Børnepsykiater: »Dårlig idé at tilbyde gratis psykologhjælp til helt små børn«

Midt under valgkampen præsenterede Socialdemokratiet en tiårsplan for psykiatrien. Et af forslagene er at tilbyde gratis psykologhjælp til unge og børn ned til seks år, hvis de lider af let til moderat angst og depression og har fået en henvisning fra egen læge.

Den formulering er alt for løs, og det er et problem, siger Anne Marie Råberg Christensen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP).

»Når det er beskrevet på den måde, er psykologhjælp alt for uspecifikt. Psykologuddannelsen er en femårig humanistisk uddannelse. Det er ikke sikkert, de overhovedet har børnepsykiatrisk erfaring eller efteruddannelse. Det skal være kvalificerede psykologer, som skal behandle børn og unge, og det skal gøres med evidensbaserede metoder. Hele arbejdet med at beskrive dette mangler«, siger Anne Marie Råberg Christensen, der er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup. Hun henviser til en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2015, hvor man konkluderer, at behandling af børn og unge med angst og depression bør varetages i et tæt tværfagligt samarbejde, og at et monofagligt tilbud som psykologhjælp ikke er tilstrækkeligt i forhold til børn og unges behov. Det kan i stedet være hensigtsmæssigt at styrke andre tilbud, lyder det.

En dårlig idé

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen beskriver, hvordan den nuværende tilskudsordning for voksne for psykologbehandling i praksissektoren har ændret karakter.

Fra at være en ordning med mulighed for tilskud til psykologhjælp i forbindelse med krisesituationer, omfatter ordningen nu også psykologbehandling af personer med angst og depression.

Rapporten beskriver desuden, at der henvises et stort antal personer fra egen læge til psykologbehandling for depression, uden at de opfylder kriterierne.

I BUP siger formand Anne Marie Råberg Christensen, at det skal gøres meget klart, hvilke børn der er tale om, før den gratis psykologhjælp tilbydes.

Hovedproblemet er, at det bliver en dårligere behandling for børn og unge, hvis humanister skal til at diagnosticere medicinske lidelser, mener hun.

»Jeg synes, at det er en dårlig idé at tilbyde gratis psykologhjælp til helt små børn, hvis ikke der opstilles helt præcise rammer for, hvilke børn det drejer sig om, og hvem der kunne have gavn af sådan et tilbud. Vi bliver bekymrede for, at der ikke kommer kontrol, og at psykologerne ikke arbejder efter det, vi ved, om hvad der kan hjælpe de børn, som kunne være de angste og deprimerede«, siger Anne Marie Råberg Christensen.

Hvorfor er det en dårlig idé?

»Der er masser af syge børn at bruge pengene på, og med et så uspecifikt forslag risikerer man at bruge en masse penge på raske børn. Det er det ene. Det andet og langt mere alvorlige er, at man risikerer at gøre de børn, som har behov for hjælp i psykiatrien dårligere ved uvirksomme tilbud«.

Vil se børnene tidligere

Hun peger på, at det kan have store konsekvenser for børnene, hvis de går til psykolog i en periode, hvor de i virkeligheden kunne have brug for psykiatrien.

»Vi vil gerne se de børn, vi skal, på det rigtige tidspunkt. Hvis man går uden at få behandling og uden at få diagnosticeret sin autisme eller sin opmærksomhedsforstyrrelse og ikke får behandling, så forsinkes behandlingen, symptomerne forværres, og der kommer følgetilstande«.

Følgetilstandene kan f.eks. være lavt selvværd og misbrug. Ved ADHD ved lægerne også, at børnene er udsat for langt flere ulykker, hvis de er ubehandlede.

Det er helt karakteristisk at læse i journalen, at de oftere kommer på skadestuen grundet impulshandlinger, som f.eks. at være hoppet ud fra et sted højt oppe, forklarer Anne Marie Råberg Christensen.

»Børn med ADHD har en øget tilbøjelighed til misbrug, og de har en dårligere funktionsevne både i skolen og på arbejdsmarkedet. Så deres sociale prognose bliver dårligere uden behandling. Der er al mulig grund til at sætte ind så hurtigt som muligt. Dermed ikke sagt, at det skal være med medicin først. Det kan sagtens være noget andet. Men jo tidligere jo bedre«.

Nogle børn kommer for sent til psykiatrien, siger BUP-formanden. De kommer f.eks. i puberteten, men har haft vanskeligheder hele tiden.

»Nogle gange har forældrene klaret det selv, andre gange har de søgt anden hjælp. Nogle gange har de slet ikke fået nogen hjælp. Hvis de skal til at gå til psykolog med f.eks. en psykose, og psykologen ikke opdager og kan diagnosticere, at der er tale om en psykose, bliver det farligt for børnene«.

Har I kapacitet til dem?

»Vi har ikke kapacitet, hvis vi skal screene alle, men vi mener, at vi med viden ude i primærsektor og samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien kan få de rigtige børn på de rigtige tidspunkter. Derfor skal vi være sikre på, hvad det er for nogle psykologer, der skal modtage børnene«.

