Beslutningsgrundlag for valg af behandlingssted

Hvad lægger patienter til grund for valg af behandlingssted? Hvis man ser bort fra faktorer som personligt kendskab i form af venskabeligt eller familiært tilhørsforhold til ansatte på en afdeling, er også afstand, ventetid, venner, kolleger og naboers erfaringer, parkeringsforhold samt formelle kvalitetsopgørelser mulige parametre [1]. Dertil kommer mere uhåndgribelige elementer som renomme og aktuel medieomtale, ligesom man kan forestille sig, at det tager tid at justere til den ændring af sundhedsvæsenets organisation, som strukturændringer - eksempelvis regionsdannelsen - indebærer. Således var det i brede kredse opfattelsen, at Brandsårsafdelingen stadig lå på Hvidovre Hospital, selv mange år efter at den var flyttet. Endelig vil den henvisende læges rådgivning om frit sygehusvalg og konkret valg af behandlingssted være en endog meget væsentlig faktor.

Vi mangler viden om beslutningskæden og dens elementer, og det er derfor prisværdigt, at Kofoed et al tager fat på en nærmere afdækning [2].

Forfatternes udgangspunkt er, at hvis patienterne selv var i stand til at vurdere kvaliteten af behandlingen og kendte deres ret til at vælge behandlingssted, ville man ikke kunne forvente ændringer i patientfordelingen efter ændringer i de regionale strukturer.

Men hvilke muligheder har den enkelte patient for at vurdere disse forhold? På www.sundhedskvalitet.dk opgøres kvaliteten på de danske hospitaler. Hjemmesiden har gennemsnitligt 1.600 besøg pr. måned. Spørgsmålet er, om informationerne er reelt brugbare og forståelige for en patient, der vil vide noget om kvaliteten på en afdeling. Tallene er aggregerede og relateret til et landsgennemsnit og reflekterer ikke nødvendigvis niveauet på den helt konkrete afdeling. Og hvordan skal patienterne vægte parametrene over for hinanden - eksempelvis »Fejl ved medicinering« over for »Infektion efter operation«? [3].

Det må antages, at de fleste borgere - og patienter - gennem den offentlige debat og oplysningsmaterialer er bekendt med retten til frit at vælge behandlingssted, men regler og rammer herfor er komplekse og ikke altid lette at gennemskue. Således indskrænker begrænset kapacitet mv. i nogle tilfælde det frie valg, og dertil kommer, at befordringsudgifterne delvist er fritvalgpatientens egne. Under alle omstændigheder træffer patienten valg af behandlingssted gennem en visiterende læge. Den visiterende læge vil være en del af det samlede regionale sundhedsvæsen og derfor naturligt orienteret mod egen region.

Det er således ikke overraskende, at Kofoed et al fandt tegn på, at politiske og økonomiske prioriteter syntes at veje tungere end hensynet til borgernes frie valg af sundhedsudbyder. Men samlet set er det vel ikke urimeligt at antage, at patienternes prioritering skyldes den visiterende læges vejledning - og at den visiterende læge er loyal over for den gældende hospitalsplanlægning, når det sundhedsfaglige indhold er i orden.

Frit valg på sundhedsområdet er vanskeligt for den enkelte patient. Markedet er svært at gennemskue, og der skal vælges mellem hospitaler, som ofte vil have en relativt ens klinisk grundstruktur og profil. Beslutningsgrundlaget bliver dermed detaljerede forskelle i ydelse og kvalitet [4]. Informationerne om kvalitet er ikke alment kendt og måske ikke fuldt forstået af patienterne. Og for regioner og fagpersoner, som borgerne læner sig op ad i det svære spørgsmål om valg, kan politik og økonomi spille ind. For den enkelte patient er der meget på spil: Hans eller hendes valg handler om helbred, liv og måske død - og det er forståeligt, at kvalitetsopgørelser og rationelle argumenter for et behandlingssted let kan vige for følelsesmæssige vurderinger. At patienten har et valg er i sig selv en god ting - det skal der ikke rokkes ved. Fremadrettet må der fortsat arbejdes på at tilvejebringe og forbedre det beslutningsgrundlag, som sundhedsvæsenet stiller til rådighed for patientens valg af behandlingssted, og for saglig rådgivning med udgangspunkt i den bedste kvalitet. Derved understøttes fortsat kvalitetsudvikling af vores sundhedsvæsen også.

KORRESPONDANCE: Jannik Hilsted , Direktionen, Afsnit 5222, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: jhilsted@rh.regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen