Akutmedicinere skal bringe bedre tider til de problemramte akutmodtagelser. Men skal de 21 akutmodtagelser nu også være ens? Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og regionernes formand, Bent Hansen, giver deres bud på akutmodtagelsernes fremtid.
Beslutningen om at oprette et akutmedicinsk speciale har rejst en del spørgsmål. Et af dem er, hvordan akutmodtagelserne på landets 21 akutsygehuse fremover skal se ud. Sundhedsstyrelsen har annonceret, at de nuværende krav og anbefalinger, som er fra 2007, skal skrives om til efteråret. De akutmodtagelser, der i dag bare nogenlunde lever op til de anbefalinger, kan tælles på én hånd.
Lægeforeningen har hele tiden holdt på, at der er organisatoriske problemer på mange akutmodtagelser, og at de ikke løses ved at oprette et nyt speciale.
Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, er diplomatisk og siger:
»Hvis problemet er noget ledelsesmæssigt eller organisatorisk i akutmodtagelserne, skal man adressere det. Det er vi opmærksomme på, og vi siger ikke, at det i sig selv løses med et nyt speciale. Det er ikke et quick fix«.
Men formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, synes, at speciallægeuddannede akutmedicinere langt hen ad vejen er løsningen på problemerne.
»Akutmedicineren er hovedindgangen til at få problemerne løst. Jeg forstår sådan set godt lægernes bekymring, for det drejer sig om, at den akutte patient skal ses af den rette kompetence i akutmodtagelsen. Og vores holdning er – her er vi nok i modsætning til Lægeforeningen – at det sikrer vi ved at få en særlig faglig figur, en akutmediciner, der har en speciallægeuddannelse, der gør vedkommende bedre til at foretage den afgørende triagering. En trediedel af de akutte patienter er uafklarede, og derfor har vi brug for speciallægen med de brede kompetencer, fremfor en snævrere speciallægetilgang, hvor patienten måske skal forbi flere specialer«.
I Bent Hansens optik er der også en ressourcemæssig logik i at bruge akutmedicinere. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007, som siger, at der skal være 5-6 speciallæger fra afdelingerne, som døgnet rundt skal kunne kaldes til akutafdelingen, er ikke hensigtsmæssig, mener Bent Hansen, navnlig ikke på de mellemstore hospitaler, som kan have rekrutteringsproblemer:
»Man må vurdere, hvordan man bedst muligt anvender de begrænsede speciallægeressourcer. Der skal rigtig mange forskellige speciallæger til for at dække behovet, og sygehusene kan nemt komme i en situation, hvor de bruger ressourcer på at have den bemanding også kl. to om natten. Men på det tidspunkt er der kun få patienter, og speciallægerne skal så afspadsere om dagen, hvor der er flest patienter. Det er ikke hensigtsmæssigt«, siger Bent Hansen.
Han fortsætter:
»Med akutmedicineren har vi en bredere figur, som kan påtage sig det ansvar at foretage den rigtige, faglige og dybdegående triage, uanset opgaven, og efterfølgende trække de rigtige speciallæger ind. På den måde får vi også udnyttet kompetencerne rigtigt – den rigtige læge til den rigtige patient«.
Læs også: Sundhedsminister siger god for nyt speciale i akutmedicin
I 2006 gennemgik Sundhedsministeriet de 21 akutmodtagelser og konstaterede, at de var meget forskellige. Det førte til kritik.
Et af de store spørgsmål nu er, om de nu skal være ens alle sammen.
Søren Brostrøm forventer, at der vil gå omkring ti år, før der vil være danskuddannede akutmediciner nok til at dække behovet.
Han siger:
»I den overgangsperiode vil regionerne og sygehusene gøre noget forskelligt, og det skal de have lov til. Nogle steder fungerer akutmodtagelserne i dag rigtig godt, uden at akutmedicineren er en central figur, og andre steder har man satset meget på akutmedicinere for at få det til at fungere. Der vil stadig være plads til forskellighed. Det er ikke sådan, at med det nye speciale siger vi fra dag et til regionerne: Nu skal i gøre det på den her måde med akutmedicineren«.
På længere sigt forventer Sundhedsstyrelsen, at der bliver større ensartethed:
»Der skal være plads til forskellighed i regionernes tilrettelæggelse, men jeg forventer, at vi med både det nye speciale og med vores opdaterede anbefalinger for akutområdet kombineret med implementeringen af regionernes sygehusplaner i løbet af de næste 5-10 år vil se en mere ensartet høj kvalitet i akutmodtagelserne på tværs af landet«, siger Søren Brostrøm. Han understreger, at Sundhedsstyrelsen lægger rammerne, men det er op til regionerne at få det til at fungere.
