Thomas Horn

Thomas Horn, professor emeritus, dr.med. er død efter kort tids sygdom.

Når man kom til middag hos Thomas og hans elskede Marianne, blev man sat til rette i sofaen med et glas vin, og så spillede Thomas virtuos, klassisk musik på Steinway-flyglet, så man glemte tid og sted. Vi har mistet Thomas alt for tidligt, og vi kommer ikke til at høre ham spille for os igen, men de dejlige oplevelser med musikken glemmer vi aldrig.

Thomas tilvalgte som ung medicinstudiet over en uddannelse som koncertpianist, og det blev starten på en glorværdig karriere som en af Danmarks førende patologer. Som ung læge rejste Thomas med familien til USA for at forske i elektronmikroskopi på University of Illinois – Chicago. Efter hjemkomsten til Danmark foldede karrieren sig ud først på Hvidovre Hospital og senere på Herlev Amtssygehus’ patologiafdeling, hvor Thomas som ekspert i lever-, uro- og gastrointestinal patologi opbyggede en elektronmikroskopifunktion i særklasse. Listen over Thomas’ fortjenester omfatter desuden talrige videnskabelige artikler og lærebøger, og han var opponent, vejleder eller bedømmer på disputatser og ph.d.-afhandlinger samt formand for Uddannelsesudvalget i Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi. Thomas’ undervisning af medicinstuderende er legendarisk. Hvert år fik han de studerendes pris ”Den gyldne blyant” som bedste underviser. Unge kolleger nævner som det første Thomas' eminente patologiundervisning, når talen falder på Herlev, og det er Thomas' fortjeneste, at mange valgte patologi som speciale. I det daglige arbejde var Thomas en omsorgsfuld kollega, som både fagligt og socialt sørgede for, at man trivedes. Thomas sluttede ofte arbejdsdagen med at gå en runde på kontorerne for at spørge: ”Er der noget, jeg skal ta’ for jer?”.

Efter at Thomas blev pensioneret, tog han blandt andet fat på arbejdet med faderen Hans Horns dagbøger og akvareller; et enormt materiale, som blev forlæg for Tom Buk-Swientys flotte erindringsværk ”Det ensomme hjerte”.

En stor kærlighed til familien, vennerne og livets kulturelle og kulinariske goder strømmede konstant fra Thomas, og han kørte sammen med Marianne Europa tyndt til koncerter, kulturelle begivenheder og historiske seværdigheder.

Marianne, børnene Josefine og Hannibal, svigerbørn og børnebørn har mistet en ualmindeligt kærlig og hengiven støtte i livet. Vores tanker og vores taknemmelighed over at have været en del af Thomas’ liv går til dem.