?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 11. jan 2017
Foto: Colourbox.

Børneafdelinger svigter overvægtige børn

Nyheder

På hver tredje børneafdeling er der ingen behandling for det stigende antal børn og unge, der lider af svær overvægt og fedme

Dato
11. Jan 2017
Forfattere
Laura Elisabeth Lind, lauraelisabeths@gmail.com
💬 1

Mange børn bliver ladt i stikken, når det gælder behandlingen af fedme og svær overvægt. For selvom antallet af svært overvægtige danske børn er tredoblet i de seneste 30 år, så hvert femte barn i dag er overvægtigt, er behandlingen på ingen måde fulgt med udviklingen.

“Vægttabet er en stor sundhedsgevinst”

 

Regionshospitalet Viborg tager udfordringen med det stigende antal svært overvægtige børn og unge seriøst. Mange har været igennem Børn- og Unge afdelingens tværfaglige familieorienterede behandling.

 

Idrætstilbud og løbetræning for overvægtige børn, aftenkursus i kalorielet madlavning og en ny hjemmeside om kost og motion er blot få af mange ingredienser i den opskrift, som Børn- og Unge afdelingen på Regionshospitalet Viborg arbejder ud fra, når afdelingen behandler overvægt hos børn. Men de to hovedingredienser, der for alvor bidrager til at opnå et vægttab hos børnene, er afdelingens brede tværfaglige tilgang og familieorienterede fokus . Det fortæller Helle Ladefoged Johnsen, der er læge på afdelingen.

“Det overvægtige barn skal hjælpes med udgangspunkt i netop det enkelte barn, den enkelte familie og deres hverdag. Det kræver indgribende ændringer i både barnets og familiens vaner, hvis et vægttab skal opnåes og fastholdes. Derfor er en familieorienteret tilgang og indsats essentiel. Det gør vi klart for familierne fra starten.”

 

Tre ud af fire børn tabte sig

Behandlingsindsatsen begyndte som et projekt i 2010, men har siden 2012 været et fast tilbud til svært overvægtige børn og unge fra Viborg, Skive og Silkeborg Kommune. Og kiloene rasler tilsyneladende af børnene. Fra 2010 til 2012 var 165 børn igennem behandlingen. 74 procent tabte sig sig, 13 procent havde uændret vægt, og kun 13 procent havde taget på.

“Vægttabet er en stor sundhedsgevinst. Både for barnet og for de familiemedlemmer, der også taber sig, men også for samfundet på sigt.”

Det er et team bestående af læger, sygeplejersker, psykolog, diætist, socialrådgiver, idrætskonsulent og sundhedsplejerske, der arbejder for, at nålen på børnevægten bevæger sig mod lavere tal.

“Den tværfaglige tilgang giver os mulighed for at se og hjælpe hele patienten. Det er en stor del af forklaringen på, at vi i Viborg har succes med vægttab hos børnene.”

 

Et langt forløb

Forløbet starter typisk med, at den praktiserende læge henviser barnet til en forundersøgelse hos en læge og sygeplejerske på børneafdelingen. De undersøger blandt andet for eventuelle medicinske forklaringer på overvægten og taler med familien om alt lige fra overvægtsrelaterede sygdomme i familien og motivation for at indgå i behandlingen til uhensigtsmæssige vaner, og om hvorvidt barnet bliver mobbet eller isoleret socialt. Efterfølgende vurderer en psykolog, om der også er en grad af angst, depression eller andre psykiske forhold, som skal adresseres. Og så bliver der i samarbejde med diætist og idrætskonsulent lagt en kost- og motionsplan. Barnet undersøges, måles og vejes, og der screenes for overvægtsrelaterede sygdomme. Derefter ses barnet igen efter tre og seks uger og efterfølgende cirka hver ottende uge efter behov.

“Vægttabet kræver en vedvarende ihærdig indsats og en hjælp til at fastholde de nye vaner. Når et behandlingsforløb afsluttes er vi derfor heller ikke længere væk, end en genhenvisning fra lægen.”

 

Det viser en ny og endnu ikke offentliggjort ph.d. fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. I den har man undersøgt, om landets 19 børneafdelinger lever op til en national klinisk retningslinje for overvægt og fedme hos børn og unge. Men det er langt fra alle børneafdelingerne, der kan tilbyde børnene en ordentlig hjælp. En tredjedel af børneafdelingerne har slet ikke noget behandlingstilbud til de overvægtige børn og unge, en anden tredjedel har et begrænset behandlingstilbud, som primært tager udgangspunkt i afdelingens faggrupper. Kun den sidste tredjedel af børneafdelingerne har et omfattende tværfagligt og permanent behandlingstilbud, som involverer både barnets familie og faggrupper inden for og uden for hospitalets mure. Det er dermed også kun den sidste tredjedel, som lever op til retningslinjen, som er udgivet af et udvalg under Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS). I den lægger man vægt på, at man på børneafdelingerne anskuer overvægt og fedme som en kronisk sygdom, og anbefaler derfor en bred tværfaglig og familieorienteret langsigtet behandling, hvor fokus er på diæt, fysisk aktivitet og adfærdsændring.

