Panelet
Undskyld
Skal man som læge påtage sig skylden, når uheldet er ude? Skal man bede patienten om tilgivelse?
8. dec. 2014
3 min.
Jeg talte forleden med en patient, som beklagede sig over et tidligere indlæggelsesforløb. Hun var sådan set ikke sur, men mere skuffet, og måske lidt fornærmet. Hun fortalte, at der var opstået komplikationer under hendes operation, og at hun efterfølgende havde været til samtale. Her havde lægen beklaget hændelsen, men som hun sagde, han havde ikke sagt undskyld. Og hun havde forventet en undskyldning. Ikke blot en beklagelse. Men hvorfor er et undskyld så meget mere betydningsfuldt end en beklagelse? Og hvorfor giver lægen ikke bare patienten den undskyldning, hun ønsker?
Ifølge den dansk-amerikanske forsker Jytte Klausen er det kulturelt betinget, hvilken værdi en undskyldning tillægges. Det danske ord undskyld kommer oprindeligt af det tyske ord entschulden, som betyder at fritage for skyld. Når man i Danmark giver en undskyldning, tager man ansvar for sine handlinger og beder om tilgivelse. Man anerkender, at man har gjort noget forkert, og angrer. Amerikanere derimod siger også gerne undskyld for tilfældige, ulykkelige hændelser, som de ikke selv har været involveret i, og i de muslimske lande bruges undskyld som et udtryk for respekt for den anden part, ikke som et middel til at placere skyld.
Det giver god mening, når patienten ønsker en undskyldning fra lægen fremfor en beklagelse. I beklagelsen ligger tilfældigheden som årsag til patientens ulykke. I undskyldningen bliver årsagen konkret, skylden placeres, og patienten får et sted at rette sine frustrationer hen. Når skylden placeres, giver det større tro på, at en lignende skade måske kan forhindres i fremtiden. Og når skylden placeres, giver det patienten mulighed for rent faktisk at tilgive lægen.
Men det giver også god mening, at lægen ønsker at beklage fremfor at undskylde. For kan man tale om skyld, når det drejer sig om hændelige uheld, tilfældigheder? Der er jo ingen læger, der bevidst påfører eller ønsker at påføre deres patienter skade. Og når man behandler patienter, vil der så sikkert som amen i kirken opstå komplikationer på et eller andet tidspunkt. Det ved patienterne jo også, når de siger ja til at lade sig behandle. Så den eneste måde at garantere sig mod komplikationer på er ikke at blive behandlet, hvilket patienten vel heller ikke ønsker. Så skal man derfor som læge påtage sig skylden, når uheldet er ude? Skal man bede patienten om tilgivelse?
Hos Søren Kierkegaard er skyld uløseligt forbundet med ansvar. Et menneske bliver først et menneske, når det begynder at tage ansvar og dermed også at pådrage sig skyld. Elton John har så svært ved at sige undskyld, at han har været nødt til at skrive en sang om det.
Errare humanum est. Undskyld.