Børn og fysisk aktivitet - er ambitionerne store nok?

Små børn er spontant meget fysisk aktive. Man behøver ikke træne sine små børn. Det gælder derimod om at undgå at lægge låg på børnenes fysiske aktivitet og i stedet understøtte og stimulere udviklingen af deres motoriske færdigheder. I præpuberteten begynder børnene imidlertid at ligne de voksne. Når kønshormonerne tager fat, slår kropsdovenskaben til, og den strukturerede fysiske aktivitet bliver vigtig [1].

I denne uge rapporteres der om et fald i antallet af børn, der dyrker fysisk aktivitet med høj intensitet, især blandt de 15-årige [2]. En opgørelse over »Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004« viser samstemmende, at sportsdeltagelsen blandt de 13-15-årige har været faldende. Det er foruroligende, da det jo netop er de store børn, der har behov for struktureret fysisk aktivitet for at opretholde en god kondition.

Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger vedrører både den moderate intensitet som cykling og rask gang samt den mere intense fysiske aktivitet som sport og idræt: »Børn skal bevæge sig med moderat intensitet mindst 60 minutter om dagen. 2-3 gange om ugen skal børn bevæge sig yderligere 20-30 minutter med høj intensitet.«

Holstein et al går ud fra, at alle børn får to timers idræt i skolen pr. uge [2]. Hvis det er tilfældet, lever alle børn pr. definition op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvad angår den høje intensitet. Andersen et al [3] undersøgte 1.730 børn i alderen 9-15 år. De fandt en klar association mellem fysisk inaktivitet og kardiovaskulære risikofaktorer. Den laveste risiko blev fundet hos 9-årige, som dagligt udførte mindst 116 minutter moderat til intens aktivitet, og 15-årige, som udførte mindst 88 minutter moderat til intens aktivitet. Børn, der var mindre aktive, havde øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det er det, der er skismaet: selv om man lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, kunne det blive bedre.

Børns fysisk aktivitet omfatter tre hovedgrupper: 1) sport, 2) transport og 3) småbevægelser i hverdagen. Mens sporten er konditionsgivende, gavner det stofskiftet at bruge kroppen som transportmiddel og i leg. Småbevægelserne i dagligdagen spiller en rolle for at holde vægten.

Børns transportvaner har ændret sig i retning af færre gå- og cykelture og flere bilture. Hverdagens krav om effektivitet indebærer, at det ofte er hurtigere at transportere børn - f.eks. i bil eller i klapvogn - end at lade dem bruge benene eller cyklen. Børns behov for underholdning gav sig tidligere udtryk i fysisk aktiv leg som at klatre i træer, spille rundbold, lege kroneskjul, hinke, sjippe og hoppe i elastik. Denne leg er i stort omfang blevet erstattet af stillesiddende aktiviteter. Børn ser fjernsyn, video og dvd, og ikke mindst er de storforbrugere af internettet - det er her, de henter information og underholdning. Børn bruger i gennemsnit ca. syv timer dagligt på stillesiddende aktiviteter, efter de er kommet hjem fra skole [1]. Der er påvist en kausal sammenhæng mellem fjernsynskiggeri og fedme hos børn [1], men der er ingen officielle anbefalinger vedrørende mængden af passiv adfærd.

Udviklingen i børns fysiske aktivitet viser, at det gennemsnitlige kondital er faldende [1]. Men det, vi først og fremmest ser, er en polarisering, hvad angår børns kondition og fysiske aktivitet. Den sociale slagside slår igennem på børns fysiske aktivitet - tydeligst efter præpuberteten. Mange børn er i rigtig god form, men flere end nogensinde har en dårlig kondition! Det bekymrende er, at den kondition, man har i barndommen, slæbes med ind i voksenlivet og prognosticerer kronisk sygdom og tidlig død. Det er i barndommen, at grundlaget for syv års forskel i levetid lægges - en forskel der er socialt betinget [4]. Lige så vigtigt er det, at inaktive børn er mindre glade og har mindre selvtillid end aktive børn [5].

Generelt er der behov for forskning, der klarlægger barrierer for en aktiv livsstil, eller rettere, hvad der skal til for at fastholde den sunde spontane fysiske aktivitet ud over den tidlige barndom. Samtidig bør man overveje at tage anbefalingerne for børns fysiske aktivitet op til revision, både hvad angår mængden af den moderate og intense aktivitet, og hvad angår eventuelle grænser for helt passiv adfærd. Noget kunne tyde på, at de gældende anbefalinger ikke er tilstrækkelig ambitiøse.

Korrespondance: Bente Klarlund Pedersen, Center for Inflammation og Metabolisme - 7641, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø.
E-mail: bkp@rh.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet