Fire styrelser – hvoraf tre er nye – skal skabe større effektivitet og klarhed i den kriseramte Sundhedsstyrelse. Lægeforeningen advarer dog imod en række risici ved at smøre opgaver og ansvar ud over for mange instanser. (OPDATERET)
Sundhedsstyrelsen har længe været i en noget groggy forfatning, med grimme mediesager, hårde besparelser, chefafskedigelser og organisatorisk uklarhed. Det vil Sundheds- og Ældreministeriet – som er navnet på det nye ministerium under Sophie Løhde (V) – råde bod på med en ny struktur, som indebærer en række nye styrelser
I sin nuværende konfiguration har departementet Sundhedsstyrelsen, Patientombuddet, Statens Serum Institut (som i dag står for både sundhedsdokumentation og infektionsberedskab) samt Sekretariatet for Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité under sig.
Men fra årsskiftet ser det helt anderledes ud: Vi får:
• Sundhedsstyrelsen
• Lægemiddelstyrelsen
• Styrelsen for Patientsikkerhed
• Sundhedsdatastyrelsen
• Statens Serum Institut samt
• Sekretariatet for Etisk Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité
Der er flere begrundelser for omstruktureringen. Sophie Løhde anfører blandt andet, at en række sager har vist alvorlige svigt i Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed. Læger, som har været til fare for patientsikkerheden.
"Patientsikkerheden skal langt mere i fokus, så patienter og borgere genvinder tilliden til systemet", siger Sophie Løhde.
Fra årsskiftet skal Statens Serum Institut igen kun varetage sine kerneopgaver, idet sundhedsdata nu får sin egen styrelse. Og så får vi igen en særskilt Lægemiddelstyrelse.
Statens Serum Institut har ifølge ministeriet favnet for bredt og har blandt andet også skullet håndtere nationale sundhedsdata og sundheds-it. Og Patientombuddet har fået kritik for lange sagsbehandlingstider.
Efter politisk beslutning skal der nu indledes en undersøgelse af styrelsens tilsynssager, og tilsynet skal blandt andet ændres, så det bliver risikobaseret, og ikke afventer en anmeldelse eller medieafsløring.
At der nu etableres en ny Styrelse for Patientsikkerhed sker ifølge ministeriet som en reaktion på, at sagsbehandlingen i henholdsvis Patientombuddet og Tilsyn ”ikke fungerer optimalt.”
""Vi har desværre kunnet konstatere, at Sundhedsstyrelsens tilsyn ikke har været godt nok, og det er vi nødt til at reagere på. For vi skal have en velfungerende tilsynsmyndighed, som kan holde et vågent øje med de læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner, der ikke gør deres arbejde godt nok", siger Sophie Løhde.
Styrelsen for Patientsikkerhed får også embedslægeinstitutionerne under sig.
Den nye Sundhedsstyrelse med direktør og vicedirektør skal fokusere på sine kerneopgaver som øverste sundhedsfaglige myndighed og herunder stå for sammenhæng og kvalitet på sundhedsområdet.
Lægemiddelstyrelsen skal ligeledes – hedder det – sikre ”øget fokus på kerneopgaverne”, herunder have en ”styrket profil” i forhold til industrien. Styrelsen får blandt andet en række enheder med ansvar for ”godkendelse og tilgængelighed” af lægemidler, en afdeling for Lægemiddelovervågning og medicinsk udstyr, en afdeling for apoteker og medicintilskud samt en for overvågning af lægemiddelvirksomheder og -kvalitet.
Sundhedsdatastyrelsen er også en nyskabelse, som blandt andet får ansvaret for sundhedsdatadokumentation, sundhedsanalyser, forskerservice, dataleverancer & lægemiddelstatistik , standardisering og IT-arkitektur.
Det nye Statens Seruminstitut skal blandt sine vigtigste opgaver forske, drive biobank, stå for det nationale beredskab, sikre vaccineforsyning og producere vacciner.
I de kommende uger skal der opslås fire direktørstillinger og en række stillinger som vicedirektører, så ændringerne kan træde i kraft senest ved årsskiftet.
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er bekymret over, at en del af Sundhedsstyrelsens traditionelle opgaver nu skal fordeles på i alt fire forskellige styrelser – hvoraf tre er nyoprettede.
Lægeformanden frygter, at der vil ske svækkelse af den sundhedsfaglige rådgivning og at man vil få dobbeltarbejde, manglende koordinering på tværs og uklar ansvarsfordeling, når flere opgaver flyttes fra Sundhedsstyrelsen. Han efterlyser derfor også flere midler til et styrket tilsyn.
Ifølge en pressemeddelelse ser Lægeforeningen positivt på, at den nye model vil styrke ledelserne af de forskellige områder. Foreningen havde dog foretrukket, at politikerne efter en række skrappe besparelser havde styrket Sundhedsstyrelsens mulighed for at løse sine opgaver og f. eks. satset på en bred direktion med klart defineret ansvar for de forskellige områder.
”En styrkelse af tilsynet afhænger først og fremmest af, at der er tilstrækkeligt med ressourcer og politisk opbakning til at sikre, at der indføres et såkaldt risikobaseret tilsyn, som indebærer, at kræfterne brugers, hvor behovet er størst. Desværre siger den nye model ikke noget om at tilføre midler til dette område”, siger Andreas Rudkjøbing.
I øvrigt håber han, at de nye styrelser ikke bliver ”små departementer”, men at de baseres på sundhedsfaglig viden og står i tæt forbindelse med det sundhedsvæsen, de skal betjene – og meget med ”en stærk, lægelig bemanding”.
Pressemeddelelse: ”Læger er bekymrede over ny organisering af Sundhedsstyrelsen” (LINK)
Sundhedsministeriet: "Ny styrelse skal styrke patientsikkerheden" (link)
