Thorkild Bramsen

Det var med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om Thorkild Bramsens død. Thorkild blev født den 14. september 1945 i Ulfborg, og som tyveårig startede han på det medicinske studium ved Aarhus Universitet og dimitterede 1971 med første karakter. Efter endt grunduddannelse, blandt andet som fungerende overlæge i en af søværnets ubåde (Thorkild var 191 cm høj), fik han i 1972 ansættelse på Øjenafdelingen, Århus Kommunehospital, og her blev han overlæge i 1980 forudgået af et års ansættelse på Øjenafdelingen, Rigshospitalet, hvor han tilegnede sig stor rutine i operationer i øjets bageste afsnit, et speciale han videreførte på Øjenafdelingen i Aarhus. I den periode, hvor Thorkild var ansat på Øjenafdelingen i Aarhus, udgav han mange videnskabelige artikler, og han forsvarede sin doktorgrad i 1980. Fra 1985 og til sin pensionering i 2007 var Thorkild ansat som overlæge ved Øjenafdelingen, Sønderborg Sygehus, i de sidste 18 år som administrerende overlæge. Thorkild havde et stort organisatorisk talent, hvilket sygehuset ikke var sen til at benytte sig af, og han var således i en periode chef for hele kirurgisk blok, indtil han havde skabt ordnede forhold. Det var vel at mærke uden Excel-ark eller PowerPoint. Han havde det hele i hovedet. Desuden var han i en periode formand for overlægerådet. Thorkild var også meget aktiv i foreningen Værn om Synet, som han var næstformand for frem til pensioneringen.

Vi, der kendte Thorkild, husker ham som et altid energisk, positivt og humoristisk menneske, som havde en evne til at skabe ro, selv når der var mest travlt. De ansattes velbefindende og trivsel lå ham meget på sinde, og hans dør stod altid åben for alle faggrupper. Han gjorde meget ud af at få alle til at trække på samme hammel, så vi alle følte, at vi var et team på tværs af faggrupperne. Hans faglige indsigt og håndværksmæssige kunnen var stor, og han havde en evne til nærmest at vade ind i den enkelte patient med træsko på, og patienterne elskede ham for det. Dagligdagen på Øjenafdelingen i Sønderborg var aldrig kedelig. Thorkilds store viden og hans lyst til at lære fra sig kombineret med de mange anekdoter, han havde om øjensygdomme, gjorde, at man altid havde lært noget nyt, når man gik hjem. Der kom mange nye behandlingsmuligheder i den tid, men Thorkild havde en helt speciel evne til at gennemskue, hvilke der var holdbare, og hvilke der ikke var. Dette sammen med hans formidable evne til at skaffe finansiering gjorde, at afdelingen altid var helt fremme med de bedste tilbud til patienterne.

Thorkild var også familiemenneske, og vi var på afdelingen altid up to date med, hvordan det gik de to sønner. De var hans store stolthed. En stor hobby var at samle på gamle knallerter og sætte dem i stand, så de kunne køre, og man så ham ofte i bybilledet, specielt om sommeren, køre rundt iført korte bukser og styrthjelm. Thorkild var også glad for at sejle, og han havde altid en båd i Sønderborg lystbådehavn, som med stor dramatik blev sat i vandet, når sejlersæsonen begyndte.

Thorkild efterlader sig hustruen Inger, som indtil pensioneringen var tandlæge og kæbekirurg på Sønderborg Sygehus, to sønner samt fire børnebørn

Ære være Thorkild Bramsens minde.