Opdateret. Ved det netop overståede valg til landets fem regionsråd, blev et antal læger valgt ind. Enkelte er genvalgt, andre helt nye - hvad vil de, og hvad kan de? Ugeskriftet.dk har talt med et lille udvalg.
I Region Syddanmark har praktiserende læge Marianne Mørk Mathiesen fire års erfaring i regionsrådet, hvortil hun netop er genvalgt for Liberal Alliance.
Og selv om hun sidder på ét af de i alt 41 mandater, mener hun, at hun er lykkedes med at gøre sin indflydelse gældende – ”fordi jeg har delt sol og vind lige”.
”Jeg har jo kun siddet med ét ud af 41 mandater. Men jeg har siddet i Sundhedskoordineringsudvalget, som bl.a. har med de praktiserende læger at gøre”.
Selv om Marianne Mørk Mathiesens parti, Liberal Alliance, fik smæk ved valget, gik hun selv omkring 1.000 stemmer frem i forhold til valget i 2013. Det, mener hun, skyldes, at det har skabt respekt omkring hendes person, at hun i udvalget har formået ”at dele sol og vind lige og hverken har favoriseret egne kolleger eller patienter, når der for eksempel har været klagesager på udvalgets bord.”
Fordi hun kender Lægevagten indefra, lykkedes det sidste sommer Marianne Mørk Mathiesen at få søsat en regional kampagne mod at misbruge Lægevagten.
”Jeg kører selv lægevagt og var tiltagende irriteret over, at man brugte Lægevagten til at ringe ind og få fornyet sin faste medicin – f.eks. p-piller. Ud over kampagnematerialet fik vi også telefonsvareren til automatisk at fortælle, at ’fast medicin skal du bestille hos egen læge’”, fortæller Marianne Mørk Mathiesen.
Og det har sparet regionens skatteborgere for en del penge – for mens egen læge skal forny den faste medicin gratis, koster det et honorar på 90-120 kroner, afhængigt af, om det er hverdag eller weekend.
”Det har vi fået reduceret med hele 20 pct.”, siger hun.
Til sine nyvalgte lægekolleger i andre regioner har hun dette råd:
”Husk, at du ikke er lægernes repræsentant – men brug din faglighed. Så kan du vinde stor respekt”, siger hun og uddyber:
”Brug din viden – men se tingene ovenfra. Og sørg for at dele sol og vind lige. Selv om der muligvis også er mange læger, der har stemt på dig, er du ikke lægernes, men vælgernes repræsentant i regionsrådet. Er du ubetinget solidarisk med dit eget fag, kommer du ingen vegne”.
Tidligere videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger, professor og overlæge Jakob Rosenberg, er en af de nyvalgte lægekolleger. Han kan nævne flere motiver for at stille op til regionsrådet i Region Hovedstaden for Liberal Alliance.
”Der er for lidt faglighed i styringen af regionerne. Dem, der træffer beslutningerne, er utvivlsomt velmenende og dygtige og vil gøre deres bedste. Men de forstår ikke altid, hvad konsekvenserne bliver af deres beslutninger ude i dagligdagen”.
Som et eksempel nævner han Sundhedsplatformen, som ifølge Jakob Rosenberg er ”mildest talt en katastrofe i hverdagen”.
”Den er uden tvivl besluttet ud fra de bedste intentioner. Beslutningen er bare forkert, fordi beslutningstagerne ikke har den fornødne indsigt”, siger han.
Er du lægernes repræsentant i Regionsrådet – eller vælgernes?
”Vælgernes, selvfølgelig. Patienterne er jo den største gruppe – det er jo alle mennesker. Og det er deres tarv, man skal varetage. Og selv om Sundhedsplatformen har irriterende konsekvenser for personalet, er det væsentlige, at den betyder dårligere behandling for patienterne”.
Men Jacob Rosenberg har også andre sager med ind i det nyvalgte regionsråd:
”1813! Vi skal have de praktiserende læger tilbage i front. Det er jo helt forrykt, at man sætter folk til at varetage en opgave, som de reelt ikke er rustet til”, siger Jakob Rosenberg – og tilføjer endnu en mærkesag:
”Regionerne bruger for mange penge på administration. Penge, som ikke kommer patienterne til gode. De administrative enheder er eksploderet, og der er ansat alt for mange mennesker til at flytte papir, finde på, lave projekter og sætte skibe i søen”.
Niels Høiby sidder også i Hovedstadens regionsråd for Liberal Alliance, så nu er I to. Hvilken forskel kommer det til at gøre?
”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at bidrage til diskussionerne med vores faglighed og indsigt fra hverdagen. Og vi er ikke på en sparemission. De penge, der kan spares på administrationen, skal ikke føres tilbage til staten. De skal bruges til at sikre patienterne en bedre behandling".
Du er jo overlæge og professor – og man hører jo ofte, at I har en arbejdsuge på den forkerte side af 60 timer. Hvor megen tid regner du med at kunne bruge på arbejdet i regionsrådet?
”Det er svært at sige, for jeg har ikke prøvet det før. Men jeg regner da med at skulle bruge mellem 10 og 20 timer om ugen”, siger Jakob Rosenberg.
Liberal Alliance er et af de partier, som tilsyneladende lokker læger. Alene i Region Hovedstaden sidder der som nævnt to fra det parti i regionsrådet, men Venstre kan matche. Nemlig i Region Midtjylland, hvor hele tre læger opstillet på partiets liste blev valgt ind – Jørgen Winther, Christian Møller-Nielsen og Ulrich Fredberg.
Ikke mindst sidstnævnte vil være mange kolleger bekendt. Ud over at være professor i idrætsmedicin, er han også ledende overlæge på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg og har fra den stol ofte ytret sig i sundhedsdebatten.
