Ugeskriftet og »open access«

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Ugeskriftets redaktører har i deres leder [1] argumenteret for, at det er økonomisk umuligt at have open access til forskningsresultater. Det har fremkaldt kommentarer med indvendinger fra Grandjean [2] og Højgaard [3]), som jeg helt kan tilslutte mig. Skal vi nu til at have et lukket UfL, som tilmed fortsat ser ud til at være i økonomiske problemer? En muligheder for positiv omtale af sundhedsvæsenet, som UfL ofte giver anledning til via referater af de videnskabelige artikler er hårdt tiltrængt. Og for min skyld gerne ved at flere artikler publiceres på engelsk.

Ved sidste års lægemøde var der debat om UfL's situation, uden at det har sat sig større, mærkbare spor. Jeg mener, at der er behov for, at der lægepolitisk tages stilling til bladets hovedlinjer og selvfølgelig økonomi. Er der virkelig behov for, at der - så vidt jeg kan tælle - er seks journalistiske medarbejdere? Som f.eks. bruger deres (og min) tid på at interviewe en fødselslæge, der på Rigshospitalet [4] er med til en helt ukompliceret tvillingefødsel (hos en anonym kvinde, det kræver tavshedspligten jo!). Eller »Krigskirurgen de kalder troldmanden« i samme nummer - det sidste interview dog med enkelte faglige oplysninger. Kunne vi ikke overveje at lade Billedbladet og Dagens Medicin beholde deres sladderspalter for sig selv, og så lade fagligheden genindtage UfL? Så ville der tilmed blive plads til lægers ofte tankevækkende indlæg, som [2] og [3], længere fremme i bladet i stedet for den stedmoderlige placering til allersidst.

Der henvises i øvrigt til Ugeskriftets svar om Open Access i Ugeskrift for Læger uge 3 og 4 2011.