Bekymrede læger: Hvad med vores retssikkerhed?

Præcis klokken 18.05 tirsdag den 15. marts opstod der voldsom uro blandt 150 midtjyske læger, da der pludselig lød falske toner i musikhuset i Silkeborg. Indtil da havde lægerne stille og roligt lyttet til en gennemgang af det nye patientklagesystem. Nu kom så de ord, der skurrede grimt i lægernes ører: Fremover vil hverken den sagkyndiges vurdering i sagsbehandlingen eller et udkast til afgørelse blive tilgængelig, før afgørelsen foreligger.

»Det har vi først for nylig fundet ud af, og vi er ærlig talt noget rystede over det«, sagde juridisk chef i Lægeforeningen, Karin Mette Thomsen.

»Vi har tidligere kunnet fange, når de sagkyndige havde lavet faktuelle fejl, så det ikke fik indflydelse på afgørelsen, og nogle gange lykkedes det at få endnu en sagkyndig ind over, så der er blevet set på sagen igen. Disse muligheder har vi ikke mere«.

I det nye system er patientombuddet den store nyskabelse og den centrale enhed i systemet. Behandles sagerne her, skal de bruges til læring, så »det ikke sker igen«. Patienten kan imidlertid beslutte, at sagen skal for disciplinærnævnet, der stort set fungerer som det tidligere patientklagenævn, og det er i sagsbehandlingen her, der ikke mere er mulighed for indsigelse mod den sagkyndiges vurdering. Det fik flere op i det røde felt på Lægeforeningen Midtjyllands møde, fordi det øger risikoen for decideret forkerte afgørelser. Og det kan dermed skubbe lægen ufortjent nærmere »gabestokken«, hvor man med navns nævnelse hænges ud på internettet. Også et medlem af disciplinærnævnet, speciallæge Aksel Otkjær, Herning, beklagede, at partshøringen, når den sagkyndiges vurdering foreligger, er bortfaldet:

»Den kommer vi til at mangle, og det vil forringe lægernes juridiske retssikkerhed«, sagde han.

Der var i forsamlingen røster fremme om, at Lægeforeningen helt skal fraråde medlemmer at medvirke som sagkyndige, som forholdene er nu. Karin Mette Thomsen lovede, at der vil blive kæmpet med næb og klør for en ændring.

Også muligheden for lokal dialog gav anledning til debat. Hvis patienten ønsker det, kan parterne mødes i en dialog. Det skal få antallet af klager ned, men der er stor usikkerhed om, hvilke former, disse dialoger skal have, fordi det er helt op til den enkelte region. Og hvad nu hvis en patient, der egentlig ville klage over et helt forløb og altså systemet frem for personer, efter dialogen i stedet går efter den læge, der stillede op til dialog?

Praktiserende læge Ole Nørskov, Middelfart, der blandt andet sidder i Lægeforeningens lægeansvarsudvalg, gennemgik en række sager »fra virkelighedens verden« og vurderede blandt andet, hvad en lokal dialog kunne have betydet. Han håbede, at dialog vil kunne flytte mange sager fra at være personfikserede til at blive systemfikserede, og at meget fremover kan ordnes i mindelighed. Men han indrømmede, at det er ukendt land, og han mindede om, at der både er støtte og gode råd at hente i Lægeforeningen.

Læs mere på Lægeforeningen Midtjyllands hjemmeside, som du finder via www.laeger.dk og klik »Lægeforeningen regionalt« - »Region Midtjylland«

FAKTA

Patientombuddet er indgang for alle klager i det nye system. Klageren tilbydes lokal dialog, og håbet er, at mange sager her falder væk, før de overhovedet er blevet sager. Hvis klagen fastholdes, kan klageren suverænt bestemme, om sagen kan klares i patientombuddet, eller om den skal behandles i disciplinærnævnet.

Hvis en sag behandles af patientombuddet, er det systemet, »man går efter«, og ingen skal hænges ud. Derimod skal sagen bruges til læring, og her spiller det nye Rådgivende Praksisudvalg en central rolle.

Hvis en sag behandles af disciplinærnævnet, er det fagpersonen eller fagpersonerne, »man går efter«. Sagen undersøges, materiale indhentes og kommenteres af parterne. Herefter ser en sagkyndig på sagen og afgørelsen træffes.

Afgørelsen kan være »ingen kritik« eller forskellige grader af kritik. Den kan i gentagne eller skærpede tilfælde medføre offentliggørelse.

Det nye system trådte i kraft ved årsskiftet. Ved halvdelen af de første 150 klager blev der gennemført en lokal dialog, og det fik hver anden klager til at droppe sagen. Femoghalvfjerds ønskede ikke dialog men foretrak - ligeligt fordelt - at patientombuddet eller disciplinærnævnet behandlede sagen.