Behov for mere nuanceret viden om amning

»Hvorfor har mit barn fået maveinfektion - jeg har jo ammet?« Dette spørgsmål får man tit stillet af forældre, når spædbørn indlægges med akut gastroenteritis. Andre spørger: »Hvorfor skal mit barn hver dag kradse og klø på grund af astmaeksem? Jeg troede, at amning ville forebygge udvikling af eksem«. Forældrenes forvirring er forståelig. I to oversigtsartikler [1, 2] giver Schack-Nielsen & Michaelsen en overskuelig, men samtidig afbalanceret gennemgang af den ganske omfattende litteratur. Gennemgangen efterlader ikke tvivl om, at amning er associeret med en række gunstige helseeffekter, men det samlede billede er stadig ganske kompliceret og langtfra endeligt kortlagt. Gunstige virkninger, som dokumenteres i metaanalyser, repræsenterer ikke nødvendigvis klinisk relevante forskelle og giver heller ingen sikkerhed for, at effekten slår igennem hos det enkelte individ.

En væsentlig del af den tilgængelige dokumentation for amningens effekter stammer fra udviklingslande og kan ikke direkte overføres til vores befolkning. Eksempelvis hersker der i Danmark en urokkelig overbevisning om, at amning beskytter mod infektioner hos spædbarnet. En sådan effekt dokumenteres også tydeligt i studier fra udviklingslande, men effekten aftager med stigende industrialiseringsgrad og velfærd. Der foreligger i hvert fald to studier om emnet udgået fra Danmark. Det ene studie citeres af Schack-Nielsen & Michaelsen, og i det blev der påvist en beskyttende effekt af amning over for flere infektionstyper. I et andet metodologisk meget grundigt gennemført studie kunne man ikke påvise nogen beskyttende effekt [3]. Det er ganske sandsynligt, at denne effekt fortyndes med stigende socioøkonomisk status, og at man derfor ikke skal fokusere på infektionsbeskyttelse som det vægtigste argument for amning i Danmark.

Langt mere interessante og potentielt betydningsfulde for vores befolkning er de langsigtede effekter af amning på immunsystemet, de kognitive færdigheder og livsstilssygdomme. At amning har betydning for udvikling af immunologisk tolerans, har været kendt i lang tid. Nyretransplantation fra maternel donor mange år efter ophørt amning har betydelig større succesrate hos tidligere ammede end hos ikkeammede recipienter [4]. Grupper af børn, som ammes, opnår en større IQ. Forskellen er ikke stor og vel af tvivlsom konsekvens for det enkelte individ, men bestemt klinisk relevant på befolkningsniveau. Amning synes at have en veldokumenteret gavnlig effekt på flere anerkendte risikofaktorer for senere udvikling af livsstilssygdomme. Ganske vist mangler der endnu overbevisende dokumentation for, at dette resulterer i kliniske effekter i form af reduktion af forekomst og/eller sværhedsgrad af livsstilssygdomme, men den potentielle betydning for befolkningens generelle helsetilstand og den relaterede udgiftsbyrde for samfundet er stor. De psykologiske effekter af amning på mor-barn-forholdet er af væsentlig betydning, men er ikke inkluderet i oversigtsartiklerne, hvori der alene fokuseres på biologiske effekter af amning.

Det kan synes at være politisk ukorrekt at diskutere negative effekter af amning, men dette hører med til en nuanceret oversigt over emnet. Forekomsten af hypernatriæmisk dehydrering er betydelig større, end hvad de rapporterede to tilfælde i referencen fra oversigtsartiklen giver indtryk af. Der er næppe en børneafdeling i Danmark, som ikke har haft besøg af adskillige spædbørn med stort vægttab, dehydrering og elektrolytforstyrrelser efter mislykkede forsøg på etablering af amning i hjemmet. Risikofaktorer er tidlig udskrivelse fra barselsgang og sene besøg af sundhedsplejerske. Bedre ammevejledning, tidligere og hyppigere besøg af sundhedsplejersker og om nødvendigt tidligere intervention er de redskaber, der skal til for at forebygge denne alvorlige risikosituation.

Det er vigtigt, at helsepersonale, der rådgiver om amning, har en nuanceret viden om emnet. Schack-Nielsen & Michaelsens oversigtsartikler er heldigvis skrevet i en form, der også egner sig til læsere uden for Ugeskriftets traditionelle læserkreds. Det er ligeledes væsentligt at gøre sig klart, at anbefalinger om amning er baseret på viden om, hvad der gavner større grupper af mødre/børn og ikke nødvendigvis den enkelte. Der bør være plads til individuel vejledning og accept af den enkelte mors ønsker vedrørende amning. Der er derfor god grund til også fremover at afsætte resurser til vejledning om amning og støtte til mødre i forbindelse med ammeetablering.

Korrespondance: Anders Pærregaard, Børneafdeling 531, Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. E-mail: anders.paerregaard@hh.hosp.dk

Interessekonflikter: Anders Pærregaard har rådgivet Nestlé A/S vedrørende småbarnsernæring