Adgang til medicinstudiet?

Medicinstudiet tiltrækker mange studenter - læge ligger højt på prestigelisten, og indkomsten er heller ikke værst. Personlige ønsker og ambitioner er således forståelige grunde til at søge ind. Det gjorde flere end 8.000 studenter i år, hvoraf 1.400 blev optaget. Med et frafald på 20-30% foruden de svenskere og nordmænd, der efter endt uddannelse rejser hjem, svarer det til det forventede behov for læger. Men hvordan bliver de udvalgte udvalgt - og er det de rigtige, der udvælges?

Bliver de, der læser medicin, gode læger, vil de fleste nok spørge. Men en læge er ikke bare en læge. Mange bliver »rigtige« (læs: klinisk arbejdende) læger, andre bliver forskere eller bliver ansat i f.eks. medicinalindustrien. Uanset hvilken karriere kan det være umuligt at sige, hvilke evner og talenter der ved siden af akademiske kvalifikationer sikrer succes 10-20 år senere. Så er det meget lettere at opgøre, hvor stor en andel der gennemfører studiet og gør det inden for den normerede tidsramme. Dette er temaet for en statusartikel af O'Neill et al i dette nummer af Ugeskrift for Læger [1]. På baggrund af en litteraturgennemgang analyserer de betydningen af adgangsgivende karakterer og optagelsesinterview. Adgangsgivende karakterer kan ikke overraskende forudsige karakterniveau under medicinstudiet, men også risikoen for studiefrafald. Nye studier fra Holland og Østrig bekræfter, at studenter, der er udvalgt efter de karakterer, de har opnået i en adgangsgivende eksamen eller adgangsprøve, hvor man har vægtet naturvidenskab, har markant lavere studiefrafald end studenter, der blot havde bestået den adgangsgivende eksamen [2, 3]. Tillige opnåede de udvalgte studenter bedre karakterer under studiet end de øvrige [3]. En bredere, internationalt publiceret gennemgang af litteraturen af O'Neill et al om adgangsgivende kvalifikationer - peger overraskende på, at sociodemografiske og psykologiske variabler ikke har nogen eller kun ringe effekt, sammenholdt med adgangsgivende karakterer [4].

Optagelsesinterview som supplerende optagelseskriterium er meget udbredt i England og USA og benyttes også ved Syddansk Universitet (SDU). På baggrund af den eksisterende litteratur konkluderes det, at det ikke er muligt at sige noget om effekten på studiefrafald [1]. Den konklusion modsiges dog af en nyligt publiceret undersøgelse fra netop SDU. Her fandt man, at frafaldsprocenten blandt kvote 1-studerende, der var optaget på baggrund af et højt gymnasialt karaktergennemsnit, var næsten dobbelt så høj, som den var for kvote 2-studerende, der var optaget på baggrund af en motiveret ansøgning og optagelsesinterview [5]. Men kan det tilskrives optagelsesinterviewet, eller spiller det ind, at kvote 2-studerende er mere modne og motiverede? Uanset hvad kunne resultatet tale for, at optaget af kvote 2-studerende skulle øges fra de nuværende 10%, om end omkostningerne ved at gennemføre optagelsesprøver og samtaler er høje.

Konklusionen på litteraturstudiet over international og dansk evidens for optagelse [1] er, at det gymnasiale karaktergennemsnit er den bedste prædiktor for gennemførelse og karakterer under studiet. Man kan spørge, om karakterer virkelig er det bedste mål for gennemførelse af et så omfattende studium og efterfølgende selvstændig varetagelse af rollen som læge. Gymnasiale karakterer i Danmark afspejler i høj grad også flid; en egenskab, som også giver bonus i lægeskolen, hvor der stadig er udbredte krav til udenadslære. Blev der lagt mere vægt på ansvar for egen læring og selvstændig tænkning, som er nødvendige kompetencer i den efterfølgende karriere, ville karakterer uden tvivl være mindre prædiktive.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig konklusionen, at der er gode grunde til at udvikle og systematisk undersøge effekten af supplerende optageparametre. Vi ved simpelthen alt for lidt om, hvordan studerende bedst udvælges til medicinstudiet og dermed til en fremtidig karriere som læge.

Korrespondance: Torben V. Schroeder , Klinisk Institut for Kirurgi og Intern Medicin, Karkirurgisk Klinik RK, Københavns Universitet, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail tvs@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk