Content area

Helle Meinertz

9.11.1957-9.11.2018

Forfatter(e)

Thea Lousen, Erik Ernst og Thue Bryndorf

På studiet i Aarhus var man aldrig i tvivl om, at Helle var til forelæsningen. Hendes klare, smittende latter afslørede hende. Hun var altid i godt humør og omsorgsfuld og hjælpsom over for studiekammerater, der hang med næbbet. Godt begavet og målrettet som få var det naturligt, at hun allerede under studiet startede sin forskningskarriere på Tage Hjorts laboratorium, et arbejde, som senere blev til en disputats om sædkvalitet, specielt betydningen af sædcelleantistoffer. Som nyuddannet speciallæge i gynækologi blev Helle tilknyttet Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus, hvor hun var en skattet medarbejder med stor arbejdskapacitet, men også med øje for, at vi skulle have tid til uhøjtideligt socialt samvær. Fra Skejby rykkede Helle til Rigshospitalet og få år senere videre til Hvidovre Hospital først som overlæge på fertilitetsklinikken og dernæst som leder af samme. Samtidigt blev Helle formand for DSOG. Helle var ikke bare klog, men også fandenivoldsk, bramfri og meget lidt konfliktsky. Det kunne godt give hende modstand, men hendes facon var befriende i det daglige arbejde. Hun skabte et trygt arbejdsmiljø, fordi man altid vidste, hvor man havde hende. Hun startede mange faglige diskussioner, og bølgerne kunne gå højt. Det var fagligt liv på fineste niveau.

Midt i alt det spændende fik Helle konstateret kræft. Hendes fokus skiftede, og i løbet af to år takkede hun af for at koncentrere sig om familie og venner. For før alt andet var Helle hustru og mor, søster, datter og ven. Sammen med Peter, hendes livs store kærlighed, skabte hun et hjertevarmt og gæstfrit hjem, der var en tryg base for deres to børn. Et hjem hvor familie og venner ofte blev samlet til fest. Og hvor Helle hver uge samlede unge og gamle til »Kokkeskole«, så de unge kunne lære at lave ordentlig mad fra bunden – og de gamle fik en undskyldning for at slå hul på en flaske vin. Helle har i den grad levet sit liv forlæns. Hun var ukuelig, festlig og helt ualmindeligt godt selskab.

»Hvorfor sender folk blomster, når de ved, at jeg drikker rødvin?«, sagde hun den dag, hvor kampen mod kræften startede for ti år siden. Nu er kampen slut. Helle sov ind på sin 61-års fødselsdag. Vi er mange, der kommer til at savne hende, men størst er tabet for hendes familie. Vores tanker går til Regitze, Alexander og Peter.