Skip to main content

Alle patientoplysningerne kan være i brystlommen

Journalist Naia Bang

2. nov. 2005
7 min.

Når radiologisk overlæge Henrik Echternach Gregersen haster ned ad trapperne på Aalborg Sygehus Syd for at CT-skanne en traumepatient, er der noget, der stikker op af brystlommen på hans hvide kittel. Det er en PDA, en elektronisk lommekalender. Men PDA'en har ikke til formål at holde styr på overlægens mange aftaler. Derimod fungerer den som bærbar skærm, hvorpå han kan kalde sygehusets nye, trådløse billed-datamanagement-system frem. Systemet, som Henrik Gregersen selv har været klinisk ansvarlig for, hedder EasyViz og er blevet til som et projekt under Det Digitale Nordjylland. Med PDA'en får han adgang til en central server og kan nu se røntgenbilleder, MR-skanninger og CT-skanninger, ligesom han kan billedbehandle og lave 3-D'er rekonstruktioner. Billederne står kniv- skarpt og er særdeles informative, selv om skærmen ikke er ret stor.

»Det skyldes, at vi ikke overfører tunge informationer, som man ville gøre, hvis man benyttede i Internet-teknologi. I stedet får jeg, med PDA'en, online adgang til serveren og arbejder derfor ikke på PDA'en men på selve serveren - fuldstændig ligesom hvis man sidder ved en pc med en interaktiv skærm«, forklarer overlæge Henrik E. Gregersen og fortsætter:

»Ideen med systemet her er at demokratisere adgangen til billeder. Det er jo et paradoks, at et sygehus anskaffer røntgenudstyr til 15-20 millioner kroner, hvorfra man kan nedtrække masser af information fra billederne - men det foregår på radiologisk afdeling frem for på operationsgangen, hvor den slags burde foregå«.

Sparer livsvigtig tid

For Henrik Gregersen er PDA'en et velfungerende arbejdsredskab. Men han er overbevist om, at det især bliver klinikerne, der får de store fordele, hvis det lykkes at skaffe finansiering til at udstyre alle lægerne med hver sin PDA. Det betyder nemlig, at den kirurg, der står foran en operation, hurtigt kan hente de nødvendige billeder frem på sin bærbare skærm.

Tid er penge - det ved enhver, der arbejder inden for sundhedsvæsnet. Men tid er også liv.

»Nogle kolleger på neurokirurgisk afdeling på niende etage har fortalt mig, at de typisk er nede på radiologisk afdeling på første sal mellem seks og 10 gange i løbet af en vagt for at lave billedbehandling på arbejdsstationen her - eller blot for at hente et sæt billeder. Da elevatorerne er overbelastede og langsomme, tager de gerne trappen«, fortæller Henrik Gregersen.

På en spidsbelastet dag løber en aalborgensisk neurokirurg altså en strækning, der svarer til fra top til bund i det nu hedengangne World Trade Center - og det tager tid.

»Det unikke er, at med PDA'en er du fuldstændig uafhængig af tid og sted. Du kan hente din billedinformation, når og hvor på sygehuset du måtte have behov for det. Og ikke kun billedinformation - alle patientoplysninger kan kaldes frem på PDA'en eller en hvilken som helst anden skærm, blot de ligger på serveren«, påpeger Henrik Gregersen.

Drømmen om den trådløse klient

PACS-systemer (Picture Archiving Communications System) er ingen nyhed i sundhedsvæsnet. Flere af de store aktører inden for sundhedsteknologi har udviklet PACS-systemer.

»Men de mest gængse løsninger er, at man enten modtager billederne som mail eller selv downloader dem fra en server. Det betyder, at billederne enten er meget tunge og langsomme at downloade - eller at de ligger i lav opløsning, eksempelvis i pdf. De er ,kornede` at se på - og slet ikke som et originalt røntgenbillede. Ydermere forudsætter det, man har installeret den nødvendige software på den pc, man ønsker at benytte billederne på. Og sidst, men ikke mindst, er de eksisterende systemer meget, meget dyre«.

»Med EasyViz har lægen med det samme den fulde information til rådighed via trådløst netværk. Og hvis man har behov for en bedre billedkvalitet, end PDA'en kan tilbyde, har vi på en række afdelinger fået opsat arbejdsstationer på netværket, altså større skærme, hvorpå det er muligt at studere detaljer«, fortæller Henrik Gregersen.

Da software-virksomheden Medical Insight i efteråret 2001 tog kontakt til Aalborg Sygehus og spurgte, om man var interesseret i at indgå i et projektpartnerskab omkring udvikling af et trådløst billed-datamanagement-system til sygehuset, slog Henrik Gregersen øjeblikkelig til.

»Mine to yndlingsaversioner er sælgeren, der bevidstløst siger: ,Ja, det kan den`, når man spørger om et apparat nu kan det og det - og det så viser sig, at det kan den ikke alligevel. Og hardware-udviklere, der glemmer at tænke på, at maskiner skal kunne kommunikere - også med andre maskiner end fabrikantens egne. De glemmer simpelthen at spørge brugerne om deres behov«, forklarer Henrik Gregersen og fortsætter:

»Medical Insight er et ungt, visionært firma - de er ikke sovset ind i ,vi plejer`. Da de fremlagde deres forslag, så jeg muligheden for at få et PACS-system, der var udviklet på brugernes præmisser, der var nemt at lære - og som var enkelt og logisk at bruge. I horisonten anede jeg den trådløse klient og den totale frihed - selv om vi i starten arbejdede ud fra stationære arbejdsstationer«.

