Antallet af angstramte på førtidspension er på få år steget med 50 procent, mens tallet for depressionsramte på førtidspension derimod er faldet. Forklaringen kan ligge hos en aldersgrænse for tilskud til psykolog, som i dag kun er gældende for mennesker med angst.
Antallet af mennesker med angst på førtidspension er steget med 50 procent siden førtidspensionsreformen i 2013. I samme periode er antallet depressionsramte på førtidspension faldet. Årsagen til den store forskel kan hænge sammen med, at aldersgrænsen for tilskud til psykologbehandling til depressionsramte blev afskaffet i 2012. Det skriver Information.
Aldersgrænsen betød, at mennesker med depression kun kunne få lægelig henvisning til en psykolog, hvis de var mellem 18 og 38. Den grænse gælder fortsat for angstramte og betyder, at mennesker med angst, der eksempelvis er 17 år eller 39 år, selv må punge ud, hvis de har brug for psykologhjælp.
Sundhedsøkonom ved Psykologforeningen, Mads Nørgaard-Madsen kalder ifølge Information de to modsatrettede tendenser for påfaldende og ser en sammenhæng mellem faldet i antallet af depressionsramte på førtidspension og den afskaffede aldersgrænse.
De årlige samfundsomkostninger til førtidspensionerede angstramte er steget med ca. en milliard kroner fra 2013 til 2016. Det gør angst til den mest omkostningsfulde sygdom, konkluderer Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrderapport fra 2015.
Overlæge og professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet, Poul Videbech mener, at aldersgrænsen på tilskud til psykologhjælp er meningsløs.
”Jeg synes, det peger på, at vores politikere ikke tager det her problem alvorligt. Tænkt dig, hvis samfundet sagde, at man kun ville behandle en blodprop i hjertet, hvis du var mellem 18 og 38 år – det ville intet menneske finde sig i. Er man syg, bør man få et tilbud om behandling, uanset om sygdommen er fysisk eller psykisk. I dag er det, som om vi ikke tager det alvorligt, når der er tale om psykiske lidelser, selv om de potentielt kan resultere i selvmord”, siger han til information.