Ikke alt kan forebygges

I Socialdemokratiets forslag skriver de, at »den vigtigste forudsætning for at skabe bedre forhold for de mennesker, der bliver ramt af psykiske lidelser, er at stoppe den store tilgang til psykiatrien. At sørge for, at færre bliver syge«.

Det er et problem, når det kommer til at lyde, som om psykiske sygdomme er noget, der kan forebygges med psykologhjælp. Psykiske lidelser som psykose, skizofreni og ADHD er ikke noget, der bare kan forebygges, mener BUP-formanden.

»Vi kan blive harme over udtalelser om, at hvis bare børn og unge kommer til psykolog, udvikler sygdommene sig ikke«, siger Anne Marie Råberg Christensen og uddyber:

»Nogle sygdomme kan forebygges, men det vil formentlig først ske langt hen i fremtiden. Vi skal være opmærksomme på giftstoffer og belastninger, imens vi er gravide. På et tidspunkt vil man også kunne vide mere om gener, så man kan sætte forebyggende ind. Men som det er nu, er der ved de fleste store børnepsykiatriske sygdomme og lidelser en stor genetisk disposition og meget lidt kendt viden om forebyggelse. Det gælder udviklingsforstyrrelser, ADHD, autisme, mental retardering, svær angst, depression, OCD, spiseforstyrrelser, psykoser og affektive lidelser«.

Trivsel og psykisk sygdom blandes sammen

Anne Marie Råberg Christensen mener desuden ikke, at det er korrekt, når det i den offentlige debat lyder, som om der kommer flere og flere børn med angst, hvilket er et af argumenterne for at tilbyde gratis psykologhjælp.

Socialdemokratiet skriver i deres forslag, at der på syv år er sket en fordobling af børn med psykiske diagnoser som ADHD, autisme, depression eller angst.

Anne Marie Råberg Christensen mener, at dette skyldes, at flere børn og unge bliver set i børne- og ungdomspsykiatrien, og at der er en tendens til at blande trivsel og psykisk sygdom sammen.

»I nogle undersøgelser bliver børn spurgt, om de har været ængstelige eller har følt sig triste inden for de seneste 14 dage. Det vil en stor del af dem svare ja til. Skal de så betragtes som psykisk syge? De to ting blandes hele tiden sammen. Jo flere, der ønsker behandling, jo større bliver den gruppe, som får behandling. Men der er ingen undersøgelser, der tyder på, at hyppigheden af de svære psykiatriske diagnoser stiger. Omkring 15 procent af børn og unge vil kunne opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose, inden de bliver voksne. Dette gælder også internationalt. Vi ser forbavsende ens hyppigheder af ADHD og autisme samt de store sygdomme som bipolær sindslidelse og skizofreni«.

I BUP tror lægerne altså ikke på, at prævalensen stiger. De ser snarere det store fokus som en stigende interesse for alt, hvad der har med mental sundhed at gøre.

»Vi ser et stigende behov for at bede om hjælp også ved lettere symptomer. Der er nok også grupper, som vi har forsømt lidt. Der er formentlig børn med angst, som ikke har fået behandling endnu. Og der er måske også nogle af de unge med depression, som ikke er blevet set tidligt nok«.

Kan du forstå, hvis det kan virke mere ufarligt for familierne at tale med en psykolog, frem for at blive patient i psykiatrien?

»Næ, jeg ville da søge det tilbud med bedst evidens for effekt«.

Hvorfor mener du, at I er bedre end psykologerne?

»Jeg vil ikke sige, at vi er bedre. Man kan ikke sammenligne læger og psykologer. I børne- og ungdomspsykiatrien arbejder desuden også både læger og psykologer – faktisk flest af de sidste. Men vi skal blive bedre til at afgrænse, hvilke børn og unge der skal ses hvor. Ensomme unge, unge med stress eller social belastning, skal f.eks. ikke ind i børne- og ungdomspsykiatrien, men det skal selvmordstruede børn med symptomer på psykose. Børne- og ungdomspsykiatrien skal se det rette barn til rette tid til rette behandling«.

Sekundær forebyggelse

BUP ser den sekundære forebyggelse som der, hvor det ville give mest mening at sætte ind.

»Det vil sige, at vi hurtigt bliver opmærksomme på de børn, der har vanskeligheder. Helst allerede ved sundhedsplejersken«, siger hun.

Derfor er et alternativ til gratis psykologhjælp til alle at sætte ind ved det gode tværsektorielle samarbejde og aksen imellem sundhedsplejerske, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og almen praksis/praktiserende speciallæger, som kan se på, hvilke børn der skal i behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, siger Anne Marie Råberg Christensen.

»Mange af vores børn og unge har allerede været hos en psykolog i kommunen, og så er det blevet vurderet, at de skal viderehenvises. Det system fungerer, og det burde man understøtte«.

Er pengene fulgt med det store fokus på mental sundhed?

