Niels Morning Pedersen

Niels blev født i Egtved, hvor faren var praktiserende læge og moren fysioterapeut. Allerede 13 år gammel stiftede han kendskab til livets barske virkelighed, da faren pludselig og uden forudgående sygdom døde en juli nat. Moren viste sig som en stærk kvinde og varetog den videre opdragelse af Niels og to søstre og blev i øvrigt næsten 100 år gammel. Niels blev student i Vejle i 1964 og kandidat fra Aarhus 13 år senere.

Ved immatrikulationen i september 1964 blev Studenterhuset indviet blandt andet med afholdelse af bal hvortil daværende tronfølger prinsesse Margrethe var inviteret idet hun havde studeret ved universitet et par år før. Det blev henstillet, at man ikke gerne så inklination for tronfølgeren, men »man er vel fra Vejle«, og Niels fik en lille svingom med prinsessen.

Det er fristende at starte nekrologen over Niels med den bemærkning, at havde han vist lige så megen iderigdom og gåpåmod med studierne som i dansen havde det nok ikke taget 13 år at færdiggøre dem. Det bør nævnes, at akademiske studier den gang var ganske anderledes tilrettelagt end i dag, og opbrugte man ikke de 3 eksamensforsøg kunne man immatrikulere sig år efter år. Omkring 1973 mødte Niels den lærerstuderende Eva Hviid Madsen og i 1974 blev de gift og blev i juni samme år forældre til et præmaturt tvillingepar hvoraf desværre kun det ene, Mads, overlevede.

I 1977 tog Niels embedseksamen og familien fortsatte sit liv i Tarm, hvor han fik ansættelse på sygehuset. I 1979 blev de forældre til Julie og alt tegnede lovende for både familie og karriere. Men ak, Niels stod igen ansigt til ansigt med døden, Eva blev alvorlig syg, og hendes liv stod ikke til at redde, i februar 1982 stod Niels alene med to børn og job med døgnvagter. Med en slidt matador-metafor blev det for Niels »tilbage til start«. Det var svære tider, men lykken står den kække bi, Niels mødte Lis Theilgaard, der var alene med to børn, Louise, født i 1977 og Ole, født i 1980. I 1986 blev de gift og købte et stort hus i Tarm, hvor hvert barn kunne få sit eget værelse, og hvor der i øvrigt var god plads til overnattende gæster.

Niels måtte tilrettelægge sit læge liv efter de nye omstændigheder og han satsede på at blive speciallæge i almen medicin, og han søgte stillinger i nærområdet, så han så vidt muligt kunne være hjemme hver dag.

Niels havde blik for, og omsorg for de svage i samfundet, og han så altid på sin patient som et helt menneske og ikke bare en symptombærer. Han var en treven, sendrægtig natur, der havde brug for tid til omtanke, når diagnose skulle stilles og behandling planlægges; egenskaber der ikke altid var/er velset i et hospitalsmiljø med krav om effektivitet i samme omfang som sikkerhed. Niels sluttede sit læge liv som speciallæge i almen medicin og som sygehuslæge på medicinsk afdeling i Tarm i 2005.

Lis Theilgaard er musiker og et meget kunstnerisk menneske og prægede de 4 børn til at forfølge musiske og kunstneriske evner. Hjemmet var præget af kunst, musik og stort ønske om at kræse for mad og ledsagende vine og begge besad stor viden om franske vine. Deres hjem var præget af stor gæstfrihed og Tarm Visefestival tiltrak venner fra store dele af riget, der kom dragende med dyner og nød musik, mad og vin i pinsedagene for mange år siden.

Ægteparret erhvervede for knap 30 år siden hus i Albas, tæt på Cahors i Sydfrankrig, også der blev venner storartet modtaget i hus og på sejlture på le Lot og Canal du Midi. De lejede flodbåde havde små køkkener, men når Lis kokkerede blev der uro blandt besætningen, for hvad Lis ikke kunne frembringe af selv få og beskedne råvarer er ikke værd at tale om. Minderne står tydelig i erindringen.

Chateau Cayx ligger i det samme område, og for nogle år siden var Skjern Salonorkester med Lis Theilgaard som dirigent på ophold i Albas og tilbød at give en lille koncert på slottets balkon mens dronningen og den nu afdøde prinsgemal opholdt sig der. Niels ledsagede sin hustru til koncerten, og »man er vel fra Vejle«, og høflig og beleven spurgte Niels dronningen, om hun huskede hans lille faux pas i 1964, men det havde dronningen ingen erindring om.

Med disse ord vil vi slutte mindeordene om Niels som den glade og tillidsfulde person han var.

Æret være mindet om Niels.