Skip to main content
Mindeord

Ernst Uwe Petersen

4.2.1925 - 12.11.2016

Uwe døde i efteråret efter et langt otium, hvor han nok legemligt sløjede af, men holdt sig skarp, åndsfrisk og orienteret til det sidste.

Han voksede op i Gråsten i et hjem præget af nøjsomhed og mellemkrigstidens vilkår, og med islæt af Slesvigsk kultur i skole- og familielivet.

De tyske børne- og skolesange og store digteres strofer fulgte ham livet igennem:

" Das ist's ja, was den Menschen zieret, und dazu ward ihm der Verstand, daß er im innern Herzen spüret, was er erschafft mit seiner Hand " ..

.. var eet af hans mange yndlings-citater ( Schiller, Das Lied von der Glocke, 1798-99).

Uwe blev student i Sønderborg i 1945 og gennemførte med opbakning fra familien lægestudiet i København, han blev kandidat i vinteren 1954 med flot resultat.

Turnus på Sønderborg Sygehus efterfulgt af reservelægetid på Ribe Sygehus, afbrudt af læge-tid i forsvaret i 1956 samt korte ophold på Varde og Spangsbjerg/Esbjerg Sygehuse førte frem til Uwes livsgerning som praktiserende by- og landlæge i Ribe og omegn fra dec. 1957.

Uwe begynder praksis-livet i Jørgen Tolstrups klinik på Skibbroen i Ribe, men blev senere parthaver i eet af datidens største lægehuse: Lægehuset i Ribe, bygget i 1972 på initiativ af kollegaen Palle Svith, og egentlig tænkt som et kompagniskab, der skulle rumme alle byens 6-7 praktiserende læger, en enkelt trak sig, men med tilgang af unge læger blev det til et 8-mands lægehus, drevet som kompagniskab indtil 1986, siden da samarbejds-praksis.

Uwe var som læge individualist, oplært i den tid, hvor landlæger kørte rundt og tilså deres patienter i hjemmet, også udenfor almindelig datid, og hjemmefødsler var almindelige. Han fik det noget ambivalent med driftsformen i Lægehuset, de faste tidskvoter for konsultationer og arbejdstider, og den ramme, som kompagniskabet lagde ned over arbejdsform og økonomi. Det lettede meget for ham, da driftsformen blev omlagt til samarbejds-praksis, hvilket gav ham nogle år med større arbejdsglæde frem til pensioneringen i 1992, hvor hans praksis blev overtaget af læge Kirsten Beim.

Uwe var arbejdsom, afholdt af sit trofaste klientel, som han for den sønderjyske andels vedkommende kunne tale med på dialekten, og han var almen- og land-læge i ordets bedste forstand.

Da der kom lidt luft i hans arbejdsliv, blev han medlem af Ribes politikorps .. en slags "borger-værn" eller skytteforening af historisk/socialt/gemytligt tilsnit, han blev også ivrig golfspiller og dyrkede spillet helt frem til det sidste efterår.

Uwe var meget social, han og hustruen Lis, der var fysioterapeut, havde et åbent og gæstfrit hjem med en stor vennekreds.

Hans stolthed var især sønnerne Ole (skoleleder) og Lars (overlæge, intern mediciner) og deres familier.

Da han mistede Lis og levede sine sidste år som enkemand, blev drengene ham en stor og nærværende støtte, skønt bosat på henholdsvis Sydfyn og i København.

Uwes sidste uger blev præget af det svigtende helbred, men samtalen og glæden ved at dele en enkelt øl og et par anekdoter fra gamle dage svigtede ikke... før han blev fundet ukontaktbar i hjemmet midt i november. Få timer senere afgik han ved døden.

Han blev begravet på sin barndoms-bys kirkegård i Gråsten ved siden af Lis.

Æret være hans minde.

Jens Grarup

Kolleganyt