Bent Hansen siger:
»Jeg tror ikke, at man skal forestille sig, at akutmodtagelsen i Nykøbing F. eller Thisted vil være magen til f.eks. den på Aarhus Universitetshospital. Universitetshospitaler har særlige opgaver og skal tage imod særlige patientkategorier – og desuden vil det komme an på, hvilke bagvedliggende specialer, der er på det enkelte hospital. Men man kan sige, at for de almindelige tilfælde i den almindelige brug af akutmodtagelser vil der komme en større ensartethed«.
Akutmedicineren er en ny ressource, som vil kunne varetage opgaver på alt fra de små akutsygehuse som Thisted, Nykøbing F. og Rønne til de store universitetssygehuse med traumemodtagelser – og alt derimellem. Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen
Bent Hansen mener ikke, at akutsygehuse skal tvinges til at bruge akutmedicinere. I Esbjerg f.eks., som har en organisation i akutmodtagelsen, der på mange måder svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, kan man godt fortsætte med den indtil videre, mener han:
»Jeg tror, at man skal overlade det til Region Syddanmark. Hvis de synes, at deres model fungerer ligeså godt som den, man kan få med en ny speciallægefigur, så skal man ikke starte med at nedlægge den. Efterhånden som der uddannes flere og flere akutmedicinere, får man nogle erfaringer, og så kan det godt være, at man i Esbjerg om ti år vurderer, at det kunne være en fordel at tænke dem ind«.
Man hvad med uddannelsen af akutmedicinerne, hvordan sikrer man, at de får de fornødne kompetencer, hvis akutmodtagelserne fungerer forskelligt i de næste 5-10 år?
»De læger, som vi skal til at uddanne til speciallæger i akutmedicin, vil møde speciallæger med forskellig baggrund. Det vil i en lang periode være dem, der er er uddannelsesansvarlige, men det skal fungere. Sådan må det være, når vi skal have en ny type speciallæger. Der er et rimeligt langt uddannelsesperspektiv«.
Et andet spørgsmål er, hvordan akutmedicinere skal tænkes ind i akutmodtagelserne. De skal bruges på alle slags sygehuse, mener Sundhedsstyrelsen.
»Akutmedicineren er en ny ressource, som vil kunne varetage opgaver på alt fra de små akutsygehuse som Thisted, Nykøbing F. og Rønne til de store universitetssygehuse med traumemodtagelser – og alt derimellem. Ligesom det er tilfældet i de øvrige specialer vil akutmedicinerne have forskellig profil. Men man kan arbejde på alle tre niveauer af sygehuse«, siger Søren Brostrøm, der understreger, at et akutmedicinsk speciale vil forbedre samarbejdet med de øvrige specialer:
»En af de væsentlige årsager til, at vi laver specialet er, at der bliver større ensartethed blandt akutmedicinerne. Samtidig forventer vi, at mange af dem, der har fagområdet eller har taget akutuddannelsen i udlandet, vil søge og få konverteret og dispensereret deres uddannelse, så de gradvis kommer ind i specialet. Dermed vil vi i løbet af det kommende årti have et klart defineret speciale«.
PODCAST: Akutspeciale – og hvad så?
Når speciallægerne i de andre specialer ved, hvad akutmedicinerne kan, fremmer det samarbejdet med dem. Men der skal andet til.
»Det er ledelse«, siger Bent Hansen. Han fortsætter:
»Der skal være en fagligt stærk og godt påklædt ledelse til at træffe beslutninger om, hvordan samarbejdet skal være, og hvordan det skal organiseres. Der er jo en del steder, hvor det går rigtig godt. F.eks. i Viborg, hvor vi har et mellemstort hospital. Forklaringen er en god ledelse, der er ildsjæle, som har taget opgaven på sig og sagt, det her vil vi, og det skal fungere«.
Regionerne har ikke tænkt sig bare at sidde og vente på, at Sundhedsstyrelsen kommer med reviderede anbefalinger:
»Vi laver en selvstændig gennemgang med vores egen evaluering i regionerne, hvor vi fokuserer på, hvad vi selv synes er godt, og hvad der fungerer i vores eget regie – og hvordan vi kan få det til at spille sammen«, siger Bent Hansen.
