Anbefaling af litteratur til ferien

Hvis man er interesseret i et indblik i psykosens komplekse virkelighed, men alligevel synes, at man skal holde fri fra faglitteratur i ferien, kan man med fordel pakke disse to bøger i kufferten: Den ene er en selvbiografi af den amerikanske juraprofessor Elyn Saks: »The center cannot hold«. Den anden er et skønlitterært værk af den tyske billedkunstner og forfatter Unica Zürn: »Manden i jasminen«, der lige er oversat til dansk. Begge forfattere har i deres livsforløb fået diagnosen skizofreni, og deres værker kan ses som indslag i den voksende trend inden for psykiatrien med førstepersonsberetninger, hvor f.eks. det toneangivende Schizophrenia Bulletin i årevis har reserveret en månedlig plads til sådanne.

Zürn var kæreste med surrealisten Hans Bellmer, og parret var del af den avantgardistiske bevægelse i 1950’ernes Paris og Berlin. »Manden i jasminen« (der udkom på dansk på forlaget Basilisk sidste år, kongenialt oversat af Kenn Mouritzen) har autobiografiske islæt, idet Zürn flere gange var indlagt på psykiatriske klinikker i psykotisk tilstand, og denne tekst bærer mange af skizofreniens signaturer. Bl.a. kan tekstens mange anagrammer ses som en form for det fænomen, der i psykiatrien er beskrevet som »morbid geometri«, dvs. en trang til at ordne virkeligheden efter abstrakte, irrationelle og oftest psykotisk begrundede principper, der i teksten står som poetisk triumf, idet anagrammerne i Olga Ravns fine gendigtning tvinger ny, poetisk betydning frem. Mest interessant og gennemgående i teksten er dog det psykopatologiske fænomen, som man kalder for dobbelt bogholderi: den særligt skizofreniforme oplevelsesform, der er kendetegnet ved at opleve på flere virkelighedsplaner samtidig. Saks beskriver i sin bog denne tilstand som »to højhastighedstog, der kører parallelt, som for enhver pris må holdes adskilt for ikke at kollidere«. Psykotiske gennembrud kan beskrives som et sådant højhastighedssammenstød af virkelighedsplaner, der kan vise sig som den sproglige erosion, der er så karakteristisk i den skizofrene psykose, hvor betydningerne forrykkes fra eller helt løsrives fra den fælles konsensus, så sproget som kommunikativt redskab bryder sammen.

»Manden i jasminen« er bemærkelsesværdig i sin kølige, nøgterne beskrivelse af psykosens tilstande. F.eks. beskrives mange hallucinationer som positive, hvilket man som behandler har tendens til at overse. Men nogle gange bliver mennesker med psykoselidelser også negativt påvirkede af at miste deres hallucinationer, hvilket kan være vigtigt at forstå, f.eks. når de autoseponerer deres medicin. Zürn kan måske give indblik i denne dimension:

»... dér! en lille, pirrende symaskine svæver en meter over hendes hoved i luften. det er en gammel model, som hun kender fra sin barndom – men denne symaskine er farvet: sortgylden og rød. Sågar ret meget rød! de små hjul drejer sig lydløst, nålen pikker op og ned som et fuglenæb. denne maskine syr, men der er ingen menneskelig hånd, som sætter den i bevægelse, ingen fod at se. Og nu begriber hun dette billede. en sætning fra et digt, som hun læste for længe siden, falder hende ind, og som hun ikke har glemt, fordi denne sætning rummer en atmosfære – som fra en anden verden: ,nogen syr! er det dig?’. (Henri Michaux).

Denne morgen har hun sendt den ,hvide mand' et hæfte med sine tegninger. På den sidste side har hun klistret en lille rød stjerne omvundet med hvid sytråd. rundt om denne stjerne har hun skrevet denne bestemte sætning, på fransk. og han sender hende – som svar og gave – denne meget pæne hallucination.

Merci!«

Tekstens genistreg og det, der gør det til et værk af høj litterær kvalitet, er, at den forfører læseren til at erfare med jegfortælleren, så hendes oplevelser synes fuldstændigt logiske konsekvenser af hendes tankeverden, hvor man først, da hun er kommet i arresten eller i spændetrøjen, bliver mindet om, at hun er helt ude af trit med commonsense.

I Saks’ selvbiografiske værk beretter hun medrivende om sin livslange kamp med at balancere succesfuld karriere og familieliv med skizofreni. Vi hører om hendes hallucinationer, selvmordsforsøg og vrangforestillinger, som de udspiller sig i konteksten af et levet liv. Saks har været en toneangivende stemme i den såkaldte »positive psykiatri« og har i flere faglige artikler påpeget, at recovery-processer udspiller sig på mange planer, der ud over den medicinske behandling og psykoterapi tæller eksistentielle faktorer som held, håb, venskab, kærlighed, spiritualitet og selvdisciplin. Begge disse bøger er på forskellig vis stærke vidnesbyrd om, hvad Saks med et citat fra Freud minder os om: »Mennesker med psykisk sygdom, ønsker det vi alle ønsker: at arbejde og at elske«.