Kort efter, at David Füchtbauer blev ansat på Medicinsk Afdeling M og FAM på Svendborg Sygehus, faldt dommen i Østre Landsret i Svendborgsagen. Den yngre læge, der tidligere havde været ansat på samme sygehus, blev den 30. august sidste år dømt i sagen, der siden har fået flere tusinde læger til at spejle sig i sagen med #detkuhaværetmig.
David Füchtbauer er i dag blevet tillidsmand for yngre læger på afdelingen og har tydeligt kunnet mærke en forskel i de ni måneder, han har været ansat.
“Jeg tror ikke, at jeg bevidst gør noget anderledes i mit arbejde. Jeg forsøger at journalføre på samme måde og hver eneste dag give mundtlige ordinationer også uden at journalisere dem, fordi jeg ellers ikke vil kunne nå mit arbejde. Men jeg er blevet utryg på en anden måde end tidligere. Jeg er blevet i tvivl om, jeg gør mit arbejde på en måde, der flugter med loven, og spørger mig selv, om jeg er den næste, der skal i retten. På den måde handler sagen også om min hverdag”, siger David Füchtbauer og fortsætter:
“Jeg elsker mit arbejde og føler selv, jeg gør en forskel hver eneste dag. Men hvis jeg samtidig skal have i baghovedet, at jeg kan miste muligheden for at udføre det arbejde ved at blive slæbt for retten, selv om jeg gør mit bedste, så får jeg det modsatte af anerkendelse. Og anerkendelsen er en del af drivkraften for at gå på arbejde, og hvis jeg ikke får den, ja, så mister jeg arbejdsglæden”.
Endepunkt
Svendborgsagen skal for Højesteret onsdag den 21. marts, og dermed når sagen sit endepunkt i retssystemet. Hele sagen tog sit udspring i en episode den 5. august 2013, hvor en patient med diabetes blev indlagt med mavesmerter på FAM på Svendborg Sygehus. Da forvagten konstaterede, at patienten havde diabetes, og sygeplejersken ikke havde målt blodsukkeret ved modtagelsen, bad lægen mundtligt sygeplejersken om at måle patientens blodsukker. Men lægen journalførte ikke den mundtlige ordination, og blodsukkeret blev aldrig målt. Patienten blev den efterfølgende morgen fundet ukontaktbar og døde ca. en måned senere af svær hjerneskade som følge af for lavt blodsukker.
Forvagten blev sammen med bagvagten den daværende nattevagt tiltalt for overtrædelse af autorisationslovens § 75, og begge læger blev frikendt i byretten den 27. april 2017.
Men anklagemyndigheden ankede frifindelsen, og i august 2017 blev forvagten så dømt, mens bagvagtens frifindelse blev stadfæstet.
Tilbage i 2013 lå FAM som en selvstændig enhed, men blev i 2015 lagt ind under Medicinsk Afdeling, hvor Mette Worsøe i dag er ledende overlæge. Og allerede inden sagen kom for retten, fik afdelingen besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at gøre det obligatorisk, at blodsukkeret på patienter med diabetes bliver målt, når patienterne kommer ind.
“Jeg var ikke chef i 2013, så jeg kan ikke forholde mig til, om journalen blev læst af sygeplejerskerne eller ej, men blot understrege, at jeg som leder har en forventning om, at personalet læser journalen. Og selv om sagen selvfølgelig har gjort de yngre læger bekymrede for, om de gør det godt nok, så skal de ikke have den bekymring”, siger Mette Worsøe.
Konkrete navne i UTH’erne
Et trin højere oppe i systemet kunne disse spor af bekymring hos lægerne tydeligt aflæses. Især efter, at den yngre læge blev dømt i Østre Landsret i august sidste år, kunne Peder Jest konstatere en opsigtsvækkende tendens. Han er lægelig direktør på Odense Universitetshospital og har ansvaret for Medicinsk Afdeling M og FAM i Svendborg og kigger dermed alle utilsigtede hændelser (UTH’er) igennem.
Selv om antallet af indberettede UTH’er ikke steg i antal, ændrede indholdet sig. Når Peder Jest læste UTH’erne, kunne han konstatere, at så vel læger som sygeplejersker for at sikre sig selv både direkte og indirekte skrev, at fejlen ikke skyldtes dem selv, men en anden sundhedsperson, og i flere tilfælde blev den “skyldige” person også navngivet.
“Det er et klart udtryk for en usikkerhed over for systemet og en manglende tillid til hinanden. Men det er ikke meningen, at der skal stå navne i UTH’er, og at man skal bruge en UTH til at forsvare sig. Og selv om Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at der er vandtætte skotter mellem læringsenheden og tilsynet, så er jeg bekymret for, at Styrelsen kobler de navngivne sundhedspersoner i UTH’erne sammen med klagesager. Og så får vi ingen læring ud af de fejl, der bliver begået”, siger Peder Jest.
Sagen har også bragt et nyt perspektiv ind i chefrollen for Peder Jest. Ingen anden sag, han kan huske, har haft større betydning.
