Var krigen i Irak for demokrati og frihed?

Jeg takker redaktionen for muligheden for at besvare Morten Krogh Jensens indlæg.

Jeg beklager, hvis mit debatindlæg den 26. maj kan opfattes som sympati med Nordkoreas styre. Det har jeg ingenlunde, men empati, forståelse af tanke- og handlemåder. Jeg ønsker ikke at støtte det nordkoreanske eller andre diktaturer, men at påpege den »logiske« konsekvens af at starte en krig efter FN-sanktioner og uden FN-beslutning.

En lang række af FN's medlemsstater er ikke demokratier. Det ændrer imidlertid ikke ved, at FN er den eneste organisation som er tildelt legitimitet til at anbefale og forestå magtanvendelse over for en suveræn stat (med undtagelse af i selvforsvar). Danmark er medlem af FN, har tiltrådt FN's charter og skal selvfølgelig tilstræbe at efterleve charteret, uanset om vi lige nu er enige i Sikkerhedsrådets beslutninger.

FN's charter bygger på en form for overnationalt demokrati, hvor alle stater er lige i generalforsamlingen, med sikkerhedsrådet som overbygning, hvor en række stater tildeles større magt. De fem permanente medlemmers særstatus kan selvfølgelig kritiseres, men sådan er aftalerne indgået.

Alternativet - som Morten Krogh Jensen synes at foretrække - er at erstatte overnationale aftaler med udelukkende den stærkes ret! Dette kan være bekvemt, hvis man er enig med den stærkeste, men fremmer ikke bevarelse og udbredelse af demokrati.

Krig har ikke vist sig særligt effektiv til at fremme demokrati og velfærd i den tredje verdens lande. Alene de amerikanske militære omkostninger til Irak-krigen er anslået til omkring 20 mia. $ + 2 mia. $/måned, hvis tropperne fortsat er udstationeret. Kongressen har bevilliget ca. 80 mia. $ til den fortsatte tilstedeværelse og genopbygning af landet. (Til sammenligning er WHO's budget 2002-2003: 1,1 mia. $/år og UNESCO's: 0,4 mia. $/år). Hvis Bushs, Blairs og Fogh Rasmussens primære motiv er at forbedre forholdene for befolkningen, har de accepteret, at det må koste 4.000 $ pr indbygger.

Min påstand er at demokrati og dermed frihed billigere fremmes ved udvikling og uddannelse af befolkningen. Der er lande, hvor det regerende styre ikke ønsker en sådan udvikling, men hvis man tror på en dominoeffekt, som Bush forventer i Golfen, er der nok af lande, hvor man kan starte udviklingen.