Anbefaling fra Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgis Kvalitetssikringsudvalg

Ved fedtsugning forstås fjernelse af subkutant placeret fedtvæv ved hjælp af aspirationsteknik. Igennem små hudincisioner indføres et metalrør i subcutis. Røret har huller på siden, og ved et kraftigt undertryk i røret indsuges fedtvæv, der herefter afraspes, når røret føres frem og tilbage i vævet. Det er ikke kun fedtvæv, der aspireres, men også blod og plasma i øvrigt. Metoden er lokalt vævstraumatiserende og igangsætter en kraftig inflammatorisk proces. En efterfølgende arvævsdannelse sikrer i nogen grad det definitive resultat ved at fastholde det reducerede vævsomfang.

I de senere år er teknikken udviklet på især to områder. 1) Præoperativ lokal installation af væske, der indeholder adrenalin og lidokain (våd teknik). Herved faciliteres løsgørelsen af fedtvævet med en reduceret blødning som ekstragevinst. Større volumina har herved kunnet aspireres. 2) UL-assisteret fedtsugning. Dette muliggør yderligere løsgørelse af fedtvævet.

Bivirkninger

De hyppigste lokale bivirkninger er ødemdannelse, ekkymoser, dysestesier, ømhed/smerter, ardannelser og et skæmmende kosmetisk resultat (uregelmæssig kontur). Generelle bivirkninger er kvalme, træthed, hypovolæmi og shock. Endvidere dyb venetrombose, lungeemboli, intraperitoneal eller intratorakal perforation. De generelle bivirkninger øges i frekvens og intensitet i forhold til den aspirerede fedtmængde.

Ved kendskab til teknikkerne, respekt for, hvad er opnåeligt, og grundig postoperativ pleje er bivirkninger sjældne.

I litteraturen finder man en klar sammenhæng imellem bivirkninger og manglende præoperativ evaluering, operativ procedure, for stort aspirat og for ringe postoperativ observation/pleje.

Dansk Selskab for Plastikkirurgi og Rekonstruktionskirurgis Kvalitetssikringsudvalg skal derfor komme med følgende rekommandationer for fedtsugning i Danmark:

• Fedtsugning bør kun udføres af speciallæger i plastikkirurgi eller speciallæger, der har gennemgået en lignende uddannelse, herunder a-kursus i æstetisk kirurgi. Endvidere bør lægen have et grundigt kendskab til mulige komplikationer ved fedtsugning samt viden om væske- og elektrolytbehandling.

• Patientevaluering er særdeles vigtig. Omhyggelig anamnese med fokus på tidligere sygdomme og operationer. Den objektive undersøgelse skal afklare forhold vedr. rectus diastase, herniedannelser og asymmetri. Journalen bør indeholde oplysninger om koagulopati, evt. andre lidelser, aktuel medicinering (især vedr. medicin, der kan påvirke blødningstendensen, samt medicin der har interaktion med lidokain/adrenalin). Det bør klart fremgå, hvad der ønskes behandlet, hvilke muligheder der er for at opnå det ønskede resultat samt mulige bivirkninger. Endvidere oplysninger om anæstesimetode, kirurgisk teknik, postoperativ kompressionsmetode og opnåede resultat. Før/efter-foto-dokumentation er tilrådelig.

• Indikation for fedtsugning er en lokal fedtansamling, herunder lipomer, gynækomasti, pseudogynækomasti, lipodystrofi og arkorrektioner. Fedtsugning er ikke en behandling af generel fedme.

• Kontraindikation for fedtsugning er graviditet, koagulopati samt inkompenseret hjerte-kredsløbs-sygdom.

• Anæstesiformen er for de mindre indgreb lokalanæstesi og for de større indgreb generel anæstesi. Anvendes våd teknik, henledes opmærksomheden på forsigtighed ved samtidig medicinering af anxiolytika, sedativa og analgetika, hvorved der kan optræde kardiopulmonal depression.

• Operativ teknik: Området indtegnes. Herefter infiltreres fx med fysiologisk saltvand, der indeholder adrenalin 0,5-1,5 mg/l og lidokain 500 mg/l, i området i forholdet 1:1 relaterende sig til den aspirerede mængde. Aspirationen bør ikke overstige ca. 4.000 ml aspirat. Ca. 30% af aspiratet er plasma/blod, så en påvirkning af den centrale hæmodynamik er uundgåelig ved større aspirationer. For at undgå den basiske lokalirriterende virkning fra lidokain, kan der tilsættes 10 ml NaHCO3 (84 mg/ml) til en l fysiologisk saltvand. Umiddelbart efter endt aspiration sutureres hudincisionerne, og der anlægges kompressionsforbinding. Denne beholdes i mindst en uge. Tidlig mobilisation mhp. undgåelse af tromboemboliske episoder er tilrådelig. Større fedtsugninger kan ikke anbefales udført samtidig med et andet større plastikkirurgisk indgreb.

• Postoperativ kontrol: Jo større indgreb, jo større postoperativ monitorering, alt andet lige. Patienten bør være sengeliggende efter indgrebet på grund af træthed, kvalme og blødninger, der er hyppige kliniske billeder. Der skal foretages hyppig puls- og blodtrykskontrol. Evt. saturationsmåling. Ved aspiration af mere end ca. 2.000 ml bør patienten overnatte med fuldt opsyn foruden monitorering.

Diskussion

Fedtsugning er en hyppigt udført procedure af landets plastikkirurger. Befolkningens ønske om fedtsugning er stort og klart stigende. Rapporter om megaliposuction er fremkommet, hvor der er udført aspiratmængder på op til 40 l.

På baggrund af litteraturen fremgår det klart, at sådanne indgreb (aspiratmængder over 4.000 ml) er behæftet med så mange bivirkninger, at de bør undgås. Jo større aspiratmængde, jo flere bivirkninger. Den generelle holdning blandt danske plastikkirurger er, at den øvre grænse er ca. 4.000 ml per indgreb.

København, Bjarne Alsbjørn

Vejle, Siems Siemssen

Århus, Troels Tei