Danske Regioner vil stramme kontrol med praktiserende speciallæger ved hjælp af it-overvågning og borgerkontrol. ”Helt fint, hvis de har ressourcer til det”, siger speciallægernes formand.
Danske Regioner vil nu inddrage både it og patienter i kontrollen af regninger for behandling hos praktiserende læger og speciallæger.
Et fælles-regionalt it-system er på vej, som kan overvåge mønstre i regninger fra enkelte behandlere og slå alarm, hvis nogen udviser større aktivitet end normalt.
Det fortæller formanden for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, Anders Kühnau (S), efter at en 63-årig psykiater fra København nu sigtes for bedrageri ved at have udskrevet tusinder af falske regninger for konsultationer, som ikke har fundet sted.
Men den slags misbrug vil snart ikke længere kunne forekomme – i hvert fald ikke, hvis det it-system, som Danske Regioner regner med at have klar om et halvt års tid, virker efter hensigten. It-systemet, som har været under forberedelse længe, skal ifølge Anders Kühnau gøre det muligt at finde mønstre i regninger fra de enkelte speciallæger, som skiller sig ud i forhold til det normale.
Faktaboks
”Der kan jo være gode grunde til, at mønstret afviger i den enkelte praksis. Men hvis man ikke synes, at den forklaring, man får, er god nok, kan man jo bede den praktiserende speciallæge om indsigt i form af en journalgennemgang", siger Anders Kühnau.
Desuden overvejer Danske Regioner også inddrage borgerne i kontrollen af de praktiserende speciallæger. Det skal ske ved, at den enkelte borger i sin e-boks får en besked om konsultationen og dens pris efter hvert besøg hos f.eks. en privatpraktiserende speciallæge.
”På den måde kan borgeren selv forholde sig til, hvad der er sket i konsultationen”, siger Anders Kühnau (S) og tilføjer: ”Borgerne har allerede i dag adgang til de samme oplysninger på sundhed.dk. Men det kræver, at man aktivt går ind og søger der, og det ved vi, at der ikke er mange, der gør”.
Når it-systemet efter Anders Kühnau ikke kan stå alene, men må suppleres ved at involvere borgerne, er det, fordi selv det bedste it-system kan ikke fortælle noget om, hvad der er foregået under selve konsultationen, forklarer han:
”Den indsigt kan vi kun få med speciallægens tilladelse til at se journalerne, og den tilladelse kan vi ikke altid få. Derfor er det godt, hvis borgerne selv kan reagere på, om det, der er sket i konsultationen, svarer til afregningen”.
De nye tiltag kommer efter kritik fra Rigsrevisionen af Danske Regioners lemfældige kontrolindsats. Og i de praktiserende speciallægers forening, FAPS, ser formanden, speciallæge Carl Johan Erichsen, intet problem i den skærpede kontrol.
”Hvis regionerne ad den vej kan fange nogen, der snyder, skal hammeren falde. Det er helt fint”, siger Carl Johan Erichsen om den kommende it-løsning. ”Vi er professionelle og har en overenskomst, der selvfølgelig skal overholdes”.
Carl Johan Erichsen har heller ikke – som FAPS-formand – noget problem i forhold til Anders Kühnaus overvejelser om at inddrage borgerne ved at sende e-mails ud efter hver konsultation hos en praktiserende speciallæge. ”Hvis regionerne da har ressourcerne til det”, som han siger.
Det kan nemlig blive et temmelig omfattende projekt: Hvert år er ca. to millioner enkelte borgere hos praktiserende speciallæge, og af dem aflægger hver i gennemsnit 3,5 besøg. Det svarer til syv millioner e-mails. Hvis blot én procent henvender sig med mistanke om urent trav – og hvis alle 70.000 henvendelser skal følges op – vil det blive temmelig omfattende mener FAPS-formanden.
Men så er der jo lige spørgsmålet om patientfortroligheden:
”Hvis borgerne synes, at det er i orden, og det i øvrigt er lovligt, at regionerne får adgang til fortrolige oplysninger om, hvad der er foregået hos speciallægen, så er det også helt fint med os”, siger Carl Johan Erichsen.
”Men jeg vil nok foreslå en model, hvor borgerne blot får besked om, at de har været hos speciallægen, og at de kan logge sig på sundhed.dk for at se, om det, der står, stemmer med det, de har oplevet”.
