Ambulant operation for diskusprolaps - den ultimative reduktion af postoperativ indlæggelsestid

I et tidligere nummer af Ugeskriftet beskrev Ahlburg et al [1] operation af lumbal diskusprolaps uden hospitalsindlæggelse. Undersøgelsen gav anledning til nogle overvejelser om den kirurgiske behandling af lumbale diskusprolapser per se, men resultatet bør også ses som en del af den løbende diskussion om det accelererede patientforløb.

Med en patienttilfredshed på 88% synes Ahlburg et al at have undgået de værste risikofaktorer som f.eks. igangværende forsikringssager o.l. Endvidere blev alle patienter opereret med åben teknik i form af lumbal incision, hemilaminektomi og flavektomi, hvilket understreger, at dette fortsat er guldstandarden, og at der med andre teknikker som f.eks. endoskopisk discektomi ikke er påvist signifikant bedre resultater [2]. Samtidig bekræfter undersøgelsens resultater unødvendigheden af at pålægge patienterne diverse restriktioner i den postoperative fase. Alle patienterne fik således alene instruktion i at lytte til kroppens smertesignaler og tilpasse aktivitetsniveauet herefter samt tilbud om rygskole 4-6 uger efter operationen i overensstemmelse med den gældende evidens på dette område [3].

I den løbende diskussion om det accelererede operationsforløb har det i Ugeskriftet med rette været understreget, at det »optimale hospitaliseringsbehov« for kirurgiske patienter bør hvile på et evidensbaseret grundlag, såvel fagligt som patientrelateret [4].

Rygkirurgiske patienter er desværre ofte genstand for generaliseringer, herunder manglende viden om de diagnostiske kriterier, der bliver anvendt i moderne rygkirurgisk behandling. I den sammenhæng udgør patienter med lumbal diskusprolaps en særlig undergruppe, idet de er relativt veldefinerede i forhold til andre patienter, der gennemgår rygkirurgisk behandling. Således bør operationsindikationen hvile på en betydelig overensstemmelse mellem symptomer, kliniske fund og billeddiagnostik kombineret med manglende effekt af konservativ behandling. Dette er af væsentlig betydning, idet man næppe kan forvente, at kirurgisk behandling af kyfoskoliose eller spondylitter kan gennemføres med en til to dages indlæggelse.

Dertil kommer, at det er helt centralt at forstå betydningen af tværfagligt samarbejde og præoperativ patientinformation. I overensstemmelse hermed blev patienterne i Ahlburg et al's arbejde allerede i ambulatoriet i forbindelse med operationstilbuddet instrueret af en fysioterapeut og blev ligeledes samme dag informeret om forløbet af såvel en kirurg som en anæstesiolog. Det er velkendt, at sådanne procedurer medvirker til at afklare patientens forventninger, hvilket øger sandsynligheden for at opnå et positivt behandlingsresultat.

Ahlburg et al's undersøgelse er således et eksempel på, hvordan man kan minimere indlæggelsestiden ved en bestemt type rygkirurgi. Samtidig vises det i undersøgelsen, at systematisk registrering af behandlingsresultatet er essentielt for at undgå, at accelererede patientforløb sker på bekostning af behandlingens kvalitet. Det er i den forbindelse af afgørende betydning, at vi som læger fastholder, at hovedformålet med accelerede patientforløb ikke i sig selv er at forkorte indlæggelsestiden, men at optimere det perioperative forløb, herunder at mindske det postoperative stressrespons. Derfor medfører undersøgelser som disse ikke pr. automatik et mindsket resursebehov, men primært overvejelser om en ændret resursefordeling.

Korrespondance: Benny Thellefsen Dahl , Ortopædkirurgisk Afdeling U2162, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: bennydahl@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet