Skip to main content

Behov for bedre organisering af udredning og behandling af hoste

Charlotte Suppli Ulrik

12. feb. 2013
3 min.

Hoste er både i den akutte og kroniske (> 8 uger) form en af de hyppigste årsager til lægekontakt, men trods dette giver hoste meget ofte ikke anledning til grundigere udredning i sundhedsvæsenet. Desuden behandles hoste meget ofte med slimløsende og antitussive midler på trods af det forhold, at der ikke findes dokumentation for effekten. Fra en række epidemiologiske undersøgelser, der er gennemført i bl.a. Skandinavien og USA, er den rapporterede forekomst på 9-33%, også blandt børn. Og fra bl.a. USA er det rapporteret, at patienter med kronisk hoste udgør 10-38% af de patienter, der ses ambulant af speciallæger i medicinske lungesygdomme. Hoste udgør derfor et betydeligt sundhedsproblem både for den enkelte person og samfundsøkonomisk.

I statusartiklen af Çolak & Laursen i Ugeskrift for Læger i denne uge gennemgås de hyppigste årsager til hoste, og samtidig opstilles en algoritme, der kan anvendes til udredning og dermed også til behandling af hoste [1]. Statusartiklen er et relevant bidrag til sikring af en mere rationel udredning og behandling af hoste.

Hoste er en reflektorisk forsvarsmekanisme i luftvejene og har til formål at rense de øvre luftveje. Ud over tobakseksposition er kronisk hoste oftest forårsaget af astma, inkl. hostevariantastma, kronisk obstruktiv lungesygdom, rinosinuitis, bronkiektasier, gastro-øsofageal refluks, eosinofil bronkitis, postnasal drip syndrome og interstitiel lungesygdom [2]. Kronisk hoste klassificeres som idiopatisk, hvis der trods omfattende udredning ikke kan identificeres en årsag. Målet med udredning af hoste bør som udgangspunkt være at stille en præcis diagnose.

Det antages ofte, at man ved relevant udredning kan identificere årsagen til hosten hos 88-100% af patienterne og efterfølgende effektivt behandle hos 84-98%. Imidlertid er evidensen meget begrænset, og en stor del af vores nuværende viden på området stammer fra observationsstudier [3]. Netop dette aspekt understreges også i de seneste amerikanske kliniske retningslinjer om udredning og behandling af kronisk hoste [4].

Også i Danmark er der således behov for organisatoriske tiltag, der kan sikre, at forbruget af resurser i relation til udredning og behandling af hoste anvendes bedst muligt. I almen praksis kan der således primært skelnes mellem patienter med og uden alarmsymptomer, f.eks. hæmoptyse. For patienter, der har kronisk hoste uden alarmsymptomer, kan der i almen praksis umiddelbart gøres et behandlingsforsøg. For mange af patienterne vil en formel diagnose være af mindre interesse, såfremt behandlingseffekten er tilfredsstillende, og der samtidig ikke overses mere alvorlig sygdom. Ud over rygestop kan behandlingsforsøget omfatte seponering af angiotensinkonverterende enzym-hæmmer-behandling, behandling af astma, inkl. hostevariantastma (lavdosis inhalationssteroid), gastroøsofageal refluks (protonpumpehæmmer), rhinosinuitsymptomer (nasalsteroid)). Forud for behandlingsforsøget må det overvejes at foretage spirometri, peak-flow -registrering og røntgenundersøgelse af thorax. Såfremt der ikke er behandlings-effekt efter ca. tre måneder, kan patienten henvises til videre udredning i hospitalsregi eller evt. lungemedicinsk speciallægepraksis.

Forskningsmæssigt er der et stort behov for en forstærket indsats på området, f.eks. findes der på nuværende tidspunkt ingen valideret hostesymptomscore, hverken med hensyn til metoder til evaluering af hostens sværhedsgrad eller mere præcise diagnostiske metoder og - ikke mindst - behandlingsmuligheder for den gruppe af patienter med kronisk hoste, hvor symptomet består trods en række udredningsmæssige og terapeutiske tiltag. Det er derfor positivt og et betydeligt skridt i den rigtige retning, at Ryan et al for nylig har publiceret en klinisk kontrolleret undersøgelse, hvor de dokumenterer effekten af gabapentin til behandling af kronisk idiopatisk hoste [5].



KORRESPONDANCE: Charlotte Suppli Ulrik , Lungemedicinsk Afdeling 253, Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre. E-mail: csulrik@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen


Referencer

  1. Çolak Y, Laursen LC. Udredning og behandling af hoste. Ugeskr Læger 2013;175:418-24.
  2. Pavord ID, Chung KF. Management of chronic cough. Lancet 2008;371:1375-84.
  3. Irwin RS, Madison JM. The persistently troublesome cough. Am J Respir Crit Care Med 2002;165:1469-74.
  4. American College of Chest Physicians. Diagnosis and management of cough: ACCP evidence-based clinical practice guidelines. Chest 2006;129(suppl 1):1S-235S.
  5. Ryan NM, Birring SS, Gibson PG. Gabapentin for refractory chronic cough: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Lancet 2012;380:1583-9.