 

Forskelligt hvor tykt barnet skal være

Ifølge undersøgelsen er det også vidt forskelligt fra afdeling til afdeling, hvor mange kilo barnet skal veje for meget, før en behandling bliver tilbudt. Det er et problem, at ikke alle børneafdelinger tager ansvaret på sig, mener ph.d. og sygeplejerske Marianne Eg, der står bag undersøgelsen:

»Børnene bliver syge af deres overvægt. De har fysiske komplikationer, der er forbundet med overvægten, og mange af børnene bliver mobbet, føler sig meget alene og lever isoleret. 70 procent af dem vil fortsat lide af overvægt som voksne«, siger hun og tilføjer:

»I Danmark vil vi gerne have lige forhold for alle, og Sundhedsstyrelsen vil derfor gerne mindske uligheden i sundhed. Men uligheden i overvægtsbehandling til børn er desværre markant. Vi har at gøre med en gruppe, der har brug for hjælp, men har svært ved at få hjælp«.

 

Overvægt som kronisk sygdom

Retningslinjen fra DPS er kun er to år gammel, men når en tredjedel af afdelingernes behandlingsstrategi alligevel stort set matcher DPS's retningslinje, hænger det sammen med, at den blandt andet bygger på amerikanske retningslinjer, som afdelingerne også har fulgt. Marianne Eg undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen ikke for år tilbage har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af overvægtige børn, og mener samtidig, at en officiel anerkendelse af svær overvægt og fedme som en kronisk sygdom kan være vejen frem.

»For så ville børneafdelingerne ikke kunne undgå at tilbyde behandling, til dem, som har brug for hjælp«.

Men den anerkendelse er ikke lige på trapperne.

»Sundhedsstyrelsen anser overvægt for at være en risikofaktor for udvikling af sygdom og ikke som en sygdom i sig selv. Så vi ser på det, der følger af overvægten, f.eks. diabetes og forhøjet blodtryk, og gør en indsats i forhold til de følgesygdomme«, siger Ane Bonnerup Vind, overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Hun er ikke enig i, at en officiel anerkendelse nødvendigvis vil føre til mere seriøs og lige behandling fra børneafdelingernes side.

»Jeg er ikke sikker på, at der er den sammenhæng. Det er et regionalt og kommunalt ansvar at stille en relevant behandling og forebyggelse til rådighed i forhold til det enkelte barns behov«, siger Ane Bonnerup Vind, der heller ikke ser nogen grund til, at Sundhedsstyrelsen skulle lave retningslinjer for behandlingen af overvægtige børn:

»Vi har lavet 47 nationale kliniske retningslinjer. Men vi kan ikke dække alt. Vi ser gerne, at de faglige selskaber sætter sig sammen og laver retningslinjer også«.

Jens-Christian Holm, leder af det europæiske ekspertpanel vedrørende svært overvægtige børn The Childhood Obesity Task Force, er lodret uenig i Sundhedsstyrelsens betragtninger om overvægt og fedme. Han er med i DPS's udvalg for behandling af overvægtige børn og medforfatter til retningslinjen, der også bygger på erfaringer fra Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk Sygehus, hvor Jens-Christian Holm er overlæge. Ifølge ham er det et spørgsmål om tid, før overvægt også bliver anerkendt som en kronisk sygdom i Danmark:

»Hvis børneafdelingerne skal tage denne helbredstrussel seriøst, skal overvægt simpelthen forstås som kronisk sygdom. For først der træder lægeløftet i kraft. Så længe overvægt ikke er en kronisk sygdom, vil der være læger, der tænker, at de overvægtige børn må sejle deres egen sø. Men det er en middelalderlig holdning«, siger Jens-Christian Holm og fortsætter:

»For vi ved, at børnene lider af forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, fedtlever og begyndende sukkersyge. Det giver alt sammen en større sygelighed i voksenalderen med blandt andet hjerte-kar-problemer og op mod 25 forskellige kræftformer som følge af overvægten. Men vi kan behandle børn og unge ved blot at bruge fem timer pr. barn om året. 75-85 procent af dem reducerer deres grad af overvægt. Det reducerer forhøjet blodtryk, kolesteroltal og fedtlever, og det øger i den grad deres livskvalitet. Som en bonus taber familien sig også. WHO har for længst anerkendt det som en kronisk sygdom, og det samme har lægerne i USA og Canada. Det er en katastrofe, at overvægt endnu ikke er en kronisk sygdom i Danmark«.

 

FAKTA: Henvisningskriterier for behandling af overvægt og fedme

Et isoBMI på mindst 30 eller et isoBMI på mellem 25 og 30 samt et eller flere af følgende eksempler på tilstande:

• Mistanke om medicinske grunde til overvægten

• Forsinket udvikling

• Hurtigt voksende BMI-kurve

• Vedholdende overspisning

Kilde: Et udvalg under Dansk Pædiatrisk Selskab

Blad nummer: 
Sidetal: 
24-25

💬 1 Kommentarer

Right side

Nr. 2/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

Den ottende lægerolle
💬
2
Claus Rasmussen 23. jan 2017 14:53
Jeg, Daniel Blake
💬
3
Niels Ole Knoblauch 23. jan 2017 09:40
BLOG - Jan Lindebjerg: Kvakademisk forskning nej tak!
💬
3
Lars Michael Rolf Jensen 22. jan 2017 14:35
Høje-Taastrup også truet af lægemangel
💬
1
Egon Rosendal 20. jan 2017 19:30

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

Dagens navn

Rasmus Søndergaard Aagaard: læge, Fælles Akutafdeling, Aarhus Universitetshospital(Akut)