Skip to main content

Verdens bedste biomedicinske forskning?

Professor, klinikchef, dr.med. Liselotte Højgaard, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PETRigshospitalet,

22. feb. 2013
6 min.

Københavns Universitet og Danmarks Tekniske UniversitetE-mail: liselotte.hoejgaard@regionh.dk

Dansk biomedicinsk forskning klarer sig godt. Det kan man læse i Forsknings- og Innovationsstyrelsens Forskningsbarometer 2012 [1], hvor det fremgår, at dansk sundhedsforskning er nummer fire målt på antallet af publikationer pr. indbygger (nummer et, to og tre er Schweiz, Island og Sverige) og nummer tre for citationer pr. indbygger. Vi er nummer tre målt på antal artikler i Science, Nature, The Lancet og New England Journal of Medicine. For klinisk medicinsk forskning gik det særlig godt, da vi klarede os bedre end både Sverige, Norge og Finland, med tal fra OECD opgjort i 2007-2011.

Vi bruger 3% af bruttonationalproduktet på forskning, heraf 1% fra det offentlige (heri indregnet forskningsmidlerne fra de private fonde). En meget stor del af den danske offentlige forskning støttes af private eller halvoffentlige fonde med Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden som de største. De samlede donationer fra fonde til sundhedsvidenskab ligger i størrelsesordenen 1,5-2 mia. kr. om året.

Skal vi være verdens bedste?

Henrik Villadsen fra Odense opfordrer i Ugeskrift for Lægers kronikserie om dansk sundhedsforskning til, at vi skal være verdens bedste på området [2]. Intet mindre.

Det er et ambitiøst mål, men Danmark er mulighedernes land inden for biomedicinsk forskning ... hvis vi selv vil.

I Gunnar Öquist og Mats Benners rapport fra 2012 sammenlignes forskningsudviklingen i Sverige, Danmark, Finland, Holland og Schweiz [3]. Den danske velfungerende forskning fremhæves. Professor Gunnar Öquist var generalsekretær for Det Svenske Forskningsråd i Naturvidenskab i 1993-1999, sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i 2003-2010, og rapportens andenforfatter, Mats Benner, er fra Lunds Universitet og professor i forskningspoli-tik. Rapporten beskriver, hvordan dansk forskning er blandt de stærkeste og med voksende kurve i de senere år.

Personlig medicin

Den velfungerende danske forskning på det sundhedsvidenskabelige område er baggrunden for, at vi i Danmark bør udnytte det igangværende paradigmeskifte med »personlig medicin« til at blive verdens bedste på det biomedicinske forskningsområde.

Den ny taksonomi for sygdomme baseret på forskning i molekylær biologi betyder, at lærebøgerne skal skrives om, og sygdomsopfattelserne ændres. Personlig medicin (personalized medicine), precise medicine, stratified medicine eller 4 P medicine (predictive, preventive, personalized, participatory) er det nye koncept, hvor klassifikation af sygdomme, forståelse af sygdomsmekanismer, diagnostik, behandling og forebyggelse fremover baseres på individets genetik, epigenetik, klinik, miljø og livsstilsfaktorer i interaktion. Fænotypen og helbredet er resultanten af alle disse faktorer, og via integration, ikke kun på individniveau, men på sygdoms- og samfundsniveau, kan der arbejdes hen imod det nye sygdomskoncept.

Danske konkurrencefordele?

Patientbehandlingen i Danmark foregår overvejende i offentligt regi, og samfundet og patienterne er positivt indstillede over for forskning. Vi har unikt gode registre og et godt lovgrundlag for den tilhørende forskning. Der arbejdes fra mange sider på, at det nuværende EU-lovgrundlag ikke forringes ved, at det aktuelt gældende direktiv på området bliver afløst af et nyt regulativ, der kunne indeholde begrænsninger for den fremtidige forskning. Som sagen står lige nu i februar 2013, synes farerne for forringelser at være drevet over.

Vi har CPR-systemet i Danmark som et unikt godt system. Den nye nationale biobank, indviet i marts 2012, bliver en af verdens største. Vi har god forskningsinfrastruktur på universiteter og universitetshospitaler og et stærkt system for forskningsfinansiering via det offentlige med universiteterne og Forsknings- og Innovationsstyrelsen og via Danske Regioner og derudover en meget stærk og unik, kvalitetsbevidst, privat fondsfinansiering.

