Bønder i Bolivia: Det her er vist »lidt alvorligt«

Bolivianske bønder vælter sig i kemiske sprøjtemidler. De bruger mere og mere gift, stærkere og stærkere gift, landet importerer rekordstore mængder pesticider, og der er overhovedet ingen kontrol med import, salg eller brug. En grov overdrivelse? Desværre er det giftig virkelighed. Hele 69% af de bolivianske bønder har i 2001 oplevet akut forgiftning efter brug af sprøjtemidler.

Manden, som fremfører disse og andre heftige oplysninger, er den danske arbejdsmediciner Erik Jørs, som i årevis har fulgt tilstandene omkring sprøjtegifte i det sydamerikanske land. Han byggede alliancen af organisationer, der med støtte fra Danida i 2001 startede pilotprojektet PLAG-BOL i fire bolivianske provinser.

Det er danske arbejdsmedicinere, bl.a. med baggrund i Miljø- og Arbejdsmedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, der står bag projekter gennem NGOen Dialogos.

Nationen Bolivia, Sydamerikas fattigste land, er langt fra stærk til statistik om giftstofferne og deres virkning på befolkningen. De eneste sparsomme optegnelser fra hospitalerne drejer sig om de mange selvmordsforsøg, især blandt unge. 76% af alle alvorlige forgiftninger og 92% af de dødelige skyldes forsøg på selvmord med de stærke gifte, der findes frit tilgængeligt alle vegne.

Mange forgiftninger

»Det er helt sikkert, at forgiftningerne sker - og at der er mange af dem - men vi har kun disse oplysninger fra hospitalerne og ikke noget fra sektorerne. Vi kender ikke tallene«, siger læge Nancy L. Nina Mechaça, ansvarlig for den offentlige sundhed og for at koordinere præventiv uddannelse af befolkningen ved Hospital Municipal i provinshovedstaden Caranavi.

Netop Caranavi er en af de fire provinser, hvor det danskstøttede PLAG-BOL har arbejdet, og hvor der er indsamlet data om bøndernes brug af kemiske sprøjtemidler. De viser, at 77% af bønderne bruger særligt farlige sprøjtemidler. Mange er midler, som søges begrænset gennem internationale traktater. Flere af kemikalierne er forbudt i Bolivia.

»For tre år siden brugte jeg og de andre bønder sprøjtemidler helt ukritisk. Vi vidste ikke noget om dem og mente, at jo stærkere jo bedre. De med røde mærkater så ud til at virke bedst imod skadedyrene«, forklarer bonden Nicolas Cataura Torrey. Jeg kan huske, at jeg tidligere havde kvalme og følte mig syg efter at have sprøjtet mine afgrøder.

»I denne uge havde vi et møde, hvor flere fortalte, at de havde haft synsforstyrrelser og andre sygdomme, men at de ikke vidste, at det kom fra kemikalierne. Jeg har venner, der bruger sprøjtemidler 2-3 gange om ugen, og de siger selv, at det her vist er 'lidt alvorligt'. De føler sig dårlige men tager et 'middel', og så får de det bedre. Sådan er det«, fortæller han.

Til salg alle vegne

Henne om hjørnet fra hospitalet på et travlt hjørne af Caranavis hovedstrøg ligger Eulogio Condóri Chuques forretning, Mallku. Sr. Condóri, som har solgt sprøjtemidler i 24 år, kan blive helt entusiastisk, når han fortæller om midlernes virkning. Nogle af dem kan holde insekterne 50, 100, ja hele 300 meter væk fra træerne, forklarer han. Gifthandleren remser produktnavne og plager op og tilføjer, »at hvis det er effektivt, så køber folk det«.

På hylderne i Mallku-forretningen - og hos diverse småbutikker og fortovshandlere - står produkter som Folidol, der anses for at være et af de stærkeste giftstoffer overhovedet med rød advarselsmærkat. I flere tilfælde er mærkaten dog blå og grøn, hvilket skulle signalere mindre fare. De røde plastikflasker har forfalskede mærkater. Hos nogle handlende er låget løst, fordi bønderne blot køber en lille pose af indholdet.

