Useriøs kritik af ukonventionel behandling

Det er som regel let at få antaget en artikel, når den er kritisk over for alternativ behandling. Et eksempel på dette blev publiceret af Abdol Rahim Altaf & Per Boye Hansen i Ugeskriftet den 10. december 2007 [1]. Artiklen fremlagde ingen dokumentation for sin påstand. Forfatterne begår den klassiske fejl at blande koincidens og kausalitet sammen ved at slutte, at alt, hvad der sker med en patient samtidig med eller efter en alternativ behandling, kun kan skyldes denne.

Artiklen beskriver en 74-årig kvinde, der havde kronisk lymfatisk leukæmi, blev behandlet med C-vitamin, og som i dette forløb fik hyponatriæmi. Patienten fik samtidig bendroflumethiazid. At thiazider kan forårsage hyponatriæmi, specielt ved excessiv væskeindtagelse, som det er nævnt i artiklen, har været velkendt i årtier, er beskrevet i Lægemiddel-kataloget [2] og kan næppe komme bag på nogen.

Vi har en del cancerpatienter i denne udmærkede palliative behandling med C-vitamin og har derfor naturligvis taget den pågældende artikel [1] alvorligt. Vi kontrollerede de næste par dage natrium og kalium på samtlige patienter, som var i denne behandling. De pågældende 24 patienter lå ganske stabilt med et P-natrium 144-132 og et gennemsnit på 139 mmol/l. Ikke én lå blot tilnærmelsesvis så lavt som den omtalte patient på 97 mmol/l, til trods for at også nogle af disse patienter var i thiazidbehandling. Samme stabilitet var gældende for P-kalium-målinger.

Hvis man vil advare kolleger imod en risikobehæftet praksis, så er det anstændigvis vigtigst af alt, at man hurtigst muligt henvender sig til de kolleger, som praktiserer denne behandling. Dette har forfatterne ikke gjort. Artiklen blev antaget den 23. april 2006, altså for halvandet år siden og kan således heller ikke fra Ugeskriftets side være ment som en advarsel.

Ved at blande begreberne koincidens og kausalitet slutter forfatterne, at hyponatriæmien skyldes den givne C-vitamin-behandling, og afslutter deres artikel med at moralisere over lægers indberetningspligt af bivirkninger. Vi er ikke i tvivl om den iver, hvormed denne indberetning er skrevet.

Beklageligvis må vi ud fra ovenstående redegørelse slutte, at dette tilfælde af hyponatriæmi var fremkaldt af thiazidbehandling, og vi forventer, at forfatterne korrigerer deres bivirkningsanmeldelse over for Lægemiddelstyrelsen.

Dokumentationen for det modsatte er ikke blot mangelfuld, men manglende, og vi ser udelukkende denne tendentiøse artikel som et billigt forsøg på at beklikke en ukonven-tionel behandling.