Erik Skadhauge

31.5.1935-22.10.2015

Efter en tryg barndom blev Erik student fra Holte Gymnasium og læge i 1961. Spejderliv i de unge år lærte ham at organisere og arbejde med mennesker. Erfaringer han værdsatte og trak på i årene på Regensen og som forsker. Legemets tilpasningsevne tændte tidligt hans nysgerrighed, så valg af retning for en videnskabelig karriere kom kontant i klinikken med et tilfælde af diabetes insipidus. Det startede hans livslange studier af organismers osmoregulering tilskyndet af lægerne A. Videbæk, U.V. Lassen, J. Hess-Thaysen og N.A. Thorn.

I 1964 drog han på et toårsophold hos Bodil Schmidt-Nielsen, professor ved Case Western Reserve University, Ohio. Hun indviede ham i de basale samspil mellem nyrer og andre salt- og vandregulerende organer som fiskegælle, næbkirtel og tarm. Erik blev dybt fascineret af dyrs tilpasning til ekstreme osmotiske forhold, som naturen byder på, f.eks. i ørkner og i hav-/ferskvand. Med sin solide medicinske-fysiologiske baggrund og betydningsfulde bidrag om dyrs osmoregulering blev Erik verdenskendt ekspert i integrativ zoofysiologi.

Under 15 frugtbare år ved Medicinsk-Fysiologisk institut, 1968-1983, kom dr.med.-disputatsen i 1973, og i 1981 kom en hel bog om fugles osmoregulering. I 1983 tog Erik den fulde konsekvens af sin indsigt og lod sig ansætte som professor i fysiologi og biokemi på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, nu KU-SUND. Med store bevillinger opbyggede Erik med sine nye kolleger flere afdelinger med særdeles stærke forskningsprofiler, state of the art-metoder, samt etablerede flere forskningsgrupper, bl.a. en med fokus på neuroendokrin regulering. Det blev til flere ph.d.er og dr.med.er.

Gennem adskillige studieophold skabte Erik et omfattende globalt forskernetværk i Afrika, Australien, Amerika og Europa, altid støttet af hustruen Anette. Han kontaktede konstant andre for samarbejde om organintegreret osmoregulering. Erik var eminent som underviser med et smittende humør, en åndfuld historie og en kvik kommentar. Ved hans pensionering fra KU-Life i 2002 gav bestyreren ham følgende skudsmål: »en nordeuropæisk aristokrat med god relation til sine afrikanske kolleger via udvist respekt«. Hans ca. 160 videnskabelige publikationer viser et tæt samarbejde med over 115 forskellige forskere. Hvem når det? Hans sidste bidrag kom i år i bogen »Extremophile Fishes«. Erik var en begavet, entreprenant, medrivende forsker. Han levede livet fuldt ud. F.eks. 14 vinsmagninger med venner på Egebakken i Nødebo. I februar konstateredes udsæd fra en Klatkins tumor. Typisk for Erik fik vi beskeden i »Min snarlige bortgang« og »klar til at møde min skaber«. Trekvart år senere stoppede tumoren en fascinerende karriere. Hans humor og engagement lever videre hos os.

Niels Bindslev

Marie Louise Grøndahl

Vibeke Sødring Elbrønd

Mark Berner Hansen

Ole Frederiksen

Vibeke Dantzer