»Vores undersøgelser viser, at bønderne er afhængige af disse kemiske produkter for at kunne producere f.eks. tomater. De bruger ofte 7-8 forskellige insekticider, fungicider og herbicider i hjemmelavede blandinger«, forklarer læge Rafael Cervantes Morant, koordinator af PLAG-BOL i Bolivia.

PLAG-BOL

»Ideen til PLAG-BOL-projektet kom fra Bolivias Arbejdsmedicinske institut, INSO, som havde lavet undersøgelser, der viste, at mere end halvdelen af landbefolkningen havde symptomer på forgiftninger forbundet med sprøjtning«, forklarer Erik Jørs. Hos 10% så man enzymændringer i blodet - og ud af dem var 10% børn, som indtog giftige kemikalier.

Med Erik Jørs og ulandsforeningen Dialogos ved roret, støttet af viden fra de arbejdsmedicinske klinikker i Odense og Esbjerg og INSO, startede PLAG-BOL, som over tre år har uddannet 70 lokale rådgivere (heriblandt Sr. Cataura) i fornuftig brug af pesticider. Disse rådgivere spredt over 40 lokalsamfund kender nu til alternative økologiske dyrkningsmetoder og bedre ma-nagement af frø, jord og miljø. I projektområderne er der sket store positive, praktiske forandringer hos bønderne.

PLAG-BOL har også med succes angrebet et andet problemområde. Personalet på hospitaler og klinikker i Bolivia kan normalt ikke diagnosticere eller behandle forgiftninger. I de fire provinser har projektet givet kurser, og sundhedspersonalet kan derfor nu for første gang forhindre fejlbehandling af forgiftede patienter. Undervisningsmaterialer fra projektet bliver distribueret landet over, og andre organisationer kopierer PLAG-BOL's arbejde.

»Befolkningen som helhed er uvidende om pesticider og farerne ved dem. Derfor trykker vi sammen med det bolivianske undervisningsministerium skolebøger og temahæfter til lærere på skoler mange steder«, fortæller Erik Jørs. I den modsatte ende har PLAG-BOL været med til at sætte en bølge af aktiviteter i gang med andre NGO'er, officielle institutioner i landet, på universiteter og med FAO og WHO blandt flere.

Med udgangspunkt i resultaterne fra pilotprojektet PLAG-BOL, som er de eneste af deres art, har Danida fornyet støtten til en fase 2 af projektet, således at erfaringerne i de kommende år vil blive spredt ud over det meste af Bolivia. Projektet har til huse hos det bolivianske arbejdsmedicinske institut, INSO, i La Paz og styres fortsat af ulandsforeningen Dialogos sammen med CARE Bolivia.

Tidligere artikler

Nielsen KM. Dansk miljømedicin på markarbejde i Bolivia. Ugeskr Læger 2003;165:72-4.

PLAG-BOL-dokumentation

• 77% af bønderne bruger specielt farlige sprøjtemidler. Det er de midler, som søges begrænset gennem internationale traktater. Flere af dem er forbudt i Bolivia.

• 69% af bønderne har i 2001 oplevet akut forgiftning efter brug af sprøjtemidler.

• 76% af alvorlige forgiftninger behandlet på hospitaler, og 92% af de dødelige skyldes forsøg på selvmord især blandt unge (let adgang til giften).

• Importstigningen på 20% om året de sidste ti år i værdien af pesticider (FAOstat 2004) blandt verdens højeste.

• Faktorer bag forgiftning: hyppighed af sprøjtning, styrke af kemikalier, graden af selvbeskyttelse, viden om sprøjtning.

• Befolkningen som helhed er uvidende om pesticider og deres farer.

• Sundhedspersonale t kan normalt ikke diagnosticere eller behandle forgiftninger.