Børne- og ungdomspsykiater: "Det er en rigtig god ide at få flere ydernumre"

"Der er lagt vægt på et sammenhængende forløb. Der er lagt vægt på specialiseret behandling, når det er nødvendigt, og oprustning af behandling i primærsektoren. Det er selvfølglig ikke en god ide, hvis pengene bare tages fra andre områder, der så udsultes. Men set fra børne- og ungdomspsykiatrisk selskabs side er det nogle positive tiltag, som vi håber at få glæde af," siger Anne Marie Råberg Christensen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, BUP, til Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at støtte børne- og ungepsykiatrien.

30 millioner kroner om året over de næste fem år bliver afsat til at oprette flere ydernumre til privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.

"Der er kun 16 privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere i hele landet og de er ulige fordelt. Det er en rigtig god ide at få flere ydernumre. Antallet af henvisninger er steget, men der er stadig mange derude, der har behov for behandling," siger Anne Marie Råberg Christensen, der er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region H, afdeling Glostrup.

Ved præsentation af sundhedsreformen tirsdag nævnte Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra regeringspartiet LA, at der bliver tale om seks nye ydernumre, men i aftaleteksten er der ikke sat antal på. Der er allerede i flere privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere uden ydernummer, end der er ydernumre.

Men der er ikke i aftaleteksten lagt op til, at de nye ydernumre blot gives til disse allerede eksisterende praksis - altså en skrivebordsmanøvre, der ikke reelt giver større behandlingskapacitet. Hovedparten af de privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere uden ydernummer arbejder nemlig i Hovedstadsområdet, og det adresseres direkte i reformaftalen, at de nye ydernumre skal give flere speciallæger uden for Hovedsstadsområder.

"Midlerne afsættes med henblik på at få flere speciallæger i områder, der i dag ikke har et stort antal privatpraktiserende speciallæger i børne-/ungdomspsykiatri, dvs. uden for hovedstadsområdet," står der i aftalen, der kan hentes på Finansministeriet.dk. I aftalen nævnes det dog også, at regeringen og DF Regeringen vil gøre op med de forskelle i behandling og akuttider, som der i dag er mellem forskellige landsdele, og her hedder det. "I børne- og ungdomspsykiatrien udredes kun 6 af 10 patienter til tiden i Region Hovedstaden, mens det er 9 ud af 10 i Region Syddanmark."

Hurtigere adgang til behandling

"Det nytter ikke noget, at den unge skal behandles for angst i årevis, hvis han eller hun har en autismediagnose eller en opmærksomhedsforstyrrelse. Man skal ikke finde sig i, at det ikke bliver bedre. Man skal ikke finde sig i, at børn ikke vil gå i skole. Hvis vi vil gøre det bedre, skulle der være hurtigere adgang til behandling. Det er noget af det, vi lægger mest vægt på, at der er mulighed for," siger Anne Marie Råberg Christensen,

"Vi er enige om, at nogle skal gå til egen læge, og nogle skal gå til PPR-psykologen og få noget hjælp i primærsektoren. Langt de fleste med lettere angst- eller depressionssymptomer skal ikke ind i psykiatrien. PPR har svært ved at følge med og det er vigtigt, at der ikke er stase et sted i systemet. Men det er også vigtigt, at de børn og unge, der har brug for børne- og ungepsykiatrisk vurderingen, skal ses af en psykiater. Det er ikke alle skolevægrende der skal i behandling, men skoler, socialforvaltninger, praktiserende læger skal kunne konferere med en børne- og ungdomspsykiater. Og vi skal stadig have mulighed for at behandle de komplicerede angst- og depressionslidelser, så er det vigtigt, at der også er ekspertise. De kan ikke alle sammen rykkes ud i primærsektoren," siger Anne Marie Råberg Christensen, der også ser positive toner i aftalen om en særlig indsats for sårbare unge.

Fra 2020 afsættes årligt 10 millioner kroner til at sikre sammenhængende forløb for unge mellem 17 og 20 år i overgangen fra børne- og ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien.

"Spørgsmålet er, om 10 millioner er mange penge, men det er positivt, at der kommer fokus på den overgang. Det er ikke rimeligt, at børn skal afsluttes per automatik hos, når de bliver 18 år. Hvis man er startet i et flerårligt psykosebehandlingsforløb, så kan det være svært at skifte fra børne- til voksenpsykiatrien. Vi har unge mennesker, der slet ikke har lyst til fejre deres 18 års fødselsdag, fordi det er så barsk - de oplever, at de bliver smidt ud af os," sige Anne Marie Råberg Christensen.

Bedre adgang til speciallæger i hele landet

Midlerne til flere ydernumre i børne og ungepsykiatrien afsættes som en del af den såkaldte Nærhedsreform, der blandt andet skal give en mere lige adgang til speciallæger i hele landet med en bedre fordeling og hurtigere adgang til den første konsultation hos en praktiserende speciallæge. For børne- og ungdomspsykiaterne er der nu sat et beløb på tiltaget, men derudover er en række specialer nævnt som indsatsområder eller "trædesten frem mod en egentlig rettighed", nemlig gynækologer, hudlæger samt øre-, næse- og halslæger.

Allerede i udspillet til reformen blev der lagt op til, at de de praktiserende speciallæger skal indlemmes i en udrednings- og behandlingsgaranti, så patienter uanset hvor de bor, har ens adgang til speciallægepraksis.

”Vi er glade for, at man vil styrke patientrettigheder ved også at lade udrednings- og behandlingsretten gælde for patienter hos de praktiserende speciallæger. Det betyder også, at patienter i hele landet skal have adgang til en praktiserende speciallæge," sagde formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Kirsten Ilkjær, i et interview i Ugeskriftet om udsigten til at blive en mere integreret del af sundhedsvæsenet. Hun pegede også på, at der stadig er mange praktiske forudsætninger, som skal opfyldes, før man kan fordele de praktiserende speciallæge over hele landet.