Lars Oluf Vejerslev

Lars havde en enorm kapacitet. Han var højt kvalificeret, arbejdsom og hjælpsom, en fin læremester og et stort organisatorisk talent. Lars var ansat ved John F. Kennedy Instituttet i årene 1982-1987 og blev i 1988 dr.med. med sin disputats om genetisk karakterisering af mola. Som speciallæge i gynækologi og obstetrik interesserede han sig særligt for relaterede genetiske emner. Ved siden af sit arbejde som læge og siden overlæge ved de gynækologisk obstetriske afdelinger fortsatte han i ferier og fritid med projekter og publikationer i dette krydsfelt. Han fik i 1993 en stor treårig EU-bevilling til Kennedy Instituttet, til projektet EUCROMIC, om kromosommosaicisme i moderkageprøver. Projektets omfang, med > 80 europæiske laboratorier, samlede tilstrækkeligt store data til brug for genetisk rådgivning ved disse enkeltvis sjældne tilstande. Lars stod i spidsen for organiseringen af årlige internationale videnskabelige møder om prænatal diagnostik i forbindelse med kongresserne i European Society of Human Genetics (ESHG). Han var den praktiske organisator af ESHG-mødet i 1992 i Helsingør, og i 1996 tog han initiativ til workshoppen »Quality Assessment of Prenatal Diagnosis in Europe«, hvor 1-2 repræsentanter fra 15 lande skulle kortlægge den nationale status for fosterdiagnostik. Workshoppen resulterede i et særnummer af European Journal of Human Genetics om prænatal diagnostik i Europa og blev i øvrigt startskuddet for tilvejebringelsen af fælles europæiske retningslinier for prænatal cytogenetik. Også et EU-finansieret projekt for østeuropæiske laboratorier om fosterdiagnostik organiserede han. Lars udnyttede sine kompetencer til fælles gavn. Sin mangeårige ekspertise i mola anvendte han ved at medvirke til at udarbejde de gældende danske retningslinjer for moladiagnostik, -behandling og -efterkontrol.

Lars’ usnobbede, lune og hyggelige, men samtidigt seriøse, myndige og engagerede person nød respekt blandt kolleger, også internationalt. Han var et alsidigt menneske; også udenfor det lægefaglige havde han mange interesser – og han nød disse og tilværelsen med Susanne, i deres fælles hjem. Sammen var de engageret i Susannes skønne børne- og billedbogsforlag, Alma, som ovenikøbet udgav Lars’ disputats. Lars satte pris på livet og sørgede for at få noget ud af det, mens han havde det. Vi savner ham, og tænker med medfølelse på Susanne, Maria og Mathias.