”Antidepressiver skal ses som en redningskrans”

Det understreger det, vi som praktiserende læger allerede ved, nemlig at antidepressiv medicin virker og kan være det afgørende puf i den rigtige retning for patienterne. Men studiet viser også, at antidepressiv medicin aldrig må stå alene i behandlingen.

Det siger Anders Beich, formand for DSAM, om den hidtil største forskningsgennemgang af antidepressiv medicin, som for nylig er offentliggjort i The Lancet.

”Ingen af resulaterne fra de seneste års studier – inklusiv det nyeste fra The Lancet – viser noget nyt eller overraskende. Det er fortolkningen af resultaterne, der er interessant og skal gøres i den rette kontekst. Isoleret set er der gennemsnitligt en begrænset effekt af antidepressiver, og det bekræfter The Lancet-studiet også. Det ved vi godt, men den viden skal fortolkes ind i vores og patienternes kontekst. Det kan godt være, at en lille effekt akkurat er nok til, at patienten får næsen over vande og kan trække vejret. Og antidepressiver kan aldrig stå alene. Antidepressiver er ikke en kur, som helbreder. Men antidepressiver er en hjælp til at holde en minimumsfunktion hos patienten, indtil depresssionen går over, og skal altid opfølges og stå sammen med andre indsatser som psykoterapi og anden indsats. ”

Ændrer studiet noget i din opfattelse af antidepressiver?

”Nej. Men jeg håber, at det kan skabe lidt ro over emnet med antidepressiver og praktiserende læger kan bestyrkes i, at antidepressiver kan være en god mulighed også. Der er nærmest kommet en myte med, at det er medicinen, der er synderen og kan slå folk ihjel og ikke depressionen. Nu bliver det forhåbentligt lidt lettere at snakke med patienten, når man har et stort internationelt studie, der viser, at medicinen har en effekt. Det kan være meget svært som læge at hjælpe en patient, hvis patienten lige har læst, at den medicin, som læger foreslår, ikke virker og er fuld af bivirkninger. Nu står lægerne også på lidt mere sikkert grundlag, for vi kan også selv komme i tvivl når dagspressen buldrer derudaf. Jeg plejer at fortælle patienterne, at de skal opfatte antidepressiver som en redningskrans, hvis patienten er faldet i vandet og er en dårlig svømmer. Redningskransen kan holde patienten ovenvande, og vedkommende kan også svømme, men den lærer dig aldrig at svømme og du bliver nok heller ikke en rigtig god svømmer med kransen på. Men den skaber ro indtil patienten kan svømme godt nok til at smide redningskransen.”

Men Janus Christian Jakobsen, overlæge og ph.d. fra Copenhagen Trial Unit siger, at undersøgelsen viser en statistisk forskel, men forskellen er så lille, at man som patient ikke kan mærke det?

”Men forskere fra Copenhagen Trial Unit er gode til at forstå metodik og lave beregninger, men de er jo ligeglade med, om de kigger på mavesårsmedicin eller antidepressiver. De kigger kun på statistikken, men det er ikke altid nok. Resultaterne viser ikke, at læger skal give folk piller, men at også SSRI kan virke, og at det har en begrænset virkning.”

Er der for mange eller for få, der får antidepressiver?

”Det er svært at sige, og jeg vil hellere spørges, om det er de rigtige, der får behandlingen. Der går givetvis patienter rundt med ubehandlede depressioner, som ikke får behandling, men som burde have det. Men måske er vi læger nogle gange også for langsomme til at følge op og få trappet ud af behandlingen igen og kommer dervedtil at udskrive for mange antidepressiver over for lang tid. I andre tilfælde fordi patienterne forventer behandling for mildere deperesioner, og hvor der ikke er andre behandlingstilbud i nogle områder.”

Skal praktiserende læger handle anderledes?

”Nej. Men nu kan vi kan vende tilbage på det spor, hvor antidepressiver har en plads i behandlingen af depression. Det skal ikke stå alene, men det kan være en hjælp.”