Hurtige beslutninger

Projekt »Billed- og datamanagement-system til Aalborg Sygehus« startede ved årsskiftet 2001/02 og blev støttet af Det Digitale Nordjylland, Spar Nord Fonden samt projektdeltagerne.

For Henrik Gregersen var det første gang, han oplevede at være i tæt samarbejde med en privat virksomhed. Og det var lidt af et positivt kulturchok.

»Når man kommer fra sundhedssystemet - hvor der let kan gå to år fra det bliver besluttet at købe et relativt beskedent stykke apparatur, til det har været gennem diverse udvalg, i EU-licitation etc., og til det står i afdelingen - kan man blive helt forpustet, når man samarbejder med en privat virksomhed. Beslutningsprocessen er kort og dynamisk: I dag på et møde finder vi ud af, at vi mangler nogle kliniske faciliteter - få dage efter er det lavet, og vi er i gang med at bruge det«, siger en imponeret Henrik Gregersen.

Sikkerheden var naturligvis et varmt emne i udviklingsprocessen.

»Når en læge eller en sygeplejerske logger sig på systemet via de faste arbejdsstationer, har man et lille personligt plastickort, et SmartCard. Herefter får man adgang til databasen via et krypteret skærmsignal. Alle éns bevægelser på databasen registreres og kan spores. Da der ikke overføres informationer, er det heller ikke muligt at hacke sig ind på forbindelsen på traditionel vis«, påpeger Henrik Gregersen.

Undervejs i udviklingsprocessen opstod ideen om at gøre billederne uafhængige af sted - enten med PDA'er eller Tablets, de lidt større bærbare skærme. Fra at være en flyvsk idé blev det virkelighed, og Henrik Gregersen blev, på forsøgsbasis, udstyret med en PDA. Den skepsis, hans kolleger på radiologisk afdeling i første omgang mødte PDA'en med, er for længst afløst af begejstring. Det virker - billederne på den lille skærm er både tydelige og brugbare.

PACS på 10 minutter

Henrik Gregersens drøm om at udvikle et PACS-system, der er nem t at bruge - og hurtigt at lære at anvende - er gået i opfyldelse:

»Når man har logget sig på ved hjælp af SmartCard, véd systemet præcis, hvem man er, hvilke undersøgelser man vil se - og hvordan. Undersøgelserne præsenteres på skærmen, og med bare ét muse-klik har man den ønskede billedinformation. Denne kombination af skræddersyet klinisk anvendelse og let brugeradgang er helt unik.

Det tager således mindre end 10 minutter at få gjort selv en helt uerfaren edb-bruger fortrolig med systemet. Det har ikke mindst afspejlet sig i en problemfri implementering, der er gennemført på rekordtid«, slår overlægen fast.

Drømmen: PDA'er til alle

EasyViz er nu færdigudviklet og projektperioden netop afsluttet.

På nuværende tidspunkt har Aalborg Sygehus Syd syv faste arbejdsstationer placeret strategisk på intensiv, neurokirurgisk, røntgen og onkologisk afdeling. Desuden er programmet installeret på enkelte pc'er hos udvalgte overlæger.

Henrik Gregersen er ved at få installeret en ADSL-linje hjem til privaten i Randers. Med den vil han have de samme muligheder for at hente selv store CT-rekonstruktioner og anden patientinformation frem på hjemme-pc'en, som hvis han var på sygehuset. Dermed sparer han nogle af de lange ture op til Aalborg, hvis en reservelæge har et spørgsmål vedrørende et billede, den dag Henrik Gregersen har bagvagt.

Henrik Gregersen er stadig den eneste læge med egen PDA. Men han drømmer om, at sygehuset finder penge til at udstyre alle læger med PDA'er, således at alle har friheden til at hente patientinformationer frem, når og hvor de har brug for dem. Faktisk så han gerne systemet udbredt til alle nordjyske sygehuse. En cost-benefit-analyse ville hurtigt afsløre, hvornår systemet havde tjent sig selv ind igen ...

Faktisk er der parallelt med projektet gennemført en MTV-lignende vurdering af EasyViz, og de foreløbige resultater er særdeles lovende.

Bedre patientservice

»Nu har vi ikke beskæftiget os med Elektronisk Patientjournal i det her projekt - det er der så mange andre, der gør. Men perspektivet er fantastisk: Forestil dig, at du vil kunne hente alle informationer om patienten frem på ét og samme sted, uafhængig af software! Sygeplejersken vil kunne vise patienten: ,Det er her, frakturen sidder`. Så ud over at give væsentlige kapacitetsøgninger vil systemet her også åbne helt nye muligheder for at styrke patientservicen. Hvad betyder det for en patient at få adgang til væsentlig information om sit eget sygdomsforløb? Vil det gavne patienten? Vil det eksempelvis gøre patienten til en mere aktiv medspiller i behandlingen? Det kræver helt sikkert grundige drøftelser - og det er noget af det, vi nu vil opfordre sygeplejerskerne til at undersøge nærmere«, slår Henrik Gregersen fast.