbejde, der skal give et bud på den fremtidige struktur.
På vegne af bestyrelsen for Dansk Kirurgisk Selskab.
SVAR:
Referencer
- Laurberg S, Rosenberg J. Uddannelseskrisen inden for mave-tarm kirurgi. Ugeskr Læger 2004;166:3381.