Boganmeldelse: At gå gennem mure. Erindringer

Marina Abramovic er krops- og performancekunstner og kendt for sine psykisk og fysisk smertefulde iscenesættelser, hvor hun udforsker kroppens og sindets grænser. Hun har optrådt rundt om i verden bl.a. på MoMA i New York, hvor hun hver dag i tre måneder sad ubevægelig i museets forhal, så publikum én for én kunne sidde over for hende i kortere eller længere tid og kigge hende i øjnene. 850.000 mennesker indgik i ordløse intense møder. Ud over med sine erindringer er Marina Abramovic aktuel med The Cleaner, som er en retrospektiv præsentation af hendes arbejde, på Louisiana i Humlebæk.

Hun er født i efterkrigstidens Beograd og begge hendes forældre var partisaner, der levede i et konfliktfyldt forhold, hvor også Marina blev udsat for stramme restriktioner og vold. Denne baggrund har utvivlsomt spillet en stor rolle for hendes viljestyrke og evne til at udholde og bruge smerten i et mentalt overlevelsesprojekt. Hendes arbejder handler også om seksualitet, krop, køn, nærvær og relationer, men et gennemgående tema er afsøgning af smertes paradoksale logik: når smerten når det punkt, hvor den bliver uudholdelig, forsvinder den fuldstændig, og hun træder ind i en tilstand af skærpet, næsten meditativ bevidsthed. Hun har lært sig at gå ind i, acceptere og dermed også få et aktivt forhold til smerten: »Smerten var ligesom en mur, jeg var gået igennem og kommet ud på den anden side«. Ved at skære, piske, brænde sig eller ved indtage passive stillinger gennem længere tid, gentager hun barndommens fysiske afstraffelse, men nu i situationer, hvor hun selv har kontrol. Hendes sårbarhed og afmagt, derimod, er i kærlighedsrelationer. Den psykiske smerte ved tabet af kunstnerkollegaen Ulay, som hun har levet intenst med i 12 år, er overvældende.

At gå gennem mure er en dybt fascinerende bog, som man ikke lige slipper.

Forfatter: Marina Abramovic (med James Caplan)

Oversat fra engelsk af: Stig W Jørgensen.

Forlag: Gyldendal.

Sider: 400

Pris: 299,95 kr.