Skip to main content

Udokumenterede påstande om knibeøvelser

Der er skabt usikkerhed om effekten af knibeøvelser ved inkontinens. Men behandlingen er god og anbefales af DSOG.

Læge, ph.d.-studerende Margrethe Foss Hansen, Kontinensforeningen
E-mail: mfoss@health.sdu.dk
Overlæge, ph.d., adjungeret lektor Susanne Maigaard Axelsen, Kontinensforeningen
Overlæge,ph.d. Susanne Greisen, Dansk Urogynækologisk Selskab
Uroterapeut, specialist i klinisk sexologi Birthe Bonde
Fysioterapeut, ph.d.-studerende: Ulla Due, Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi

Interessekonflikter: ingen

22. jun. 2015
3 min.

»Kvinder, drop knibeøvelserne«. Sådan lød beskeden ved årsskiftet fra fysioterapeut Lotte Paarup (LP) i forbindelse med lanceringen af hendes nye dvd med henvisning til, at knibeøvelser ikke hjælper på inkontinens og kan medføre en stiv, uelastisk bækkenbund.

Indlægget blev bragt ukritisk på DR, TV2 og med efterfølgende debat i »Fysioterapeuten« [1] og har skabt en del forvirring blandt fagfolk og patienter.

Læger i subspecialet urogynækologi arbejder efter evidensbaserede retningslinjer udarbejdet af Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG). Ifølge retningslinjerne er bækkenbundstræning førstevalg som konservativ behandling. Det er det fordi, det er en er en sikker og effektiv behandling. Der er ikke bivirkninger ved knibeøvelser (Evidensgrad 1b) [2]. Tilsvarende angives det i den amerikanske guideline (ACP) ligeledes, at bækkenbundstræning er førstevalg til kvinder med stressinkontinens og uden bivirkninger (GRADE: Stærk, høj kvalitet af evidens) [3].

Det er rigtigt, at ikke alle patienter ved egen hjælp kan kureres for inkontinens med bækkenbundstræning. Men de patienter, der henvender sig i fysioterapeutens klinik, udgør en selekteret gruppe. Ved et tre måneder varende program med superviseret træning, er der påvist op til 70% forbedring i symptomer på stressinkontinens hos deltagerne i forhold til patienter, der fik udleveret en pjece [4]. Effekten af bækkenbundstræning er størst umiddelbart efter iværksat træningsprogram, og det er vigtigt, at patienten på ugentlig basis træner bækkenbundsmuskulaturen og også lærer at gøre brug af et »timet« knib [2].

Ved 5-6-årsopfølgning kan det ikke dokumenteres, at virkningen ved bækkenbundstræningen varer ved. Det er uvist, om virkningen er holdt op, eller kvinderne er ophørt med bækkenbundstræningen [2]. Ud fra et mindste middel-princip vil det være naturligt, efter at bækkenbundstræning og livsstilsændringer er afprøvet, at gøre brug af andre behandlingstiltag med dokumenteret effekt. Dette sker efter henvisning til privatpraktiserende speciallæge eller hospitalsafdeling.

I LP's behandlingsform spiller åndedræt, kropsholdning og bevægelser en afgørende rolle, hvilket ikke er klart dokumenteret [1]. Vi ser i Dansk Urogynækologisk Selskab (DUGS) og Kontinensforeningen positivt på nye tiltag til forbedring af behandlingen af urininkontinens, men vi arbejder på et evidensbaseret grundlag. Det betyder bl.a., at ny viden skal være dokumenteret at være den eksisterende viden overlegen, før den anbefales som førstevalg.

Primo 2016 udkommer i regi af Sundhedsstyrelsen en ny national klinisk retningslinje for behandling af urininkontinens hos kvinder. Vi hilser den velkommen og husker på, at »no guideline is self-implementing«. Det har ovennævnte debat vist været et tydeligt eksempel på.

Referencer

LITTERATUR

  1. Bonde B, Paarup L. Debat. Når fysioterapi bliver usund. Svar fra fysioterapeut Lotte Paarup, Den intelligente krop. Fysioterapeuten 2014;96:47-8.

  2. http://gynobsguideline.dk/hindsgavl/Konservativ%20behandling%20af%20urin-inkontinens100510-indsendt.pdf (24. maj 2015).

  3. Qaseem A, Dallas P, Forciea MA et al. Nonsurgical management of urinary incontinence in women: a clinical practice guideline from the American College of Physicians. Ann Intern Med 2014;161:429-40.

  4. Rice N, Dawood R, Jackson SR. Pelvic floor exercise for urinary incontinence: a systematic literature review. Maturitas 2010;67:309-15.