Bogen indeholder 23 kapitler, hvor hvert andet kapitel præsenterer personlige patientberetninger om effekten af medicinsk cannabis, og hvert andet kapitel er mere faktabaseret. Forordet er skrevet af sundheds- og ældreminister Ellen Trane Nørby.
Det fremgår ikke klart, hvem bogens målgruppe er: patienter, politikere eller fagfolk? Patienthistorierne er skrevet i en ugebladsagtig stil, hvor tydeligt taknemmelige patienter deler deres historie uden »pro et contra«-overvejelser, og hvor udtalelser om cannabis’ mange fortræffeligheder får lov at stå uimodsagt. De mere faktabaserede kapitler prøver ambitiøst at dække både virkningsmekanismer, effekt og bivirkninger samt at skildre både stoffets tidlige historie og den nuværende debat. Disse kapitler fremstår temmelig uredigerede med mange skift i den sproglige stil. Desuden præsenteres en del viden i så opremsende en form, at selv vi, som kender til området, mister overblikket. Endnu andre kapitler ligner mere dagbogsnotater fra en læge, der møder modstand fra egne rækker, og som føler sig misforstået, men som også bruger pladsen til at præsentere sin utilfredshed.
I forordet af Ellen Trane Nørby fremgår det, at så syge mennesker som de hårdest ramte patienter med smerte skal tilbydes medicinsk cannabis, når nu al anden behandling ikke virker. Det er uklart, hvorfor denne argumentation er valgt frem for argumentet, at behandlere skal passe særligt godt på de sygeste patienter og være varsomme med at udsætte dem for odysséer af uafprøvet medicin. Det er velkendt, at smertemedicin virker dårligt, ikke holder effekten over længere tid og har mange bivirkninger, hvorfor man til patienter med kroniske smerter anbefaler psykosocial behandling i form af kognitiv terapi, som er velgennemprøvet og evidensbaseret.
Læger har gennem de sidste godt 40 år hyldet det princip at arbejde evidensbaseret. Et princip, som både Tina Horsted og Ellen Trane Nørby anerkender. Tina Horsted forsøger i bogen at forklare begrebet evidens og fremstiller også en selekteret del af de studier, der findes. Desværre blandes dette sammen med hendes meget personlige erfaringer og overbevisninger om medicinsk cannabis og må som helhed betegnes som pseudoevidens.
Med introduktionen af medicinsk cannabis står vi som læger på stort set bar bund med effekter, doser, administrationsforhold og bivirkninger, og behovet for at udveksle praktiske anvisninger og vejledninger om brugen er stort. Tina Horsted har tydeligvis erfaring med at anvende cannabis og brænder for at dele sin viden. Desværre blev vi ikke klogere af at læse denne bog.
Fakta