Skip to main content
Mindeord

Unni Bille-Brahe

21.5.1930-13.7.2017

Unni Bille-Brahe døde fredfyldt i sit hjem den 13.7. efter længere tids sygdom. Vi lærte alle Unni at kende, da hun i 1980'erne kom til Psykiatrisk Afdeling i Odense under professor Niels Juhl-Nielsen, hvor hun som uddannet cand.rer.soc. arbejdede med forskning i selvmordsadfærd. Unni startede med at læse, da hun var i 40'erne, og færdiggjorde sin universitetsuddannelse på under normeret tid. Unni var tilknyttet forskningsenheden i psykiatri og inspirerede mange unge mennesker til at arbejde inden for feltet. Hun kom i slutningen af 1980’erne med i styregruppen for et internationalt projekt, initieret af WHO, med det formål at iværksætte forskning i suicidal adfærd, styrke forebyggelse og reducere den høje selvmordsrate i Europa.

Unni fik skaffet en stor bevilling fra Rockwoolfonden, som gjorde det muligt for Odense Universitet at tilslutte sig projektet i 1989. Her blev Unni en væsentlig drivkraft og markerede sig og Center for Selvmordsforskning, etableret 1991, internationalt. Hun var leder af centret indtil sin pensionering i 2000. Efter sin pensionering fokuserede Unni sine kræfter omkring efterladte efter selvmord. Hun var således bestyrelsesformand i en årrække i Landsforeningen for efterladte efter selvmord.

Unnis utrættelige kamp for dels at nedbryde tabuer omkring selvmord og dels at øge behandlingstilbud til selvmordsforsøgende resulterede i en bevilling fra Helsefonden, der gjorde det muligt i samarbejde med Psykiatrisk Afdeling i Odense at etablere et behandlingscenter: ”Forebyggelsescentret”, til personer, som havde forsøgt selvmord. I første omgang et femårigt projekt, som med tiden blev overtaget af Fyns Amt og permanentgjort og siden udbredt til hele Region Syddanmark og på landsplan. Netop for ikke at stigmatisere de ramte mennesker blev tilbuddet placeret i neutrale rammer væk fra sygehusmiljøet.

Det er Unnis fortjeneste, at hjælpen til selvmordstruede er blevet italesat og etableret gennem de sidste 30 år, og mange mennesker både herhjemme og internationalt er hende stor tak skyldig. Vi, der arbejdede tæt sammen med hende i en årrække, er hende dybt taknemmelige for hendes utrættelighed og inspirerende engagement.

Unnis internationale position og engagement inspirerede til internationalt samarbejde og vidensudveksling om forebyggelse – og behandlingsindsats.

Hun vil i mange år blive husket for sin indsats, æret være hende minde.

Bodil Andersen

Anna Knudsen

Elene Fleischer

Bent Nielsen

Anette Søgård-Nielsen

Elsebeth Stenager

Kolleganyt