Boganmeldelse: Immunitet – et essay om vaccination

Eula Biss er en amerikansk forfatter og essayist samt lægedatter. Da hun fødte sin søn, var hun i tvivl om, hvorvidt hun skulle lade ham vaccinere. Hun udforsker derfor myter og fakta om vacciner. På en sober og ikkepolariserende måde gennemgår hun de tanker og forestillinger, vi gør os omkring vacciner, og sætter det i et individuelt, samfundsmæssigt, storpolitisk og filosofisk perspektiv. Hun giver os nye metaforer og et nyt sprog til at forstå immunsystemet og vaccination.

Hun gennemgår vaccinehistorien fra hvordan »pus fra en ko kan skrabes ind i et sår hos et menneske og gøre denne person immun mod en dødelig sygdom«. Fører os gennem alle myterne om at vacciner er årsag til autisme, vuggedød og multipel sklerose. Dette som eksempler på, hvordan utilstrækkelig videnskab kan give en falsk troværdighed til en idé, som vi gerne vil tro på af andre grunde. »Tro – det, som gør det muligt at tro på ting, som vi ved ikke er sande«.

Hun prøver at forstå antivaccinebevægelser, men konkluderer, at de ofte har store økonomiske interesser og at Wakefield blev betalt for sit studie om MFR-vaccination og autisme af en advokat, hyret af en klient, der havde lagt sag an mod staten. Hvordan naturligt bliver et værdibegreb, men at der ingen konflikt er mellem videnskab og natur.

Med udgangspunkt i kviksølvforureningen i Minematabugten gennemgår hun evidensen for bivirkninger til thiomersal (ethylkviksølv), aluminium, squalen og formaldehyd. Samtidig bliver hun forfærdet, da hun erfarer, at hendes søn er udsat for ftalater og parabener. Paranoia er smitsom, og det er svært få trolden ned i æsken igen.

Der kan være mange grunde til modstand mod vaccination. Vaccination er et voldeligt overgreb, hvor man stikker en nål gennem huden. Man frygter bivirkninger (autisme) mere end sygdommen (mæslinger). Man er ikke i risikogruppe – hvorfor skal uskyldige piger vaccineres mod en seksuel overført sygdom? Man har ikke tillid til staten/autoriteterne. I Nigeria spredte man i 2003 rygte om, at poliovaccination var vestlige magters plot for at sterilisere muslimer. I 2012 hævede en Talibanleder, at vaccinationsprogrammer var en form for amerikansk spionage, og CIA havde faktisk brugt falske vaccinatører for at indsamle DNA-beviser.

Hun indfører begrebet adfærdsimmunitet, hvor vi af frygt for smitsomme sygdomme undgår fremmede, immigranter og »dem, der er anderledes«. Fordomme, der kan reduceres gennem vaccination.

Eula Biss konkluderer, at vaccinationer gavner både individet og samfundet. Immunitet er en fælles opsparing i et offentligt rum. Vi er ikke kun ansvarlige for vores egen krop, men også andres kroppe. Spørg forældre, hvad de vil føle, hvis deres barn smitter et andet barn, der dør af sygdommen.

Bogen er et yderst tankevækkende og en »vaccine« mod uklar og usammenhængende tænkning i vaccinedebatten.