Akut kvalitet

Der er tale om en stille revolution, når de anbefalinger om fremtidens akutbetjening, som Sundhedsstyrelsen har sendt i høring, bliver ført ud i livet som beskrevet. For patienterne er der tale om et af de største kvalitetsløft, som er set længe. Ganske vist har den offentlige diskussion indtil videre mest drejet sig om, hvorvidt nogle helikoptere kan flyve om natten eller ej, men der er langt mere vidtgående ting på vej. Det er op til politikerne og de nye regioner at gribe bolden.

Det grundlæggende er, at akutberedskabet skal tilbyde en høj ensartet kvalitet, sammenhængende behandlingsforløb og en effektiv udnyttelse af ressourcerne, uanset tid og sted. De specialiserede funktioner skal samles på færre steder. De videnskabelige selskaber og Lægeforeningen har nævnt 20-25 akutcentre, hvor 5-10 er højt specialiserede. Sundhedsstyrelsen beskriver et befolkningsunderlag, der kan omsættes til alt mellem 12 og 25 akutmodtagelser med hovedfunktioner og fire traumecentre. Det afgørende er, at der bliver færre, og at de tænker i sammenhæng. Ledelsen af akutenhederne skal gøre op med de nuværende silostrukturer efter lægelige specialer. Der skal skabes grundlag for sammenhængende behandlingsforløb og samarbejde om patienterne. Et netværk af akutsygehuse på tværs af regionerne vil give grundlag for udveksling af erfaringer og idéer.

Centrerne skal kun modtage patienter, der allerede har været i kontakt med en læge. Lægelig visitation skal indføres som bærende princip i fremtidens akutbetjening. Det betyder, at almen praksis får den samme rolle som gatekeeper i det akutte område, som det har i resten af sundhedsvæsenet. Det betyder, at tilgængeligheden til egen læge og lægevagtsystemet skal styrkes markant.

Det er i den forbindelse lovende, at den nyligt offentliggjorte dimensioneringsplan for lægernes videreuddannelse giver den største tilgang af speciallæger til almen praksis. Tingene hænger sammen.

Sundhedsstyrelsen lægger op til, at der skal være ét landsdækkende nummer til lægevagten. Det er tanker, som også Lægeforeningen tidligere har været inde på. Den lægelige visitation og muligheden for at få akut hjælp på de 2.200 lokaliteter i landet, hvor der er praktiserende læger, er én måde at sikre, at den større afstand mellem sygehusene ikke bliver et problem. Den anden faktor er styrkelsen af det øvrige præhospitale beredskab. Det drejer sig ikke blot om de meget omtalte 3-4 lægehelikoptere og bornholmernes lægefly. Det drejer sig også om opkvalificering af alarmcentralerne, flere lægebemandende ambulancer og stærkere udnyttelse af de telemedicinske muligheder.

Anbefalingerne om fremtidens akutbetjening er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med bistand fra en ekspertgruppe og rådgivning fra udvalget for specialeplanlægning. Oplægget blev debatteret på en fælles konference mellem Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen fredag. Det er i sidste ende politikerne, der skal føre anbefalingerne ud i livet. De er så omfattende og markante og kræver også så store investeringer i faciliteter, at Sundhedsstyrelsen skønner, det kan tage 5-10 år, før de er gennemført. Det afgørende er, at det bliver tænkt ind nu, hvor de sidste beslutninger om det regionale sundhedsvæsen bliver taget.