Jan Skov Jensen

5.10.1962-2.7.2018

Professor, overlæge. dr.med. Jan Skov Jensen, Gentofte, er gået bort.

At skrive en nekrolog er aldrig let, men særligt i Jans tilfælde er det vanskeligt. Jan var en kæmpe kapacitet på mange områder, og i perioder varetog han arbejdsopgaver, der nemt kunne fylde 2-3 jobbeskrivelser.

Jan var fagligt et fyrtårn: klinisk, forskningsmæssigt og ikke mindst inden for sit »håndværk« – ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer.

Han blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1990, forsvarede sin ph.d. i 1996, og bare fire år efter i 2000 modtog han den medicinske doktorgrad. I 2002 blev han speciallæge i kardiologi.

Jan blev i 2011 udnævnt til klinisk professor i invasiv kardiologi og fik senest forlænget dette professorat til 2028. Jan havde en brændende interesse for behandling af åreforkalkning i hjertet og var en international kapacitet – særligt inden for den invasive behandling (ballonudvidelse). Han havde et sjældent godt »klinisk blik« og – til nogens overraskelse – et talent for at forstå patienternes behov. Hans evner som ballonoperatør var uovertrufne, og mange kolleger har i tidens løb nydt godt af disse evner i pressede situationer.

I hele hans karriere – ikke mindst i perioden som ledende overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital – har Jan arbejdet utrætteligt for at sikre patienterne en hurtig og effektiv behandling.

Ved siden af den kliniske og administrative hverdag har Jan haft en imponerende forskningskarriere. I 1998 blev han medlem af styregruppen i Østerbroundersøgelsen og har været en af drivkræfterne bag mange af de vigtige publikationer udgivet fra denne store og anerkendte befolkningsundersøgelse. Jan har modtaget flere priser, heriblandt Boserup Prisen i 2005 og Dansk Cardiologisk Selskabs forskningspris i 2009. Jan var – blandt meget andet – vejleder for mere end 20 ph.d-studerende, havde talrige prægraduatstuderende i sin forskningsgruppe og var investigator for flere store internationale studier. Denne aktivitet samt hans store faglige kompetencer er en væsentlig årsag til, at hjerteafdelingen på Herlev-Gentofte er udnævnt til Center of Global Excellence.

Jans – til tider stædige – insisteren på høj faglighed, veldrevet forskning og ikke mindst effektive arbejdsgange i kardiologisk laboratorium kunne medføre, at han fra tid til anden blev opfattet som en meget bestemt leder – kompromisser var ikke Jans stærke side. Samtidig havde han ikke behov for direkte at markere sig i de faglige miljøer. Dette har nok betydet, at Jan kunne opfattes som lidt tilbagetrukken og indimellem noget vanskelig at samarbejde med. Kendte man Jan, forstod man dog, at han var en loyal og god ven over for sine nærmeste kolleger og samarbejdspartnere. I de rette sammenhænge kunne Jan endog være særdeles festlig og humoristisk anlagt.

Vi fra Jans forskningsgruppe har haft mange gode stunder med ham – både i forskningsregi, men også socialt. Jans tidlige død er uendelig trist og et stort tab for os alle.

Vi sender vores dybe medfølelse til Jans familie – ikke mindst hans tre børn Marie-Louise, Jeppe og Johannes

Peter Godsk

Rasmus Møgelvang

Magnus T. Jensen

Tor Biering-Sørensen

Sune Haahr-Pedersen