Afskrift er uredeligt - men hvad er konsekvensen?

Videnskabelig uredelighed dækker over en forsætlig eller grov uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende, der indebærer en utilbørlig vildledning om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater [1]. Fabrikation og forfalskning af data er mest spektakulær, men hyppigst og i stigning er plagiering - det vil sige at skrive af fra andre uden at citere kilden.

Ved årsskiftet 2004/2005 modtog Ugeskrift for Lægers redaktion en oversigtsartikel. Af den efterfølgende eksterne bedømmelse ( peer review ) fremgik det, at artiklen i sit sprog forekom direkte oversat fra engelsk. Efter et par minutters søgen i PubMed fandt bedømmeren en engelsksproget artikel, som mindede meget om den, der var indsendt til Ugeskriftet.

Ved sammenligning fandt redaktionen, at den danske ar-tikel - herefter kaldet kopien - i store træk var en direkte oversættelse af den engelsksprogede artikel - herefter kaldet originalen. Originalen var skrevet af to ikkedanskere og udgik fra en offentlig europæisk forskningsinstitution, hvor den danske forfatter af kopien tidligere havde været ansat. Vedkommende var i mellemtiden blevet ansat på en privat dansk virksomhed. Det fremgik af den obligatoriske forfatterskabserklæring og af følgebrevet til redaktionen på Ugeskrift for Læger, at kopien var baseret på forfatterens egne undersøgelser udført under ansættelsen på den europæiske forskningsinstitution. Da redaktionens kontakt til forfatterne af originalen ikke kunne legitimere kopiens eksistens, overgav Ugeskrift for Læger sagen til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Efter gennemgang af sagen og høring af alle parter besluttede UVVU at behandle sagen, fordi arbejdet var finansieret af offentlige midler og udført på en offentlig institution. Dette skete på trods af forfatterens udtrykkelige ønske om ikke at få sagen behandlet i UVVU. Efter endt sagsbehandling udtalte UVVU, at den danske forfatter ved indsendelse af artiklen til Ugeskrift for Læger havde handlet videnskabeligt uredeligt ved forsætligt at have plagieret det udenlandske arbejde. Afgørelsen slutter »UVVU foretager sig i øvrigt ikke videre i sagen, som herefter anses for afsluttet«.

Hvad kan vi lære af dette? At redaktionen takket være en årvågen bedømmer opdagede afskriften og fik afværget publikation - denne gang. Men så heldige er videnskabelige redaktioner ikke altid. I 2005 bragte Tidsskrift for Den norske lægeforening en videnskabelig artikel, som efterfølgende måtte trækkes tilbage, idet det viste sig, at den var skrevet af fra en artikel, der var publiceret i The Lancet tre år tidligere af nogle helt andre forfattere [1, 2]. Problemet er velkendt både i skolen, på universiteterne og i skøn- såvel som i faglitteratur. Selv om der ikke er enighed om, hvor mange ord gengivet identisk i rækkefølge, der er afgørende for, hvornår der er tale om plagiering, er der aldrig tvivl, når mistanken rejses, og de to manuskripter sammenlignes. Det rejser på den anden side frygten for, at omfanget af denne svindel i virkeligheden er langt større, og at vi kun opdager toppen af isbjerget.

Så ganske forstemmende er imidlertid UVVU's resignerende slutbemærkning: »UVVU foretager sig i øvrigt ikke videre i sagen«. Lomborg-sagen eksemplificerer, at ikke alle sager afsluttes i stilhed. Ville det ikke være mere rimeligt, at en handling, der af sagkyndige kategoriseres som videnskabeligt uredelig, får konsekvens for den, der begår handlingen, og at udåden bliver kendt for derigennem at forebygge, at svage sjæle fristes til lignende? Sir Iain Chalmers, en af grundlæggerne af Cochrane-samarbejdet, skrev for nylig i BMJ, at »plagiering er vanskelig at opdage, især hvis det sker i tidsskrifter med en mindre læserskare. Systematiske reviews kan hjælpe til at afsløre tilfælde, men medmindre gerningsmænd risikerer kraftigere sanktioner, forsvinder problemet næppe« [3]. Chalmers beskriver, hvorledes han har taget den kroatiske professor Asim Kurjak i mindst to gange at have plagieret andres arbejder. Trods henvendelser til relevante instanser har konsekvensen været beskeden, og i flere tilbagemeldinger bad man Chalmers behandle sagen med diskretion, da professor Kurjak var en fremtrædende ekspert med en væsentlig videnskabelig produktion inden for sit område [3]!

Ugeskrift for Læger tager problematikken om videnskabelig uredelighed alvorligt, og vi beder om, at alle forfattere nøje gennemlæser, hvad de skriver under på i forfatterskabserklæringen. Ugeskrift for Læger accepterer ikke videnskabelig uredelighed herunder plagiering, og forfatterne må være indstillet på, at sagen videreekspederes til UVVU; at fremtidig publikation i Ugeskriftet kan udelukkes, og at vi fremover i lighed med BMJ vil offentliggøre tilsvarende sager [3].

Korrespondance: Ole Haagen Nielsen, Redaktionen, Ugeskrift for Læger, Domus Medica, Trondhjemsgade 9, DK-2100 København Ø. E-mail: ohn@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ole Haagen Nielsen er suppleant i UVVU, men har ikke deltaget i sagsbehandlingen af denne sag.