Globalt er personalized medicine i stærk vækst med nye nationale strategier. I USA har NIH givet særbevilling til området og er teamet op med FDA med henblik på at øge forskningen i og lovgrundlaget for implementering af personlig medicin. UK, Holland og Canada har besluttet stærke nationale satsninger.

Der er en vigtig rapport fra National Academy of Science fra 2011 [4] og en fra EMRC, der just er udkommet [5]. I EU-Kommissionens oplæg til næste rammeprogram for forskning er inkluderet et vedr. the societal challenges: »Health, demographic change and wellbeing« [6], og Copenhagen Research Forum meldte i foråret 2012 tilbage til EU-Kommissionen, at personlig medicin er det vigtigste temaområde for det nye rammeprogram fra 2014 til 2020 [7]. Ved EU-ministerrådsmøder under det danske EU-formandskab, både hos forskningsministrene og sundhedsministrene, havde jeg lejlighed til at præsentere tankerne om personalized medicine, og der var opbakning begge steder.

IT-revolutionen skal udnyttes, således at den individuelle patients kliniske data fra al kontakt med sygehusvæsenet tilknyttes alle andre typer af patientdata, inkl. adgang til billedarkiv, arkiver for mikrobiologi, mikrobiomet og med link til den nationale biobank, således at genom, epigenetik, omics og biomarkører er bundet sammen med klinik. I figuren skal skyen med den nationale biobanks data og skyen med den nationale databanks data hænge sammen. Det er essentielt at sikre datakvalitet (ellers bliver det garbage in - garbage out) og at sørge for optimal håndtering af data. Computermodeller og systembiologi er værktøjet til at få det til at ske, således at fremtidens patienter vil blive behandlet med analyse af genomer og markører og dernæst blive tildelt den mest virksomme, målrettede behandling.

Regeringens Vækstteam for Sundheds- og Velfærdsløsninger har just afsluttet sit arbejde, og vi anbefaler bedre rammer for forskning og udvikling på området [8].

Klinisk forskning medfører bedre patientbehandling og bedre muligheder for akademisk medicin, og Vækstteam har derfor følgende anbefalinger i prioriteret rækkefølge:

1) National strategi for adgang til danske sundhedsdata.

2) Styrkede rammer for offentligt/privat samarbejde om klinisk forskning.

3) Høj prioritering af forskning og uddannelse på sundheds- og velfærdsområdet.

Der kan sikres nye vækstvirksomheder i Danmark via stærk forskning. Lægemiddelindustri, mediko- og hjælpemiddelområdet står samlet for 12% af den danske eksport. Hvis dansk bio-medicinsk forskning bliver endnu stærkere, vil det også være en fordel for industrien på området.

Konklusion

Vi har forskningskompetencen i Danmark, en national biobank og en national databank, forskere der kan og vil, offentlige myndigheder, ministerier, regioner, universiteter, universitetshospitaler og store fonde med unikt engagement i området. Anbefalingerne fra Vækstteam er, at der skal rykkes nu, så den nationale strategi på området kommer på plads og bliver sat i værk. Måtte det ske hurtigt, uden at særinteresser får eneret på beslutning og implementering. Vi kan blive verdens bedste til biomedicins k forskning i Danmark via en stærk strategisk satsning på forskning i personlig medicin.

Interessekonflikter: ingen


Referencer

  1. Forskningsbarometer 2012. København: Ministeriet for Forskning, Innovation og Vide-regående Uddannelser, 2012.
  2. Villadsen H. Ingen kvalitet uden forskning. Ugeskr Læger 2013:175:384.
  3. Öquist G, Benner M. Fostering breakthrough research: a comparative study. Stockholm: Kungl. Vetenskapsakademien, 2012.
  4. Towards precision medicine: building a knowledge network for biomedical research and a new taxonomy of disease. USA: National Research Council, 2013.
  5. Personalised medicine for the European citizen. European Science Foundation, Forward Look, 2012.
  6. Horizon 2020. www.cordis.eu.
  7. Højgaard L, Smith D, Hansen TW et al, red. Visions for Horizon 2020. København: Re-search Forum I, 2012.
  8. Anbefalinger. København: Vækstteamet for Sundheds- og Velfærdsløsninger, 2013.