For Lægeforeningen og de lægevidenskabelige selskaber er det af helt afgørende betydning, at forældede og overflødige metoder erstattes af behandling af ensartet høj kvalitet i hele landet. Nationale kliniske retningslinjer er uomgængelige i det arbejde, men lige nu er der blandt læger dyb bekymring for disses fremtid.
Der er taget vigtige skridt fremad. I 2012 blev der afsat 80 millioner kroner, som forventes brugt, når 50 kliniske retningslinjer er færdigskrevet medio 2016. Derefter er finansieringen og dermed også den nødvendige udbygning og vedligeholdelse af det allerede udførte arbejde uafklaret. Midlerne har ikke rakt til mere end 50 kliniske retningslinjer, og det har ellers ikke skortet på forslag. Mange ventede derfor spændt, da sundhedsministeren for nylig holdt tale på en konference om netop nationale kliniske retningslinjer, men penge var ikke et emne, som blev berørt.
På samme konference kom den mildt sagt overraskende melding fra en regional repræsentant, at der ikke er behov for så mange flere nationale kliniske retningslinjer end de nuværende ca. 50. Måske en eller to mere. Det er her, at man må spørge sig selv, om vi taler om det samme? En national klinisk retningslinje er en nøje gennemgang af den fagligt bedste behandling og pleje, som sundhedsvæsenet i Danmark kan give ved en bestemt sygdom. At det er relevant i mere end 50 tilfælde, siger sig selv.