Det danske biobankregister under Danmarks Nationale Biobank rummer over 20 millioner oplysninger om bl.a. danskernes væv, blod og urin. Fra 2015 til 2016 er antallet af registrerede prøver steget med seks millioner.
I Det Nationale Biobankregister har man på et år registreret rundt regnet seks millioner prøver. Næsten alle danskere har nu prøver af blod, urin eller DNA i banken. Det kan blive en kæmpegevinst for sundhedsforskningen.5,4 millioner danske borgere er nu registreret i Det Nationale Biobankregister med biologisk materiale som blod, fostervand eller kræftprøver. Hver person har i gennemsnit flere prøver registreret i banken, der i alt rummer over 20 millioner prøver. Det er seks millioner flere end for et år siden.
Fakta
De millionmange prøver skyldes, at Det Nationale Biobankregister har succes med at samle oplysninger fra ni biobanker, blandt andet fra Statens Serum Institut, Færøernes Genetiske Biobank og Rigshospitalets Biobank. Oplysningerne fra de forskellige biobanker bliver samlet og registreret ens. Fordelen er, at forskere kan slå op et enkelt sted og finde informationer om biologisk materiale fra danskerne, forklarer Lasse Boding, koordinator og ph.d. i Danmarks Nationale Biobank, der driver Det Nationale Biobankregister.
»Hele pointen er at give liv til de her prøver. Det skal føre til bedre forskning, som kommer danskernes sundhed og behandling til gavn«, siger han.
Han forklarer, at biobankerne ofte rummer flere prøver fra samme personer taget på forskellige tidspunkter af livet. Det giver mulighed for at finde prøver fra før, en sygdom brød ud, og måske finde markører for sygdomme.
Siden Det Nationale Biobankregister blev oprettet i 2012, er flere og flere forskere begyndt at bruge oversigten. Peter Michael Bager, postdoc på Afdeling for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut, har brugt biobankregistret til at undersøge, om der var en sammenhæng mellem livmoderhalskræft og en genmutation af proteinet for filaggrin i hud og slimhinder.
For at udføre testen havde han behov for prøver af DNA. I tidligere studier af livsmoderhalskræft har man normalt haft prøver fra omkring 600 patienter, men da Peter Michael Bager slog op i Det Nationale Biobankregister fandt han 900 meget anvendelige prøver med DNA fra helblod. Det gjorde det muligt at lave en større valid undersøgelse.
»Uden biobankregistret ville det være umuligt at lave så god en undersøgelse«, forklarer han.
Peter Michael Bager peger på, at eksisterede Det Nationale Biobankregister ikke, ville man ikke kunne finde så mange repræsentative prøver fra patienter. Samtidig kan forskere hurtigt finde frem til, hvilket hospital eller hvilken forskningsbiobank, der ligger inde med prøverne.
Der er et enormt potentiale. Man kan lave store screeninger på befolkningsniveau for genetisk variation, der kan være knyttet til sygdom. Peter Michael Bager, postdoc på Afdeling for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut
Søgningen i Det Nationale Biobankregister viste, at de relevante blodprøver gemte sig på Rigshospitalet. Her findes et fryserum med biologisk materiale i små metalbokse. Robotter kan automatisk hente prøverne. Da en robot var programmeret, tog det to timer at indsamle 900 prøver til Peter Michael Bagers studie.
Analysen viste, at der ingen sammenhæng var mellem filaggrin-genmutationer og livmoderhalskræft. Peter Bager er overbevist om, at Det Nationale Biobankregister vil styrke sundhedsforskningen i andre sammenhænge.
»Der er et enormt potentiale. Man kan lave store screeninger på befolkningsniveau for genetisk variation, der kan være knyttet til sygdom. Det kan ultimativt bruges til at forebygge eller forbedre prognosen ved alvorlig sygdom. Man vil i flere tilfælde kunne følge kohorter over tid og se, om ikkegenetiske biomarkører kan forudsige sygdom«, siger han.
