Per Sidenius
28.7.1952-8.6.2017
Per Sidenius var en central figur i dansk neurologi da han pludselig, efter kort tids sygdom, gik ”ud af omløb”.
Som ung læge skulle man have et års speciallæge ansættelse på en anden afdeling med specialiseringsniveau, når man skulle paragraf fjorten bedømmes. Per Sidenius kom fra Århus til Hvidovre og delte kontor med Palle Petersen og Allan Andersen. På nabokontoret residerede Lene Werdelin. Per interesserede sig meget for epilepsi og trivedes godt sammen med Lennart Gram og Mogens Dam og os andre. Om fredagen mødtes vi til et koldt glas hvidvin udenfor Lennart Grams kontor og løb ugens begivenheder igennem. Bagefter skulle vi have magnum is med mandler. Speciallægerne i neurologi levede i flere perioder af dette, og frontløberen her var så afgjort Per. Samværet her førte til et fremragende samarbejde på tværs af landet, der sidenhen er blevet videreudviklet.
Tilbage i Århus blev Per efterfølgende ledende overlæge på den store neurologiske afd. på Århus Universitetshospital. Han videreudviklede afdelingen med fokus på at bruge ressourcer og lægetid bedst muligt. Han var klinisk aktiv og havde faste dage i epilepsi ambulatoriet til det sidste. Han var primus motor i at udvikle en model, hvor patienterne indkaldes til ambulant kontrol efter behovsvurdering og ikke efter faste tidsperioder. Denne fornuftige model er nu ved at blive rullet ud over alle landets epilepsi ambulatorier.
Per var meget aktiv i den nys overståede revision af specialeplanen. Hans engagement tilførte også dette arbejde fornuft og pragmatisme, hvor den bedst mulige plan blev et fælles projekt.
Og han havde en stor aktie i at det blev en god proces, hvor alle gik glade fra møderne.
Vi mødes i vores ERFA gruppe for landets ledende overlæge i neurologi et par gange om året i Odense. Der udveksler vi erfaringer om kampen med vejrmøllerne. Per var et skattet medlem af denne gruppe og altid parat til at dele ud af sin store analytiske og praktiske viden.
I det daglige var han altid parat til at deltage i en overlægebedømmelse. Han skrev tit at han savnede at ansøgerne gjorde sig klart hvorfor de søgte netop denne stilling og beskrev det i ansøgningen. De måtte godt ville noget med ansættelsen.
Hvis man skrev eller ringede til ham svarede Per altid hurtigt, venligt og præcist; han havde et stort overskud og en utrolig stor arbejdskapacitet.
Da Per fandt ud af at han var alvorlig syg, sendte han en mail til mange af de ledende overlæger på landets øvrige neurologiske afdelinger. Han forklarede kort om sin sygdom og skrev nøgternt at ”jeg er på vej ud af omløb”. I mailen glædede han sig over at neurologien, efter mange års splittelse, nu er ved at blive en samlet enhed på tværs af regioner og hospitaler. Og han takkede for mange års samarbejde. Det er os der takker.
Vi kommer til at savne denne hædersmand i vor midte i dansk neurologi.
De ledende overlæger fra alle landets neurologiske afdelinger
Allan Andersen, Allan Thimsen Pedersen, Birgitte Forsom Sandal, Henrik Boye Jensen, Harald Floer, Jesper Erdal, Jesper Gyllenborg, Kai Jensen, Lene Rosendahl, Lise Korbo, Mads Ravnborg og Poul Henning Mogensen