Skip to main content
Mindeord

Jørn René West Simonsen

Jørn René West Simonsen blev født på Frederiksberg den 28.8.1933. Han kom fra et håndværkerhjem, men gik den akademiske vej og blev cand.med. i 1959. I 1964 bestod han embedslægeeksamen, to år senere blev han dr.med. og i 1967 speciallæge i patologi. I et år var han retsmediciner i New York. I 1970 blev han udnævnt til det første professorat i retsmedicin i Odense og blev statsobducent for Fyn og Sønderjylland. Han deltog aktivt i fagets udvikling og var prodekan i tre år. Hans lærebog i retsmedicin er stadig er central i retspatologien.

Efter en kort periode som professor i retsmedicin og statsobducent i Aarhus blev Jørn udnævnt til professor i retsmedicin og statsobducent i København. Med Jørn kom der en entydig og effektiv ledelse. Han fik bevilget en ny vicestatsobducentstilling og efter yderligere nogle år nok én – Jørn fik som regel sin vilje. Han tog initiativet til at få retspatologisk afdeling ISO-akkrediteret, som den første i verden, og han anskaffede en CT-skanner til afdelingen, således at det retsmedicinske institut i København var med fra starten i den rivende udvikling, der kom med post mortem-billeddiagnostik. Da de retsmedicinske fagområder blev samlet til ét institut, blev Jørn valgt til institutleder.

Jørn pressede på, for at yngre i faget skulle få erfaringer i udlandet, ligesom han tilskyndede til forskning og ph.d.-forløb.

I 1995 sørgede Jørn for, at instituttet overtog ledelsen af Den antropologiske Samling. Der var et sags- og forskningsmæssigt potentiale i at samle den arkæologisk-antropologiske og retsantropologiske ekspertise vedrørende undersøgelser af skeletmateriale. Kort tid efter kom også den retsodontologiske funktion ind under instituttet. Instituttet i København havde nu alle de væsentlige retsmedicinske specialer samlet ét sted, hvilket fremdeles medvirker til, at instituttet er internationalt førende, såvel forskningsmæssigt som i dets myndighedsbetjening.

Jørn var en retlinet, fast og retfærdig leder, som også lod dem, der ydede en indsats for faget, komme til fadet på det ledelsesmæssige område. Han uddelegerede med omhu, men mistede aldrig overblikket, og han var der altid for den, der søgte råd og vejledning.

Jørn var en meget elskværdig og underholdende mand og kongresrejser med ham og hans kone Inger var en sand fornøjelse.

Vi er mange, der har meget at takke Jørn for, og vore tanker går til hans familie, især Inger.

Hans Petter Hougen

Niels Lynnerup

Kolleganyt