»Vi har fået flere ressourcer, men de fleste ressourcer bruges i primærsektoren. Kommunerne bruger rigtig mange penge på psykologhjælp allerede. Problemet er, at kommunerne har meget forskellige tilbud. Nogle steder har de ingenting. Andre steder som f.eks. Gentofte Kommune tilbyder alt, hvad man kan få fat i af projekter og støttetilbud. Men de har ikke ret mange børn og unge. Den store forskel på kommunernes tilbud er et problem«.

BUP-formanden savner et større fokus på børne- og ungdomspsykiatrien end lige gratis psykologhjælp i tiårsplanen. BUP er ikke blevet indkaldt til møder med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) endnu, men selskabet har store forhåbninger til, at den nye regering vil tale med dem, siger hun.

SF: Der skal ikke være fri adgang til psykologer

SF har længe arbejdet for gratis psykologhjælp til unge og går ind for at afskaffe brugerbetalingen på psykologbehandling i det hele taget, siger Trine Torp, psykiatriordfører.

»Vores ambition er, at det ikke skal koste penge at få psykologbehandling i Danmark«, siger Trine Torp, der selv er psykolog.

Hvilke børn drejer det sig om, når I argumenterer for gratis psykologbehandling til børn?

»Ofte er der andre instanser, der kan hjælpe børnene, og som kan have et helhedsblik på barnets problemer. Og det skal muligheden ikke erstatte. Der er f.eks. også psykologer i PPR, og det er gratis. Men der tilbydes ikke behandling i alle kommuner. Så det ville være i de situationer, hvor kommunerne ikke kan stille med behandling, men hvor forældrene i dag køber behandlingen, f.eks. for angst«.

Hvilke psykologer skal se de børn? Skal de være specialiseret i angst?

»Det skal ihvertfald være autoriserede psykologer, og helst også psykologer med relevant specialistuddannelse, f.eks. som børnepsykologer«.

Børne- og ungdomspsykiaterne mener, at forslaget fra Socialdemokratiet er for uspecifikt, og de frygter, at børn med f.eks. psykose går til psykolog i årevis, uden at psykologen opdager det, fordi psykologen ikke har en sundhedsfaglig uddannelse.

Hvad tænker du om den bekymring?

»I forvejen er det sådan, at det er den praktiserende læge, der visiterer en voksen ind i psykologordningen. Det er også udgangspunktet her, at enten egen læge eller børne- og ungdomspsykiatrien visiterer«.

Trine Torp mener desuden, at flere faggrupper skal have henvisningsretten.

»Der skal helt rigtigt være et blik for, hvad barnets symptomer kan være udtryk for. Psykologer er også i stand til at sige, hvor grænsen går for deres egne kompetencer og involvere andre fagpersoner. Det er de vant til, og det gør de også i dag, hvis en læge skal undersøge f.eks. somatiske lidelser«.

Skal der være en kontrol med, at henvisningen sker, nu hvor psykologer ikke er sundhedsautoriserede?

»Hvis en læge f.eks. har henvist et barn til angstbehandling hos en psykolog, skal der ikke være en kontrol over for psykologen. Ligesom med den ordning, vi har for voksne, henvises man til et begrænset forløb med et vist antal konsultationer. Og der bør man have tillid til psykologerne«.

Grænse imellem trivsel og sygdom kan diskuteres

SF har flere gange nævnt, at de vil forbygge, at flere børn og unge udvikler angst. Partiet mener, at man skal ændre på de vilkår, der skaber problemerne for børn og unge.

»Når vi ser en så drastisk stigning i antallet af børn med angstlidelser og unge med depression, er det et symptom på, at betingelserne, som børn og unge vokser op under, ikke er optimale. Det nytter ikke, at vi bare behandler barnet, hvis ikke vi også ændrer på de betingelser, som skaber problemerne. Problemerne kan komme fra for lidt kontakt med voksne i hverdagen, dynamikker i familien, mobning blandt jævnaldrende, længere tids mistrivsel i skolen, indlæringsvanskeligheder osv.«.

Blander du ikke mental mistrivsel og psykisk sygdom sammen?

»Man kan diskutere, hvor grænsen mellem mistrivsel og psykisk sygdom skal gå. Fagfolk kan diskutere længe, hvornår noget bliver til en sygdom. Mange af de symptomer, som børn og unge bliver henvist til psykiatrien med, er også symptomer på længere tids overbelastning. F.eks. i skolen eller af belastende familieforhold, hvor symptomerne lever op til de diagnoser og de kriterier, vi har i vores system, men årsagerne kan ligge mange andre steder end som en sygdom hos barnet«.

Børnepsykiatere peger på genetik og disponering og mener, at det er begrænset, hvad man kan forebygge. Mener du, at det er muligt at forebygge psykisk sygdom?

»Jeg tror, at selv psykiatere er uenige om, hvorvidt noget er genetisk betinget eller ej, og det skal jeg ikke blande mig i. Men jeg bliver bekymret, når nogen reducerer psykiske lidelser til enkle årsagsforklaringer. Som regel er det nok en kombination af flere ting. Det kan være en sårbarhed, man er født med, men også de livsomstændigheder, man er vokset op under. Jeg bliver bekymret for den sygeliggørelse af børn og unges symptomer, som måske snarere har rod i traumer end i genetik«.