Kræftpakkerne giver hurtigere behandling til folk uden uddannelse. Det viser en ny analyse fra Fonden Kraka. Dermed er kræftpakkerne, indført under VK-regeringen i 2007, med til at begrænse uligheden i sundhed.
Kræftsyge danskere med kort eller slet ingen uddannelse har oplevet en kortere ventetid på undersøgelse og behandling de senere år, skriver Politiken.
Det er resultatet af, at den daværende borgerlige regering sammen med regionerne i 2007 indførte de såkaldte kræftpakker, der ved begrundet mistanke om kræft fastsætter datoer for blandt andet biopsi, skanning og operation som perler på en snor uden unødig ventetid.
Det viser en ny undersøgelse fra Fonden Kraka, som dokumenterer, at pakkerne dermed er med til at begrænse uligheden i danskernes sundhed for i hvert fald de to undersøgte kræftformer, livmoderkræft og æggestokkræft.
»Før kræftpakkerne blev indført, var der tendens til, at personer med kort eller ingen uddannelse ventede længst tid på at komme i behandling for kræft. Men det ser ud til, at den sociale skævhed - målt på uddannelse - i at komme i behandling er væk, efter at de standardiserede pakkeforløb blev indført«, siger Kristian Thor Jakobsen, forskningschef i Kraka.
Grunden til, at de lavtuddannede har skullet vente længere på behandling, tilskrives, at de ikke har presset på for at komme hurtigt i behandling, hvilket personer med lang uddannelse og eventuelt netværk på hospitalerne traditionelt har været mere tilbøjelige til at gøre.