“Budgetoverskridelser, fyringer og andre store sager har også betydning for mange. Men denne sag har haft konkret betydning for både hver enkelt af de ansatte og samspillet mellem dem. Derfor har jeg været tættere på lægerne end tidligere og har også konstateret, at de yngre læger nok var kommet lidt langt væk fra de andre lægegrupper. Så på den måde har vi ikke været gode nok til at lytte til de yngre læger”.
Alle er et epicenter
Men selv om Svendborg Sygehus var en slags epicenter for sagen, voksede den sig hurtigt ud over Svendborgs bygrænse, siger David Finsen, der indtil for nylig var fællestillidsmand for de yngre læger på Svendborg Sygehus.
“Kampagnen #detkuhaveværetmig er et tydeligt signal om, at alle læger kan se sig selv i denne situation. Det kunne kunne lige så godt have foregået alle andre steder. På den måde er alle afdelinger i landet et epicenter i denne sag, for sagen har skabt utryghed alle steder”, siger David Finsen.
Sagen har været en øjenåbner
Og sagen har haft store konsekvenser for alle læger, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
“Det er uden tvivl den sag, som har påvirket læger mest i den tid, jeg kan huske. Sagen har været en øjenåbner, som har gjort det meget tydeligt for læger, hvordan de som enkeltpersoner på urimelig vis kan blive draget til ansvar i en klinisk hverdag, hvor der skal tages mange og ofte komplekse beslutninger, og ofte med mange fagfolk involveret.
Det har skabt stor utryghed, fordi det virker så tilfældigt, at der bliver slået ned på den type sager, og en generel usikkerhed i forbindelse med, hvor meget, hvor lidt og hvordan der skal dokumenteres, så man undgår at blive slæbt i retten”, siger Andreas Rudkjøbing.
Han er imponeret over den solidaritet, som er vist med støttekampagnen til den dømte læge; en solidaritet, der siden har ændret ansigt til mistillid til Styrelsen for Patientsikkerhed.
“Den kraftige protest og vores politiske arbejde har givet resultater. Ministeren har reageret og imødekommet mange af vores krav. Men det er klart, at sagen fylder stadig meget hos læger”.
Fundamentet kan blive fjernet
Hvis sagen ved Højesteret ender med, at den dømte læger bliver frifundet, er det ifølge lægeformanden et vink med en stor vognstang til Styrelsen for Patientsikkerhed om at ændre praksis.
“Hvis dommen derimod bliver stadfæstet, er det alvorligt. Dermed er fundamentet for, at almindeligt lægearbejde ikke bliver kriminaliseret, fuldstændigt fjernet, og konsekvenserne vil være helt ødelæggende for sundhedsvæsenet, og derfor skal lovgivningen laves om, så den ikke kan bruges på urimelig vis”, siger Andreas Rudkjøbing og fortsætter:
“Vi ønsker også, at arbejdsgiverne kommer med en plan for, hvordan vi fremover skal sikre, at vores arbejde er foreneligt med den måde, som loven bliver fortolket på. På underbemandede og pressede afdelinger bliver forudsætningerne for at levere høj kvalitet og stor patientsikkerhed sat under pres. Det er omstændigheder, som vi ikke har indflydelse på, men vi står alligevel med ansvaret, hvis der sker fejl. Det hænger jo ikke sammen. Derfor er jeg også forundret over, at så få ledere har været på banen i denne sag for at understrege, at de som ledere har ansvaret for rammerne, hvorunder fejl bliver begået”.
LÆS alt om Svendborgsagen her.
Fakta: Tidslinje over Svendborgsagen:
Den 27. april 2017 blev to læger – en forvagt og en bagvagt – frifundet i Retten i Svendborg i sagen, der omhandler en episode på FAM, Svendborg Sygehus, fra august 2013, hvor forvagten var ansat i en uddannelsesstilling og fungerede som kirurgisk forvagt.
Anklagemyndigheden ankede sagen til landsretten, som den 30. august 2017 frikendte bagvagten. Til gengæld blev forvagten kendt skyldig i “grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed” efter autorisationslovens § 75 og idømt en bøde på 5.000 kroner.
Med støtte fra Lægeforeningen søgte den dømte forvagt landsretsafgørelsen anket til Højesteret via Procesbevillingsnævnet, som den 8. november gav grønt lys til, at Svendborgsagen er tilstrækkelig principiel til at kunne behandles ved Højesteret.
Fakta: Sådan kommer sagen i Højesteret til at forløbe
Svendborgsagen skal for Højesteret onsdag den 21. marts. Retssagen foregår kl. 9.00-14.00 og er åben for tilhørere. Der bliver ikke ført vidner, og selve retssagen består derfor udelukkende af, at anklageren og forsvareren læser af sagens dokumenter foran de fem dommere i sagen. Til slut vil retsformanden oplyse tidspunktet for domsafsigelsen, der som oftest sker kl. 12.00 ugen efter, altså den 28. marts.
