Vibeke Binder
28.09.1933 – 09.05.2018
Vibeke Binder var noget ganske særligt. Med hendes død har dansk gastroenterologi mistet en pioner, og vi har alle mistet et menneske af stor integritet.
Tabet af Vibeke giver genlyd internationalt:
She was a strong and smart woman long before it was fashionable. And she left generations of like-minded women behind. She will be missed but not forgotten, because her legacy lives on in her work and in those who she trained and mentored.
She was a pioneer in her field, with a rigor, honesty and an elegant simplicity that are the landmarks of outstanding investigators.
Vibeke blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1960 og blev siden speciallæge i intern medicin og medicinsk gastroenterologi. Hun arbejde på Medicinsk Afdeling B, Gentofte Hospital, 1965 til 1976 og siden på Medicinsk Afdeling C, Herlev Hospital, frem til sin pensionering i 2003.
Vibeke interesserede sig særligt for de inflammatoriske tarmsygdomme og skrev sin doktordisputats i 1972 med titlen: Colitis ulcerosa – belyst ved studier af colonslimhinden. Hun blev samtidigt tiltagende optaget af epidemiologisk forskning på området i nært samarbejde med professor Povl Riis. Vibeke inspirerede og vejledte en række yngre kollegaer, herunder undertegnede, til at skrive disputats indenfor feltet. Takket være Vibekes dedikerede indsats og dygtige vejlederskab, har Danmark i dag en førende position indenfor epidemiologisk forskning i Morbus Crohn og colitis ulcerosa.
Vibeke var en højt respekteret forsker, sad igennem mange år i Colitis Crohn Foreningens lægefaglige råd, og var medlem af IOIBD, et eksklusivt internationalt forum for ledende kapaciteter på området. Vibeke Binder og Povl Riis Fond blev oprettet i anerkendelse af deres store indsats indenfor forskning i de inflammatoriske tarmsygdomme, og fonden støttede gennem 10 års eksistens mange unge forskere på feltet.
På trods af en stor karriere, havde Vibeke, længe inden hun blev 70 år, besluttet, at hun på denne fødselsdag ville forlade sit arbejdsliv. At hun ville give stafetten videre. Og hun stod ved sit ord. Hun måtte overtales til ikke at trække sig som medforfatter på igangværende videnskabelige aktiviteter. Hun så det som sin pligt at gå i tide. Men hun forblev en vis og afholdt mentor, som man kunne søge inspirerende selskab og råd hos til det sidste.
De sidste 14 år af sit liv skrev Vibeke bøger, malede, rejste med sin mand, Christian Binder, og tog sig af sine børn, mange børnebørn og oldebørn. Vibeke og Christian delte et langt og godt liv sammen, et liv, som skæbnen ville, at de skulle forlade med få ugers mellemrum.
Æret være hendes og deres minde.
Tine Jess, Pia Munkholm, Ebbe Langholz