Nu vil han selv præge den som nybagt regionsrådspolitiker.
”Der er så mange ting, som fungerer uhensigtsmæssigt – alt det registreringsarbejde f.eks. Så kan vi bringe det op for hospitalsledelsen, som så kan tage det til administrationen, måske ender det i Klinikforum, og måske når det så politikerne. Men der har det været gennem fire filtre, og så kan vi ikke altid genkende problemstillingen”, siger han.
”Så det ville være rart at kunne levere sine oplysninger direkte ind på det niveau, hvor beslutningerne træffes”.
Ulrich Fredberg er også på en kommunikationsopgave.
”Nogle gange er de oplæg, som politikerne får fra administrationen, mildest talt vanskelige at forstå. Så politiske beslutninger bliver amputeret – en stor del af dem ligge reelt i administrationen. Det vil være godt at få nogle fagfolk ind, som kan få ”oversat”. I det hele taget skal politikerne tidligere ind i forløbet”.
Han har et konkret eksempel:
”Regionen vedtog engang at samle reumatologien i to store centre i Århus og Silkeborg for at bedre faglighed, rekruttering og forskning. Regionsrådet vedtog enstemmigt med 39 ud af 39 stemmer, at al nyudredning i den vestlige del af regionen skulle ske i Silkeborg. Når patienterne så var set og udredt, kunne de gå til kontrol på lokalsygehusene. Samtidig blev det pointeret, at det ikke måtte forringe forskningsmulighederne i Silkeborg. Få måneder senere er der et af de små hospitaler, der begynder at indkalde nyhenviste direkte, hvilket bl.a. medfører at flere forskningsprojekter må lukke før tid, og andre ikke kan startes op. Og det viser sig, at hospitalet har fået tilladelse af Bent Hansen (daværende regionsrådsformand fra Socialdemokratiet, red.) og direktionen, uden at regionsrådet blev orienteret om det. Regionsrådet beslutter altså noget, og administrationen gør det kort efter om”, fortæller han.
”Sådan nogle tricks kunne jeg godt tænke mig at lære! Men det er jo ikke demokratisk. Det er ikke i orden”.
”Den håbløse overregistrering, f.eks. benchmarking som tager samarbejdsånden ud af afdelingerne. Det er dræbende for motivationen. Og så et meget bedre samarbejde mellem hospitaler. Det plejer at hedde sig, at nabohospitaler ligger mere i krig med hinanden, end de spiller sammen. Nu er jeg jo fodboldlæge, og jeg kan sige, at når Hobro kan ligge i toppen af superligaen, så er det ikke, fordi de spiller bedst, men fordi de er gode til at arbejde sammen”.
Ikke alle læger i regionsrådene hører dog til i højre side af det politiske spektrum. Jacob Isøe Klærke er introlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, men han er ikke opstillet på den meget omtalte Psykiatri-Listen i Region Midtjylland. Han har været SF’er siden gymnasietiden, og den politiske interesse førte bl.a. til en plads i regionsrådet i perioden 2010-13.
Nu er han tilbage, oven i købet som spidskandidat for SF i regionen.
Hvad fik du ud af at sidde i regionsrådet sidst?
”I første omgang ændringen fra et system- til et patientorienteret sundhedsvæsen – det vi i Midt kalder ”på patientens præmisser”.
Hvordan udmønter det sig konkret?
”Sådan noget som frie besøgstider, fik vi ind. Kendt jordemoderordning. Afdelingsnavne på hospitalerne, som stod på lægelatin – nu er de på dansk. Og så den fælles beslutningstagen, som efterhånden er startet lige så stille. Vi fik løftet hele kvalitetsdagsordenen, som meget var forarbejdet til det skifte fra kvantitet over til værdibaseret styring af sundhedsvæsenet, som vi startede”.
Hvad har du af mærkesager denne gang?
”Det vil særligt være psykiatrien. Det er der, vi har et hul, hvis vi kigger bredt på det midtjyske sundhedsvæsen. Både i forhold til tidlige indsatser i kommunalt og primært regi. Indgangen til behandling, hvor samarbejdet halter. Også når patienterne – særligt de voksne – er indlagt, så er der både mangel på sengepladser og personale, ikke kun læger. Selvfølgelig fortsættelsen af patientinddragelsen. Og så er produktivitetskravet jo suspenderet, og jeg håber, at man kan lade være med at bringe noget alt for rigidt nyt ind”.
Dine pointer om psykiatrien minder meget om Psykiatri-Listens?
”Ja, og vi kommer til at få et rigtigt godt samarbejde. Vi har helt klart nogle fælles tanker og visioner på det område. Mikkel (Rasmussen fra Psykiatri-Listen, red.) er blevet næstformand i psykiatriudvalget, hvor SF har formandsposten. Om det bliver mig eller den anden, der blev valgt ind, er lige nu uafklaret.
Psykiatrien har allerede fået resultater hjem, nemlig i konstitueringsaftalen, der bl.a. indeholdt 15 ekstra mio. til området i 2018. Men ikke nok med det:
”Der er også enighed blandt alle partier om, at vi skal finde noget i budgettet for 2019, og der skal sættes en analyseproces i gang, så vi kan se, hvor manglerne er, som vi skal bruge til at budgettere i 2019, 2020 og så videre. Så vi kan sige, at det er disse her mål, vi skal nå, og så må vi se, om vi kan skaffe pengene til det. Noget kan vi gøre med et styrket samarbejde med kommunerne. Og så må vi prøve at få ryddet op i dette her papirarbejde, de registreringer, som vi bruger uforholdsmæssigt meget tid på”.
Læs også: Psykiatriens mand i Regionsrådet
